Jeg er i Salzburg, fordi regnvejr og ferie passer saa godt sammen. Og saa fordi jeg ville se Berliner Philharmonikerne, der spillede i gaar. Godt, men det er svært at sige hvad godt er. Rig og fast klang. Saadan lidt ligesom at spise en virkelig god bøf meget godt tilberedt, istedet for den man plejer at få nede i Brugsen.
Vi kom godt rundt i genrerne, Brahms, Schumann, Stravinsky, Ligeti. Og Gidon Kremer, der nærmest ridser tonerne ud med en nål, var en sjov kontrast til det kropsrige orkester. Han spillede det hele som om det var fantastisk risikabelt, selvom han varmede lidt op i den smukke andensats, med mere klang på tonerne.
Rattle lignede en nisse, idet hans normale let autistiske udseende, ensporede fremtoning var blevet kompletteret med en flot vom, fint fremhævet af et stort græt mavebælte.
Koncertsalen er enormt stor når man er vant til Radiohuset. Orkesteret sad sådan nede i bunden af scenen, og fyldte ingenting.

Nå, men det var faktisk en parentes. Jeg holder blogfri til på søndag. Jeres kommentarer bliver også liggende.