January 15, 2005
Laue Trabergs spøgelsesmuslimer er årets historie

Ved nærmere eftertanke, så er jeg kommet til den opfattelse at historien med Trabergs ikke eksisterende muslimer simpelthen bliver årets nyhedshistorie. Der kan nå at ske meget, så det er tidligt at sige det, men jeg synes man kan se tegningen af en stor historie, på linie med de små personhistorier der blev vigtige på randen af sidste århundredes store tragedier.
Af ukendte, sandsynligvis helt private, motiver har Laue Traberg Smidt på rekordtid fået skabt et usædvanligt skingert debatklima. På diskussionsfora overalt på nettet (hvor debatten i forvejen er lidt mere skinger end andre steder) kan man blive anklaget for facisme hvis man mener blasfemiparagraffen skal bevares, man kan blive beskyld for noget lignende hvis man går ind for at afskaffe den, og så sent som i gårsdagens Weekendavis sammenlignede Farshad Kholghi, debattør og anti-islamist, Traberg Smidts fiktive imamer med Goebbels. Altsammen på grund af en fiktiv anmeldelse. Eller altså, anmeldelsen er god nok, men dens legitimitet er fiktiv. Det forhold at anmeldelsen jo stadig står tilbage til efterforskning gør bare historien endnu større.

Muligvis er det bare mig der har en overdreven sans for store tragedier, men jeg hører i den pludseligt opskruede debat, og i dens ophav i en fiktive, meget lille og med virakken underligt uforbunden historie, et ekko af skuddet i Sarajevo, branden i Rigsdagen og angrebet i Tonkin bugten. Lad os håbe det kun bliver ved ekkoet.

PS: En mindre skinger online debat om forskellen på de forskellige indskrænkninger af ytringsfriheden, finder man her.

Posted by Claus at January 15, 2005 01:00 PM | TrackBack (0)
Comments (post your own)
Help the campaign to stomp out Warnock's Dilemma. Post a comment.
Name:


Email Address:


URL:



Type the characters you see in the picture above.

(note to spammers: Comments are audited as well. Your spam will never make it onto my weblog, no need to automate against this form)

Comments:


Remember info?