April 29, 2010
Nano-hjerne

Christian Steen Jensen, en god ven af classy.dk, har forsket i den absurde historie fra Ugebrevet A4, hvor iPod Nano er smuttet med på en liste over farlige nanoprodukter, simpelthen på grund af det frygteligt farlige navn, Nano. Som også Mark har gjort, så kan man spore misforståelsen tilbage til en rapport udarbejdet for Miljøstyrelsen, og videre tilbage til en allerede absurd gang list-journalistm hos Forbes.
Vi befinder os på overtro-niveauet: "Nano det er noget med småt. Chips er også små, så måske de også er farlige så" - det er bare ikke sådan teorien for hvorfor nanopartikler er farlige egentlig er.
Det er en lidt uhyggelig tanke at to DTU-relaterede institutioner faktisk er involverede i at vrøvle så meget her.

Desværre har det lange udsigter at få gjort noget ved misforståelsen. Da Christian skrev og spurgte til artiklen fik han følgende goddag-mand-økseskaft svar

Jeg skrev om iPod Nano på baggrund af en rapport fra Miljøstyrelsen, hvori iPod'en er med på listen over forbrugerprodukter med nanomateriale i. Rapporten finder du vedhæftet. Oplysningen vedr. iPodNano står i Tabel C9 (siden er nummereret 89) under linjen iPod Nano.

Til din orientering har jeg kontaktet Apple for at få af- eller bekræftet, om der er nanomateriale i iPod'en. Apple har i skrivende stund haft tre dage til at svare - og jeg har rykket dem flere gange - men koncernen har endnu ikke givet et svar.

Jeg afventer en spændende reportage fra Ugebrevet om hvorvidt der er hunde i hundekiks.

Posted by Claus at April 29, 2010 05:07 PM | TrackBack (0)
Comments (post your own)

Priceless, nej egentlig nanoless.

Posted by: jj on April 29, 2010 9:13 PM
Help the campaign to stomp out Warnock's Dilemma. Post a comment.
Name:


Email Address:


URL:



Type the characters you see in the picture above.

(note to spammers: Comments are audited as well. Your spam will never make it onto my weblog, no need to automate against this form)

Comments:


Remember info?