September 13, 2005
Hundetegneserie I: Hunde bager rævekager

Når man ikke kan tegne, så er det sørme godt man har clipart! Frisk fra Sinatras bizarre drømmeverden er her min første hundetegneserie:


Der havde igen været slagsmål i hundegården. Den nye førerhund havde lige tæsket den gamle, hårde hund. Nu var der ingen tvivl om hvem der var stærkest.


"Kennedy sagde engang, at sejren har mange fædre, men at nederlaget er forældreløst. Sådan er det ikke her." sagde den hårde hund. "Det er mig, der har haft lederskabet. Jeg har gjort det, så godt jeg kunne, men resultatet er langt fra godt nok, og det påtager jeg mig ansvaret for. Jeg vil overveje, hvad der nu skal ske. Det har stået mig klart fra begyndelsen, at det var denne ene gang, at jeg skulle forsøge at blive førerhund" fortsatte han.
Der blev helt stille.
"Faktisk er jeg slet ikke så hård som i tror", fortsatte han, men de andre hunde var holdt op med at høre efter.


De fleste regnede med at posthunden gerne ville slås med førerhunden nu, men posthunden betakkede sig. Den havde lige fundet et godt ben ude på landet og ville ikke tilbage i hundegården.


"Jeg vil slås!" bjæffede istedet den lille bingo-beagle...


"Det går da aldrig godt", tænkte de andre. Er der ikke nogen ellers...


"Jeg vil da også godt slås, altså bare lidt, ikke" lød det pludselig ude fra siden. Det var den lille pudderkvast der var kommet ind fra højre sidste år. Pudderkvast var den eneste hund i gården der havde stamtavle.


"Hun er jo slet ikke herreløs! Hun er en avlshund med stamtavle!" klagede Bingo. "Hvad ved hun om at slås!". "Jeg har set den hårde hund slås masser af gange. Jeg ved nok hvordan man gør", Beaglen tjattede lidt med poterne for at sætte vægt bag ordene.


Bingos skyggeboksning var ikke så imponerende. Istedet vendte opmærksomheden sig mod pudderkvast. "Vi kunne næsten være søstre!" jublede den lille skødehund Pølse. "Måske kan vi sammen tæske den lede førerhund".


Og de lignede faktisk hinanden.


"Men det er jo kun mig der har set en slåskamp", plagede Bingo. "Må jeg ikke nok"...


Det er rigtigt nok tænkte flokhundene. "Men vi laver bare en slåskamp, mellem jer", sagde de andre. Så finder vi ud af hvem af jer der kan slås med førehunden bagefter.

(fortsættes)

I afsnit 2: Slåskampen mellem Bingo og Pudderkvast.


Posted by Claus at September 13, 2005 01:35 AM | TrackBack (0)
Comments (post your own)
Help the campaign to stomp out Warnock's Dilemma. Post a comment.
Name:


Email Address:


URL:



Type the characters you see in the picture above.

(note to spammers: Comments are audited as well. Your spam will never make it onto my weblog, no need to automate against this form)

Comments:


Remember info?