I firsernes slutning og 90ernes begyndelse var der en r?dselsfuld bem?rkning der blev så popul?r blandt socialdemokratiske, vindjakkekl?dte byr?dder at den n?ste var emblematisk for deres let ?l-n?sede seri?sitet: Jeg vil gerne knytte en bem?rkning til det punkt. Der var n?sten ikke nogen punkter hvortil de ikke knyttede bem?rkninger, og n?sten ikke nogen bem?rkninger der ikke var punkttilknyttede. De skulle have knyttet sylten i stedet og frelst os for den slags omst?ndeligt automatsprog.

I sen-90erne h?vnede den almindelige handelsskole elev sig så grusomt da han engageret fortalte os at Der er det så vi går ind, og siger.... Urgh. Her er det så jeg går ind og siger at du skulle tage at gå ind i dig selv og lade v?re med at gå så frygtelig meget ind i alt muligt andet. Jeg er ikke interesseret i at k?be det alligevel.

Hverken den knyttede socialkammerat eller den indgående s?lger er dog skyldig i den tredie r?dselsfuldhed som jeg virkelig, virkelig hader. Her skal der professionelle til. Tidens absolutte vinder er nemlig TV-journalistens Det vender vi tilbage til. I indslag efter indslag hvor almindeligheder slås fast med syvtommers?m, punkteres pointerne at man evig og altid vender tilbage til det det egentlig handlede om. Det er åbenbart angstfremkaldende bare at fort?lle hvad man har at sige. Man kan ikke gå til sagen, kun vende tilbage til den. Det er r?dselsfuldt.

Min gode ven Martin har tidligere nomineret socialp?dagogen i forhold til dårligt sprog. Jeps, det var lige pr?cis den han nominerede. Når man godt lige vil sige et par ord om alt i forhold til noget andet. Hans pointe er at hvis noget skal stå i forhold til noget så skal det v?re sammenlignelige st?rrelser. Det er jo rigtigt nok, men jeg har også altid syntes den var lidt for hård, for det er i orden at tale om noget betragtet i den sammenh?ng det har med noget andet - med andre ord, så står i forhold til for reduktionen af 'X' til 'X i sammenh?ng med Y', og det er ikke så slemt endda - og så har denne faste vending den fordel i forhold til de andre at den består af kun tre ord. Det v?rste ved at knytte en bem?rkning til et punkt, ved d?r så at gå ind og sige og ved evigt og evindeligt at afbryde sig selv for senere at kunne vende tilbage til det om et ?jeblik er at det er så fandens omst?ndeligt fyldsprog.

Jeg mindes om et fantastisk interview med rapperen LL Cool J. Som bekendt er der i sort amerikansk storby dialekt en fast vending, know what I'm saying?, som ikke betyder andet end 'ikk?' Det er bare en pause. I interviewet som foregik stille og roligt og langsomt og pr?cist fyldte LL Cool J ligeså mange gange omhyggeligt, ikke spor afsnappede eller sammentrukne Do you know what I'm saying? ind, som en dreng fra stenbroen engang sagde ikk i en almindelig s?tning. Det gjorde samtalen helt surrealistisk at fyldordene hele tiden var hele s?tninger.

Do you know what I'm saying?