En af den forgangne uges mere overflødige diskussioner skyldes Lars Bukdahl, der - med stor fornøjelse, er man ikke i tvivl om - røbede forbryderen i sin anmeldelse af den nye film Kandidaten i Ekko. Han fortsætter i Weekendavisen med at rakke ned på plots, og rakker der bla ned på dette plotforsvar, der ganske rimeligt kaldes patetisk.
Hvad angår såkaldte finkulturelles seen ned på den såkaldte brede smag: Hvad fanden er problemet? Der er snart ikke andet end bred smag og respekt for de der spiser det samme til aftensmad hver aften i medierne. Lad dog Lars Bukdahl og andre have deres drøm om mere end det i fred. Den brede smag er ikke en truet dyreart, der lider overlast når Bukdahl skriver.
Hvad angår historien, og vores iboende trang til at høre den - hvori plot naturligvis er centralt - kan man læse her om historien som en menneskelig universal, altså noget man konstaterer findes i alle kulturer og som det derfor er rimeligt at gætte på at vi er genetisk disponerede for at gøre.
Det er lige til at blive konsumhader af, når Lisbeth Møller fra virksomheden "Smagen af Læsø" bruger ordet "brand" synonymt med ordet "løgn", stillet overfor den virkelighed at virksomhedens varer er lavet af - og altså formodentlig smager af - råvarer fra Polen og ikke Læsø
Vi lægger ikke skjul på, at navnet er brand. Vi har heller aldrig lagt skjul på, at råvarerne ikke kommer fra Læsø. I øvrigt siger loven intet om, at der skal stå, hvor råvarerne kommer fra
Mangler vi de rigtige råvarer, udskyder vi hellere produktionen et par dage. Derfor kan vores produkter af og til være udsolgte i butikken.
I virkeligheden afslører Lisbet Møller her en meget ukommerciel opfattelse af hvad fremstilling og handel med varer handler om, nemlig den at det jo bare er løgn altsammen. Det er bare gode historier. Det er her man savner den genuine konsum, discountbutikken. Istedet konkurrerer den polske læsøchutney næsten, men også kun næsten, med det bæredygtige tøjmærke Noir, der viste sig kun at være en drøm om at være bæredygtige, som man indtil videre på ingen måde har realiseret. Gad vide hvor mange CO2-vareregnskaber der skal opfattes på samme måde?
Nørrebro mister endnu en trafikåre, så bydelen bliver endnu mindre tilgængelig per bil. En snedig måde at fastholde lave huslejer på. Arbejdspladser og butikker må man formode flytter sig andre steder hen.
Om Malik har en god post om Comcasts endelige afslutning på all-you-can-eat internet. Der er nu en månedsgrænse på 250GB. 250GB er efter dagens standard et enormt tal, som jeg aldrig selv har været i nærheden af at bruge, men HD-over-internet er lige om hjørnet og så er det ikke meget alligevel.
Jeg tvivler på at vi vil se noget lignende herhjemme, ihvertfald i byerne, hvor der simpelthen er for mange udbydere, men omvendt er signalet nu givet, og hvis det går an, så skal man da aldrig sige aldrig. Jeg havde heller ikke forestillet mig at iPhone abonnementet fra Telia kunne ende med at være så dårligt.
Jeg trækker nogen forbindelser mellem andelsbevægelsen og open source bevægelsen i det seneste nummer af Samvirke. Det er en nedkogning af et et oplæg jeg holdt til EuroOSCon i Bruxelles for et par år siden.
Jeg har i et par år forsøgt at opdyrke et feriekoncept hvor jeg medbringer ferielekture tilpasset til feriestedet, en sport der også er genstand for et kapitel her, men i år troede jeg egentlig det var glippet, da jeg fløj tli Zürich med hensigten at tage til Strasbourg for at se lidt på Alsace (og undgå noget ventet regnvejr i Schweiz). Det viste sig imidlertid at man bare skal være lidt konstant i sine læsevaner, så kommer det af sig selv.
Trieste - Zürich - Paris 1914-1921og på den måde smukt kondenserer min egen fascination af den store litterære pan-europæiske arv fra de gamle store kulturlande på kontinentet. I Zürich kan man tage turen op ad Zürichsberg, forbi Universitetsstrasse (hvor Joyce boede) ad Zürichbergstrasse til kirkegården, hvor Joyce og hans Nora ligger begravet. På graven sidder Joyce - i skulptur - og tænker videre. (Bonusbillede, ifølge kilden forestiller dette billede Ezra Pound ved Joyce's grav. Det er skulpturen til højre.)
Bonuskultur: Isenheimalteret, en god Hundertwasser-udstilling og frihedsgudindens far i Colmar, funky Calatrava-station i Zürich, og egeninspektion af Kulturhuset i Luzern hvorfra Henning Larsen plankede det store tag over vandet på Operahuset.
Oh gru, vinterplage nr 1 for de af os der kan lide klassisk musik - de idiotiske medpublikummer, der savner enhver form for hensyn eller almen dannelse og derfor ugenert og uden at dæmpe lyden hoster mens musikken spiller - kan åbenbart også ødelægge koncerter i august. For et år eller to siden var jeg til en koncert hvor hostefrekvensen var 1 host hvert femte sekund i to stive timer. Virkelig. Tæller man det sammen bliver det noget i stil med 1200 host, næsten et per publikummer. Så mange forkølede eller åndedrætsforstyrrede koncertgæster er der næppe. Det er bare ligegyldighed overfor musikken og medpublikum.
Og selv om man skal være forsigtig med at tro at almindelige dårligdomme er "særligt danske", så mistænker jeg faktisk at denne særlige mangel på koncentration virkelig er det. Jeg har ihvertfald aldrig oplevet noget lignende til koncerter i udlandet.
Vi trænger til nogen solide kampagner før musikken, i stil med biograferens "sluk telefonen", med budskabet "sid dog stille".
Det mest berømte klip fra Poul Nesgaard og Thomas Windings børneprogram Op På Ørerne Vi Er Kørende må være den sekvens hvor Winding fortæller Nesgaard om sygdommen dansuenza, der får de sygdomsramte til at danse ukontrollabelt. Sekvensen slutter med at Winding og Nesgaard selv angribes, men man husker det selvfølgelig mest som en god løgnehistorie.
Imidlertid har denne løgnehistorie sin egen kulturhistorie, og er altså slet ikke løgn, med optegnelser om talrige angreb, bare under navnet choreomani. Den angreb tusinder i 14- til 16-hundredetallet, f.eks. under den store danseepidemi i 1518 hvor flere hundrede dansede ukontrollabelt i Strasbourgs gader.
Det ender ikke sådan - for de fleste danske medaljemuligheder er nu udtømte - men som det står lige nu er der kun 2 af de 19 nationer foran Danmark i nationernes OL-kapløb, der har færre indbyggere end Danmark. Langt de fleste nationer foran os er kæmpenationer med 10 og 20 gange flere indbyggere.
De to små nationer foran os er Jamaica og Slovakiet.
The slow ongoing dissolution of the soul - a topic near and dear to classy.dk as part of our ongoing Hypercomplex Society coverage - was the subject of this Tom Wolfe essay some 11 years ago. The title of the essay, repurposed by The Guardian to describe more posthuman thinking by Francis Fukuyama six years ago.
There are plenty of non-nightmare futures where the dissolve remains the case.
Luis von Ahns reCaptcha menneske-assisterede OCR projekt er nu oppe på at rette 4 millioner ord hver dag. Det vil sige projektet er i stand til at rette en hel Encyclopedia Britannica af OCR-fejl hver 10ende dag, for at få lidt proportioner på. Eller 4 gennemforfejlede kopier af Moby Dick hver dag. Lad os bare sige at Moby Dick er en god bogstørrelse, selv om den givetvis er en lang tekst sammenlignet med gennemsnittet, og lad os sige at der er 5% fejl i den typiske scanning, selv om moderne OCR vist nærmere ligger på 1%. Så er det altså et bibliotek på ca 30.000 bøger man kan digitalisere hvert år - eller ca en fordoblig på et år at det nuværende Project Gutenberg.
Et sted ude i fremtiden må der være en ny reCaptcha der laver maskinoversættelse.
[UPDATE: Det er ekstremt skuffende at opdage at det er kommercielt baseret hvad man oversætter. Jeg bliver mindet om en indvending Kevin Slavin havde mod Google Image Labeler sammenlignet med The ESP Game, von Ahns tidligere human-computing initiativ. Slavins indvending var at Google havde taget det sjove ud af spillet og dermed elimineret værdien for deltageren. Der skal være en forestilling om spillet, der er underholdende og i deltagerens interesse.
Smlgn. også klassiske observationer om at ting man gør for sin egen skyld, eller som en gave, gør man langt bedre end ting man gør for penge]
Jeg er ikke et øjeblik i tvivl. Det væsentligste nye begreb i mit vokabularium idag, er AGD, Anogenital Distance. Du har gættet rigtigt, hvis det er det du tror: Det er afstanden fra anus til kønsdelene. Som vi lærte på DR2, er denne afstand typisk større hos mænd end kvinder - og der forskes intenst i om drengebørns AGD nærmer sig pigebørns pga. den øgede miljøpåvirkning med østrogener, og efterfølgende i AGDs korrelation med fertilitet hos mænd.
Du må hellere måle efter med det samme.
Hvis man har glemt hvor grotesk rædselsfuld Stig Andersen er som journalist, så kan man se de femten minutter her med Palle Strøm. Nedrige, snigende personangreb og en uærlig aggresiv spørgestil, der kun arbejder på at få skovlen under interviewofret.
Palle Strøm er tydeligvis også irriteret, men beundringsværdigt lader han ikke irritationen løbe af med sig.
Som mange vil huske har aviserne kæmpet med næb og klør for at forhindre nye, hurtige blogmedier i bredt at genpublicere avisernes materiale i referatform. I de sidste par år er aviserne imidlertid blevet mere og mere optagede af også selv at spare ressourcer, og vinde netværk, ved at linke ud til vidensproducenter, der publicerer på delebasis. Men ikke bare det, aviserne er også flittige til at linke til Youtube, hvor alle og enhver ved at den typiske uploader ikke har sikret rettighederne til de musik og filmklip, der deles, når det altså er lyd og billeder fra andre massemedier der deles. F.eks. kan Ekstra Bladet dårligt være i tvivl om at rettighederne til Youtubeklippet her ikke er helt fine i kanten.
Hvis aviserne altså stadig mener hvad de mente om copyright for 3-4 år siden er der kun en ting at sige: I har jo ikke noget tøj på.
Hvis man skal forstå det nyvedtagne forbud mod højhuse i middelalderbyen som et potentielt OK udenfor, så er jeg helt med på den - det ville virke mærkeligt med et højhus på Gråbrødre Torv f.eks.
Mere problematisk er den lille kokette bue som middelalderbyen iflg Borgerrepræsentationen tager rundt om Tivoli. Historisk noget vrøvl og bevaringsmæssigt rent bullshit. Det lugter af en direkte politisk huskekage til Tivoli og altså af at loven ikke er lige for alle, hvad angår byggetilladelser.
Det er lidt uklart for mig om den megen snak, om hvad der skal ske med administrationen af .dk domænet, har nogen ræson, eftersom IT- og Telestyrelsen har valgt side allerede, men den foregår ihvertfald lystigt - mest organiseret som grundige partsindlæg hos Martin von Haller. Her er mine personlige noter for og imod den ene og den anden side
Fremragende oversigt over hvor galt eller godt man ligger indenfor nørderisk status her.
The awesome scale of the Large Hadron Collider must be one of the best arguments for big government since the manned mission to the moon.
For Elvis Costello fans it is of course more or an acronym collider: Costello has often referred to himself as an inadequate guitarist as LHC - Little Hands of Concrete.
I enjoy my complex, layered, recursive, misleading ways of coping with reality and processing information. My mind is like an anthill, carting each twig of experience into this or that midden heap.Rudy Rucker's blog remains one of the best I read.
Heldigvis var aftenen blevet varm og tør, og selv om Wayne Coynes spage stemme stadig har det bedst omhyggeligt garderet af studieteknik, var den ikke mixet helt ud af lydbilledet som i koncertsalen for et par år siden, så det var en glimrende koncert på Plænen. Faktisk virkede bandets utrolige visuelle gear også bedre i det træomkransede plænerum. Udemærket flickrset her, selvom det gerne må suppleres med billeder af univers-og-spejlkugle sceneriet og lasershow-fra-firserne sceneriet, gerne taget lidt væk fra scenen.
Har du aldrig hørt om Beatles albummet Verses? Så er det på tide du besøger det fabelagtige Lost Masters site, der har nyt om tonsvis af plader du, med fuldstændig skudsikker garanti, aldrig har hørt om.
Fra en overfladisk betragtning strider de to sidste mod hinanden, men der er besserwissen til forskel.
[UPDATE: God udvidelse til fem - by way of Tveskov]
Kottke har dette link til 6 timers TV-doku med Stewart Brand om hans berømte bog "How buildings learn".
Things I learned from Puredata I:
Puredata is a dataflow language. You connect inputs and outputs to boxes that process the flowing data and outputs other flowing data. As data flows it generates more feedback.
Now, a lot of the time, you want data in some place - but you don't want to cascade more actions*. So Puredata has a common abstraction distinguishing between hot and cold input gates. Hot gates trigger an output pulse. Cold gates just deliver data, but don't trigger more activity.
I want this abstraction built into all my communication devices and all my social networks. There are tons of inputs I want to follow, tons of people whose input I care about - but there's a distinction between caring about inputs, as they apply to stuff I am already paying attention to, and caring enough to want to be actively interrupted whenever there is any news at all.
Right now hot or cold is a feature of a particular medium, more than a specific aspect of a particular communication between me and someone or something in a medium.
*It's an energy thing - you can't have loops at all if every pulse must generate more pulses. So a language that always pulses can't be a very sophisticated one.
Jeg morer mig for tiden kongeligt i selskab med PureData - pd blandt venner - et open source visuelt musikprogrammeringsværktøj. Det har en masse goe features for sådan en som mig
The famous underwater "black smokers" - home of strange super-heat-resistant bacteria and other exotic lifeforms spew out water that is 400 degrees Celsius. The high pressure allows the water to remain liquid at this high temperature. New Scientist have a story about it here.
