Det stank helt sikkert med al den banden og svovlen og stress i Nomas køkken forleden. For nogen år siden kan jeg huske jeg diskuterede med nogen læger at i min profession - software - betyder øjeblikket ikke det helt store. Man kan jo altid skrive koden om. Man kan altid redigere. Det er en dejlig luksus, og når man har den, er det slet, slet ikke nogen undskyldning for et autoritært system hvor al diskussion dræbes og arbejdet uddelegeres ved instrukser.

Da jeg snakkede med de der læger havde jeg ikke haft et job hvor man kunne gøre ting forkert som det var for sent at rette fem minutter efter, men det har jeg så prøvet siden, og der må jeg sige at i et job hvor man altid er sprunget ud af flyvemaskinen og skal have faldskærmen åbnet inden man splatter ud på jorden, tror jeg simpelthen det autoritære opstår af sig selv. Det kan stadig afvikles med eller uden værdighed, men diskussion i den situation er simpelthen ikke praktisk.
Det er sådan jeg oplever det man så i Nomas køkken. Redzepis adelsmærke i den sammenhæng var at hans hidsighed, som stadig var for meget, altid handlede om noget reelt og ikke bare var stressprojektion.