February 28, 2006
Livet skabte jorden, ikke omvendt

Tirsdag er formidlingsaften på TV for Familien Danmark. På TV2 kan du se Lasse Rimmer, med et selvtilfredst bedrevidende smil, forklare en fotomodel om man kan eller ikke kan gå på kartoffelsuppe. Eller istedet kan man se dagens udgave af Viden Om på DR2. Hvis du ikke gjorde det sidste, så fang en genudsendelse (eller se online - desværre Windows Media Player). Det var fremragende formidling, der ikke sprang over hvor gærdet er lavest, men istedet fortalte en kompliceret, men fantastisk spændende historie om hvordan Jorden blev skabt.

Pointen i historien er enkel og medrivende: Hvis ikke grønalgerne var opstået og havde begyndt at udnytte solenergien til at producere ilt, så var de kemiske processer der har skabt de fleste af de stenarter der udgør kontinenterne aldrig kommet igang. Jorden er dækket af granit, og den granit var aldrig blevet produceret hvis ikke livet havde tilført ilt til processen. Livet har simpelthen udviklet kontinenterne og alt vi kan se til daglig, incl stenen under os er altså skabt af livet (teorien er spekulativ og ny og ikke generelt antaget af det videnskabelige establishment, men alt det sprang Viden Om skam heller ikke over)
Programmet genfortalte, med flere detaljer end jeg troede man kunne på en halv times TV, hvordan basalt (lavasten) i kredsløb med jordens kerne hele tiden skydes op af urhavet, hvordan grønalgernes ilt begynder at forvitre basalten så nye lettere stenarter isoleres og bliver til granit der ovenpå basalten danner kontinenterne, og hvordan kontinernes tilsynekomst i sig selv ændrer ilt-balancen i atmosfæren og langsomt skaber plads til nye ilt-afhængige væsner - altså os, dyrene - der pludselig begynder at dukke op i stensedimenterne for 2,2 milliarder år siden.

Ude i grænselandet mellem futurisme og science-fiction svømmer der en oversættelse af historien. I oversættelsen er vi basalt, sproget er fotosyntesen og ideer er ilten. Der opstår kultur istedet for granit og vi lever lige nu i den brydningstid hvor ideproduktionen bliver stor nok til at nogen helt nye væsner, dybt afhænigige af ideer, kan overtage verden.

Posted by Claus at February 28, 2006 10:17 PM | TrackBack (0)
Comments (post your own)
Help the campaign to stomp out Warnock's Dilemma. Post a comment.
Name:


Email Address:


URL:



Type the characters you see in the picture above.

(note to spammers: Comments are audited as well. Your spam will never make it onto my weblog, no need to automate against this form)

Comments:


Remember info?