Endelig blev jeg klassens duks. Det var jeg faktisk ikke i skolen. Duksen er som bekendt et job der gives til ham den gode men lidt glemte elev man gerne vil give synlighed - ikke ham den støjende der altid har svaret, så jeg var sjældent duks. Til gengæld er det korrekt observeret at jeg altid havde fingeren oppe. Faktisk så meget at jeg har fået "Hr. Lærer!"-syndrom - super extendering af pegefingeren (se ovenstående foto).
Mht spørgsmålet om weblogs: Jeg bruger perl fordi jeg ikke gider bruge php - og Moveable Type fordi det var på markedet da jeg satte min weblog (og webserver) op for 4 år siden. Og iøvrigt er det sgu da oplagt at ham den dygtige dreng bruger perl. Det er jo ulæseligt. Halvdelen af glæden ved det er at php-hackerne ikke bruger det. Det er ligesom at læse Joyce og Pynchon og Proust. Man gør det fordi der ikke er så mange der gør.