(med undskyldning til Thøger Larsen)

Du danske vinter, jeg hader dig
dit gråvejr og mørke helt uden leg
usalig morgen, den korte dag
og blege piger i lag på lag
sner, sner, sner
det gør det end ikke, nej intet sker

Du er så fin som en roeknold
Din mørke aften er våd og kold
Din hofjuvel, det er juletid
Med mættede fedtsyrer hid og did
kort, kort, kort
selv julerusen forsvinder bort

En gråvejrsmorgen i februar
Kun fedt jeg tilbage fra julen har
Jeg vågner træt i et koldt mørkt rum
og håber at vejret snart vil slå om
nej, nej, nej
for foråret kommer jo først til maj

Du danske vinter, var du blot kort
jeg drømte dig hellere frem end bort
En høflig gæst på et sødt besøg
af mørke og drama, mens sneen føg
ak, ak, ak
gid vintertiden var brisk og brat.