Overskriften ligger lige til højrebenet efter denne artikel. Problemet i undersøgelsens setup er at så mange bare er professionelle bladsælgere - selv om varen jo helt klart mest er symbolsk og betalingen en donation. Tit og ofte giver folk jo bare pengene uden at bede om avisen - altså rent tiggeri, bare med et pænere ansigt.

Og så er det næste led klassisk velfærdsledeskaber: 40% af sælgerne oplyser behandlingsvante at behandlingen virkelig er vigtig for dem og at de helt klart er mindre til skade for samfundet pga. avisen.

Det fremgår af artiklen at en stor andel af sælgerne ikke på nogen måde kan karakteriseres som folk i nød. Det er bare mennesker der arbejder inden for det erhverv, der hedder tiggeri. Det er synd for avisen at dens mission skal udvandes på den måde.

Lad være med at bruge mig som spam target, narrøve.

The buzz has died down a lot, but since Jim Purbrick was kind enough to remember our real-vs-second life discussion at EuroFoo in talking about CarbonGoggles I have to write about it. Carbon Goggles are "simulated augmented reality" - which is to say, trading reality for the virtual reality of SL, the world is augmented with carbon emission data, so you can imagine what the world looks like if CO2 emission was visible.

Hvem ved, måske en uafhængig filmindustri. Det er helt meningsløst at Filminstituttet problematiserer at TV2 selv investerer sine filmmidler uden om instituttet. Det er jo næsten et forslag om egentlig statscensur.

Techcrunch is hosting/sponsoring an initiative to crowdsource a 200$ webtablet - basically the simplest Linux/Firefox/Touch screen combination that can be made - completely without any other features. If this can be pulled off without any other organization than an eager sponsor, then it seems distribution is the main problem with making novel hardware. Its interesting in itself if Techcrunch documents the proces - chinese assisted fabbing, but apparently that service is readily available from "a supply chain management company".

Also in fabbing: On demand 3D printing.

Sensing in the iPhone, Radiohead 3D data and a little hacking, and you have Thom Yorke doing his best Leia-Hologram impersonation in the air above an iPhone.

Det er få dage siden jeg så en historie om hvordan forskere i Ålborg var i færd med at lave et tungekontrol apparat, sådan at quadriplegikere (altså de der er lammet i både arme og ben) kan køre deres egen rullestol og kontrollere andre objekter. Projektet var ikke færdig endnu til test, men det er en anden udførelse af den samme idé fra Georgia Tech. Det danske projekt bliver muligvis i færdig tilstand lidt mere elegant, for Georgia Tech løsningen involverer hvad der ligner en gigantisk tandbøjle der magnetisk opfatter bevægelser af tungen (som har en påmonteret magnet).

Opløsningen er ikke brilliant, men teknologien er enkel og tilgængelig: Wiremap konstruerer et ægte 3D display ved at projicere slices af et 3D objekt på omhyggeligt arrangerede tråde.

Via Kottke, gode links til elektronisk musik fra BBC i slutningen af 60erne lavet af Englands udgave af vores egen Else Marie Pade, Delia Derbyshire.

• You might remember George Dyson's powerful writing about a visit to Google and the sense that search would ultimately make something we would call intelligent? He revisits the theme in fictional form in the most recent edition of Edge.
• Nice looking video experiment
• Gnip looks like a very promising bit of hosted infrastructure - an infrastructure for following all of Digg/Twitter/You name it without feeling like a leech. It's what gnip is there for!
• Finally got some robust OSC data off my wiimotes, using Ubuntu in a VMWare Player on my Windows laptop and this hack. Writeup (and a tar.gz file) forthcoming on the hacks blog. Julian, the originator of the hack, is also the source for the amazing world-in-a-cube game Levelhead, made using the ARToolkit.
• Via Julian's blog I am reminded of this totally awesome video of 1000 runs through a racing game, artfully superimposed into one operatic 1K-car race performance.

Falsk spænding, fejlagtige udtalelser der er "gode for sporten" eller "gode for underholdningen*" og måske værst af alt en total mangel på realitetssans og ærlighed omkring doping. Alt dette finder man kombineret i TV2s tour-fiktion, som faktisk - fra et underholdningsperspektiv - er langt værre end dopingen er. Man har nemlig et lydspor på touren, der intet har med den egentlige handling eller løbets virkelighed at gøre. Man føler sig talt ned til. Forfriskende for nogen år siden, da Brian Holm forklarede hvordan det egentlig funker, eller for nogen dage siden, da Jørgen V. Pedersen sagde om Sastre "Jeg så ham for nogen uger siden. Da var han ikke klar".

Hvis du hellere vil have at Banksy bliver ved med at være anonym graffitihelt, så skal du nok ikke følge linket.

Sidste års regntema, der afløste 2006s grovhitter nedfaldet køreledning, der igen afløste det store "jeg trækker den udtalelse tilbage"-år i 2005, ser ud til i år at blive afløst at "Det er livsfarligt at more sig" efter de to tivoliulykker i Danmark og nu en mega-ulykke i Sverige.

På forsiden af Politiken er der et "Thomas Winding er død"-tema. Der er ikke et eneste link om at Mogens Glistrup er død.
Man skulle tro - i en avis hvis navn er Politiken - at det ville forholde sig modsat, men det er svært at være overrasket over at det ikke er sådan.

Maybe?

Hans Reiser did it, he killed his wife. Personally I'm so happy the explanation for Reisers "quirky" behaviour turns out to be the obvious one: He killed her. Frankly, as a fellow nerd, I'm glad the "but he's just a geek. All geeks act like homocidal maniacs"-defence turned out to be bogus. I find it offensive that this kind of ludicrous stereotype of nerdish maladaption could make sense at all and even get feature coverage in Wired. People are people before they are nerds or homocidal nerds. Boxing in legitimate behaviour by creating this kind of alienated stereotype ("nerds are so lost, people skill-wise, they could just as well be murderers" is the subtext) is just...bad.

Matt Fraction fanger Bush i at snyde på vægten når han citerer Jefferson om frihed. Meningen ændres fra "det bånd vi tvinger os selv under" til "det bånd de andre tvinger os under". Altså fra en langt mere oprigtig frihedsstræben til en klientagtig frihedsidé.

Topvvs handler både med toiletter og peristaltisk produktive fødevareinputs. Det er virkelig bæredygtig lifecycle e-shopping.

Et af mine yndlingshadeord fra den store pulje af ord man mest hader fordi journalister bruger dem meget og forkert er "kontroversiel". Det kan jo godt være et rigtigt ord, men journalister bruger det tvangsmæssigt lige så snart en person/ide/historie ikke fremkalder universel enighed. Selv de pæneste mennesker kan blive "kontroversielle" fordi rabiate fjolser i en eller anden lejr ser sig gal på dem. Eksempler: Forfatterne Salman Rushdie og Orhan Pamuk. Ingen af disse to mænd er det mindste kontroversielle. De har bare været udsat for en kontroversiel religøs/nationalistisk hetz.
Et andet eksempel, der dukkede op af hukommelsens tåger for nylig er den udskældte "Linjen og lyset", det i sidste ende vist ret mislykkede kunsteksperiment ved vestkysten på 50-årsdagen for befrielsen. Blandt andet så gamle modstandsfolk sig vrede på det. I gensyn har man lyst til at sige til modstandsfolkene: "Hvad fanden bilder I jer egentlig ind? Det er ikke kunsterens opgave at tænke på krigen kun som noget I har del i."
Ordet dukkede op på radaren igen fordi jeg så det anvendt om Mogens Glistrup. Her kunne man fristes til at sige at ordet passer, men nu virker det ikke mere pga den megen misbrug. Det betyder alene "som ikke alle er enige om at holde af".

Hvad gør man hvis man, som min bror, bor i Bamako i Mali og ikke betaler særlig meget hos mekanikeren, men til gengæld hellere ikke får særlig meget know how for pengene? Man finder know howen online, forklarer den videre til den maliske mekaniker og skaber på den måde en lille udviklingsvidenstransfer-solstrålehistorie.

Som vi diskuterede på Skype kunne man næsten lave det til en forretning; mikrovidenstransfer på stedet til håndværkere i udviklingslandene.

Man behøver ikke engang sammenligne med andre teleselskaber for at konstatere at Telias iPhone abonnement er det rene optrækkeri. Telias eget mobil bredbånd produkt tilbyder 10 GB kvote som flatrate (mod 300MB med iPhone) og koster 300. iPhone abonnementet er i bindingsperioden dobbelt så dyrt, men leverer 1/30 af det man får med bredbåndsabonnementet.
Den dobbelte pris tjener Telias subsidium hjem, så det er hvad det er, men den elendige ydelse savner forklaring.

Gad vide om ikke Apple har forregnet sig med magien denneher gang. Der er simpelthen for langt fra PR-fantasi til virkelighed.

Incl. obligate late-nite typos, på KForum.

I disse dage er det 20 år siden jeg flyttede til København. Efter studentereksamen og en uges ferie pakkede jeg en enkelt taske og en kasse med habengut. Jeg indskrev kassen som gods, og tog over hvor mine ældre søskende allerede var flyttet over. Jeg havde ingen bøger med, ingen møbler og egentlig heller ikke rigtig nogen penge - det var et par år før SUen blev helt uafhængig af forældres indkomst.
Jeg ankom, flyttede ind på Egmontkollegiet, hvor reol, seng og bord kunne lånes af kollegiet. Jeg fik et rengøringsjob i vejdirektoratet så jeg kunne spare lidt op før studiestart, købte et vækkeur så jeg kunne komme op til jobbet, og det var så det.

• Det var en udemærket sommer. Prince gæstede København en måneds tid senere.


• De 20 år fordeler sig geografisk med 3 i Ø, 1 i N, 6 i K og 10 i V.


• Jeg kan bedst lide K, men ikke sikker på at den dur længere.


• Hvis man regner lidt på det kan man finde ud af at jeg i perioden har købt halvanden bog om ugen i snit, år ud og år ind, og ca 1 plade eller CD.


• Ingen af de fag jeg begyndte på i september blev mit hovedfag