Absurd koncertprogram til aftenens torsdagskoncert. Værket er Berlioz' Romeo og Julie (han fylder 200 i år). En ting er de ting der skal absurde, som denne beskrivelse af indholdet i værkets 7ende sats: Romeo i Capulet familiens gravhvælving. Påkaldelse. Julies opvågnen. Vanvittig glæde. Fortvivlelse. Dødsangst og de to elskendes død. Hvilket sammendrag! Noget andet er at oversættelsen af den franske tekst er endog meget fri. Jeg kan ikke et ord fransk, og alligevel kan jeg se at der ikke er nogen egentlig sammenhæng mellem den oplistede danske tekst og den franske original.
Gode elementer i musikken, og gode sangere (navling mezzosopranen med det fantastiske navn Iris Vermillion), men alt i alt har jeg hørt orkestret spille bedre, og navnlig har jeg hørt dem spille bedre musik.