8 år med classy.dk

I lørdags fyldte bloggen her 8. Det var min forhåbning at nå frem til 4K indlæg inden den skæringsdato, men det var blevet til kedelige fyldindlæg og det virkede ærlig talt lidt fjollet at lave sådan nogen.

Det har været vældig udviklende at blogge i al den tid, også selvom hverdagsvanen i det har svinget vildt og voldsomt henover det lange tidsrum. I det mindste er jeg glad for at jeg droppede min gamle og første blogger-blog, for ellers havde det været slut her for kort tid siden med at publicere til egen webserver, og det havde jeg ærligt talt ikke brudt mig om.
Jeg går stadigvæk og venter på at teknologien flytter sig lige lidt mere, sådan at classy.dk kan blive mit eget facebook med mit sociale net fra Twitter, Wave, Buzz, FB og andre steder, bare med base i min egen server.

Indholdet har flyttet sig en del over tid, men det tror jeg ikke man kan tilskrive bloggen; det er mere bare noget med at være otte år ældre og interesseret i og vidende om noget andet. Det kan lyde komisk når udgangspunktet nu var alderen 32, men jeg er blevet mere bevidst om at perspektivet her på classy.dk virkelig er helt mit eget, på godt og ondt. Det er sjovere at skrive for at formidle noget man mener eller mener at vide, end det er at skrive for at overbevise sig selv om at det har relevans hvad man skriver.

For et par uger siden sad jeg og diskuterede den personlige stemme over cocktails med et par andre bloggere (<- Nej, det var ikke setuppet for samtalen, blogging var i sammenhængen et tilfældigt fællesskab) og vi diskuterede begrebet "den personlige stemme". Det sjove var at vi alle tre syntes vi skrev meget personligt, men i klart forskellige betydninger, i min udlægning de følgende tre

• Oprigtigt Altså, ikke-spin. Vurderende, med en tydelig afsender. Til gengæld i et bestemt emnes tjeneste.


• Privat Altså om en indre-verden, der ikke er tilgængelig for andre, undtagen gennem det skrevne.


• Ideosynkratisk Altså om alt muligt, hvis eneste sammenhæng er forfatterns samtidige interesse for det hele.

- og det er altså mig selv, der er den tredie og sidste af de her udlægninger. Der er ikke én af de tre der er forkerte, men de umuliggør hver for sig at man betjener sig af de andre betydninger samtidig. Oprigtigheden forpligter og umuliggør den totale ideosynkrasi, det private er begrænset i perspektiv og det ideosynkratiske er en slags fribillet, der giver læseren retten til at se helt bort fra det skrevne.
Jeg ved ikke helt hvornår jeg valgte den sidste fortolkning - det var muligvis 10 og 15 år før jeg overhovedet åbnede bloggen.

Posted by Claus at May 25, 2010 02:14 PM | TrackBack (0)