Dengang jeg gik i skole nede i Sønderjylland var gymnasiet - på de kanter - noget eksotisk. Siden er "de gymnasiale uddannelser" dels blevet et udvandet begreb og dels blevet mere almindeligt. Den historie jeg syntes at jeg kunne om det var, at hovedstaden var foran med at færge alle videre til en 12 årig skole, men at selv vestjylland for længst havde indhentet efterslæbet. Det er også delvis rigtigt - hvis bare man lader være med at tage små byer med. Jeg har gået på to folkeskoler, Skærbæk Kommuneskole (god) og Vittenbergskolen (virkelig rådden). Hvis man kigger på Undervisningsministeriets hvad skete der så?-statisti*k finder man ud af at Skærbæk-skolen kun afsætter en trediedel af eleverne til gymnasiale uddannelser, mens Ribe-skolen afsætter dobbelt så mange af sine elever der. Ribe-skolen er endda en smule bedre med end Tåstrup og Tårnby, vurderet på stikprøver, men stadig lige nummeret under skoler i Rudersdal kommune nord for byen, hvor det virkelig er alle der skal videre.
På det gymnasiale niveau er gennemførelsen høj i Vestjylland og nord for byen, men svinger ellers voldsomt rundt om København - mellem 55% og 90%. 55% på gymnasieniveau? Scary lavt, mand. Rekrutteringen herfra til længerevarende uddannelser (bachelor og kandidat) svinger fra 20% til 35%. Altså en variation der er lige så slem som frafaldsgraden om man vil.
Nåleøjerne er forskellige steder: I Sønderjylland er det rekrutteringen, der simpelthen ikke er der. Børnene går ud af skolen, eller til en erhvervsfaglig uddannelse, altså noget håndværk eller landbrug. På Vestegnen og på Amager kommer de lige ind i møllen, men så stopper det der. Nord for byen er der ikke rigtig et nåleøje.
Hvis man lægger det hele sammen* så ender vi med tættere på 5% end på 10% fra en lille by på landet, der søger ind på en længerevarende uddannelse, måske 10% på vestegnen og måske 25% nord for byen.
* På ret ustatistisk vis med stikprøver - det vanskeliggøres også af 9./10. klasse skellet - man kan ikke finde ét tal som er "fra folkeskole til gymnasiale uddannelser)
* Igen virkelig ustatistisk ved bare at gange procenter sammen. Så det kan være helt vildt forkert.
Jeg har meget svært ved at finde ud af, hvor du vil hen med det indlæg?
Er fremtidens uddannelse da gymnasiet? Det ville være rigtig godt, hvis du lige ville forklare det.
Posted by: Emilie on October 19, 2007 9:34 PMGymnasiet er et (nødvendigt) skridt på vejen.
Antagelsen er at vidensjobs er dem der bliver flere af - ihvertfald dem der bliver flere af, der samtidig finansierer velstanden.
Rekrutteringen til den slags jobs er vildt skæv henover landet. Regner vi frafald på Uni med må man tro at kun 3-4% af en årgang får en uddannelse, der kvalificerer til sådan et job, i den region jeg kommer fra.
- Jeg var overbevist om at mange af de skævheder var afskaffet, men tallene antyder at det slet, slet ikke er tilfældet og at landområderne er lige så langt bagude som de hele tiden har været.
Jeg kan da godt se, at gymnasiet spiller en vigtig rolle i forhold til videnjob, men der er jo også handelskolen og de tekniske gymnasier. Jeg ved så ikke, hvordan billedet er der, og om der er lige så "få", der kommer ind på dem.
Jeg synes næsten, det er endnu mere bekymrende, at meget få ønsker at søge ind på et naturvidenskabeligt studie.
Jeg tænker også lidt... der er jo kvoter for, hvor mange mennesker universiteterne/handelshøjskolerne kan rumme, og der er som regel flere ansøgere, end der er pladser. Så måske skulle man enten oprette et nyt universitet eller også sørge for, at der i fremtiden kan blive optaget flere.
Det er jo gået helt galt på lægestudiet, hvor man langt tidligere skulle have taget højde for, at der ville være mangel på læger. Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor man ikke optager flere.
Posted by: Emilie on October 20, 2007 10:31 AMDe uddannelser du snakker om er med som gymnasiale uddannelser i den statistik jeg snakker om ovenfor.
Posted by: Claus Dahl on October 20, 2007 10:32 AM