En strøtanke i anledning af den vilde DSB-rapport der afslører at milliarder fosser ud af firmaet til meningsløs planlægning og flommede overenskomster, der har resulteret i virkelig dyr drift: Gad vide om ikke TDC så lige så slemt ud, prædigitalt, dengang det lige var blevet lagt sammen af JTAS og KTAS og hvad der ellers var?
TDCs held i den sammenhæng var den digitale revolution, som blev en enorm kreativ destruktion. Alle procedurer og al teknik skulle udskiftes alligevel, og så får man jo i sagens natur gået forretningsgangene i gennem også. Ikke at man er kommet helt i mål, ellers ville man ikke være nødt til at købe små-teleselskaber hele tiden.
Skinner er skinner. Der er ikke noget ydre pres, der ændrer togdrift. Hvor skal DSBs kreative destruktion komme fra?