Så er der blevet lavet klimanalyse af arbejdsmiljøet på den kongelige ballet. Og som sædvanlig falder det dårligt ud. Som sædvanlig siger jeg, fordi der er en historie om en kreativ arbejdsplads, hvor normalforventninger om hvad det vil sige at gå på arbejde skuffes voldsomt, og den historie har vi fået med skiftende arbejdspladser flere gange. For 4-5 år siden mistede Radiosymfoniorkestret den bedste chef det nogensinde har haft, da Per Erik Vengs autokratiske ledelse ikke passede ind i normalforventningerne. For et par år siden kom filmen om livet i køkkenet på Noma, hvor normalforventningerne hellere ikke holder.

Der er sikkert masser af kreative mennesker, der ikke er dårlige ledere, men man kan ikke helt blive fri for mistanken, at det lige så meget er et spørgsmål om at normalforventningerne ikke egner sig til at producere det usædvanlige. Jeg tvivler på bjergbestigere kan overholde køre-/hviletids-bestemmelserne. Og hvad mere er, jeg tvivler også lidt på at de kreative arbejdende ville fungere særlig godt under normalforventningerne.