En lille korrektion til historien om hvad morfar var stolt af. Jeg har ikke fact checket hos min mor, så et element af digt er der i det: Jeg tror egentlig Morfar ville have været stolt af at være bonde. Men byen kunne ikke rigtig bruge hans stolthed til noget, så livet i byen bød i første omgang ikke på så meget andet end skuffelser og mangel på anerkendelse. I byen var morfar jo bare ufaglært. Han prøvede mens han og mormor var unge at leve af sit kreative talent (han var god til at tegne og male) ved at sælge malet porcelæn og den slags, men det var der ingen fremtid i, og så blev han lagerarbejder i stedet. Med den rejse i baghovedet giver stoltheden ved navneskiltet klar mening, og jeg tror det er sådan det var.