Sejlskibstræf i Svendborg observeret fra Grasten på Thurø.

Gigantisk træk af gæs på vej østover til Sverige - lørdag morgen så vi adskillige tusindtalsstore træk af gæs i V-formation på vej mod sommeropholdet i det nordlige Skandinavien.

Og endelig Tom Kristenstens gravsted. Tom Kristensen er vigtig i min personlige litteraturhistorie, fordi jeg godt kan lide fejlbarlige talenter, og fordi han lader Jastrau gå lige forbi min lejlighed i Hærværk, på vej ned for at smadre ruder i Stenogade. Hans gravsten ligger smukt på en skråning ned mod sundet mellem Thurø og Fyn, prunkløst omgivet af græs så gravstenens citat fra det smukke digt 'Græs' passer ind

Græsset er underligt højt for mig,
som ligger med Næsen mod Jord.
Bøjer jeg mig saa dybt som jeg kan,
vokser min Verden sig stor.

Under de grønlige Spidsbueporte
standser jeg. Her vil jeg staa.
Tør ej gaa vild i det lysende Mørke!
Tør ej gaa vild mellem Straa!

Inde i Straaenes dæmrende Haller
er der en Stemme, som vaagner og kalder
et stigende: kommer du nu,
kommer du, kommer du, kommer du nu,
du nu.

Og som Svar
toner en klar
underbar, drengeklar Stemme i mig:
Endnu ej, nej! Endnu ej, nej!
Men naar mit Vanvid er omme,
naar mine Drømme om Storhed er omme,
da vil jeg komme, da vil jeg komme,
da er jeg lille og lykkelig nok.