OK, here's the official "Twitter existed in 1910 in Copenhagen" debunking-thread.

This friday, responding to the online chatter about Google Buzz, I made a fake newspaper and fake meme-archaeology story about the reception in Copenhagen of the mixer - the kitchen appliance. It involved the idea that switchboard operators in Copenhagen in 1910 spent idle time operating a Twitter-like service, transcribing telephone conversations which were then circulated to subscribers and printed in newspapers. Pretty silly stuff, I thought.
Enough people picked up on the joke, that a few inbound links started appearing, where the story was being accepted at face value. "That's fun!" I thought, so let's see where this goes. Some people on Twitter, pointed out, however, that it's almost too easy just to make stuff up; it's prudent to make it absolutely clear that this is something I made up in about an hour this week.
So far the story has jumped to Norway, Russia and France in addition to a couple of Danish blogs.
[UPDATE: Making headway on Reddit as well, except you now have to be exceptionally lazy to buy it]

I'll update this thread with interesting occurrences of this entirely made up history of Danish IT-history in the wild.

De forskellige reaktioner på håndmixeren, som jeg opfandt forleden, var en reaktion på den sædvanlige vi-snakker-om-nye-ting bølge på nettet, aktualiseret af Google Buzz, men ellers senest set i forbindelse med iPadden og sidste år med Google Wave.
Dag 1-reaktionerne på nye ting er som regel helt i skoven. Det er en blanding af at man ikke selv kan høre forskel på de rigtige ting, der trods alt bliver sagt, og så alt det andet - og så en række standardforvirringer i forbindelse med ny teknologi

• Vurdering ud fra eksisterende rationaler ser man tit, den er endda taget til protokol i klassikeren Innovator's Dilemma. Det nye vinder ikke frem ved en punkt-for-punkt substitutering af det gamle, så det er som regel forkert at vurdere i et pointsystem, der allerede har en udpeget vinder. I Buzz eksemplet er det den ret meningsløse "skal jeg så droppe Twitter?"-diskussion.


• Forvekslinger af mål og midler lyder som en nem begynderfejl, men det er det ikke, vi gør det allesammen hele tiden - det ville være uhyggeligt at skulle klare sig uden. Det er en del af hele den menneskelige tænkeevne. Mål er tågede og flydende og usproglige og omskiftelige. Midler er nemme og håndterbare og til at udpege. Så vi formulerer os gennem midlerne, når vi egentlig tænker på målene. Vi 'googler' og på engelsk xeroxer og hooverer man, fordi det konkrete er nemmere for hovedet end det abstrakte. På alle planer.
  Sådan starter de meningsløse diskussioner om hvordan man retweeter i Buzz fordi det er for abstrakt at diskutere hvordan opmærksomhedsøkonomien virker i Google Buzz. Desværre bliver det hurtigt til en masse alt for bogstavelige sammenligninger af ting, der egentlig ikke behøver være beslægtede.


• Kognitive nulsums-spil fylder altid meget på dag 1. Hvem taber, hvis det nye vinder? Som regel er det meningsløst af de to grunde ovenfor: Det nye har, hvis det er ordentligt nyt, ikke samme mål og midler som det gamle, så man kan ikke skære den på den måde. Og verden er i øvrigt ikke designet til at gå op, den er et gigantisk marked eller en økosfære af ideer.


• Teknologisk totemisme kan vi kalde det, når noget gammelt eller nyt tilskrives en uhyrlig række af konsekvenser, der i virkeligheden har meget komplicerede årsager. Teknologi ændrer virkelig verden af og til, og bliver derfor let til en slags totem. Magiske ting med en magisk evne til forandring. Herfra kommer de definitive meldinger om hvordan den digitale virkelighed om 10 år ser ud, nu hvor Google Buzz er kommet. Meldinger om privatlivets snarlige afskaffelse f.eks. Med få megaopfindelser som undtagelse - mikrochippen, mobiltelefonen og internettet i teknologibranchen - bliver det aldrig sådan fremtiden ser på sig selv.


• Der er aldrig nogen der opdager leapfrogging på dag 1 selv om leapfrogging måske er det vigtigste teknologi kan gøre. Mobiltelefonen har da ændret vesten, men i (dele af) Afrika er den forskellen på at have information eller ej, på at have en bank eller ej. Den store udligner. Med Buzz burde vi diskutere hvordan min mor, der har opdaget email, men ikke Facebook og Twitter, nu faktisk er med i et socialt netværk, selvom jeg ikke har vist hende endnu at hun er det. Min mor har pludselig fået glæde af RSS, selvom hun ikke ved det, fordi Buzz omskaber Google Reader til en opmærksomhedskanal med et bredere publikum.

Twitteratiets pludren om Google Buzz mindede mig om den her opdagelse, som jeg vist ikke har blogget før.

Det er let at tro at sociale netværk er en nymodens opfindelse, men det er faktisk ikke tilfældet. Tilbage i starten af 1900-tallet havde Københavns Telefon Aktie-Selskab - altså det vi senere har kendt som KTAS og senere endnu Tele Danmark og TDC - som de første i verden etableret et elektronisk socialt netværk. Det foregik via telefoncentralen. KTAS havde konstateret at der som regel var en omstillingsdame ledig, og for at udnytte resourcen etablerede man så "Centralsnakken", et telefonisk - hvad vi idag ville kalde online - forum, hvor folk, primært byens damer, mødtes på nettet og diskuterede. Samtalerne blev stenograferet af omstillingsdamerne, og siden rundsendt til de deltagende damer i papirformat.
Omkring 1910 var systemet slået så meget igennem at de andre medier begyndte at tage notits af det. Det var sådan jeg hørte om det. Ovenstående er et scan - undskyld kvaliteten - fra "Tidende" en af byens førende aviser dengang, hvor man hver dag havde en halv spalte "Fra Centralen" som det hed i avisen. Den udgave jeg har, fra min oldemors hjem, er fra umiddelbart efter at den elektriske håndmixer var blevet introduceret.
Som I kan se stod det nogenlunde lige sådan til med ny teknologi til hjemmet i 1910 som med nye muligheder på internettet i dag.

Centralsnakken var en stor succes og den blev faktisk først nedlagt da KTAS indførte drejeskivetelefoner og mekaniske relæer til afløsning for omstillingsdamerne. Økonomien i det forsvandt for KTAS og så var det slut. True Story.
...

Skandalen også kendt som Gade-gate (<- sjoveste -gate ever) har mulighed for at nå et nyt komisk højdepunkt. Det gør den sådan her: Gades spindoktor hiver Guldbrandsen i retten for injurier. Dommeren mørkelægger sagen pga hensyn til rigets sikkerhed eller hvad ved jeg. Guldbrandsen frikendes.
Det kunne sagtens ske. Guldbrandsen skal ikke bevise at spindoktoren stod for lækken, han skal blog godtgøre at han ikke selv har fundet på historien og ikke har nogen umiddelbar grund til at betvivle sin kilde. Hvis det skete ville det være et utroligt spindoktor selvmål. Han kan tabe sagen uden at have lækket nogen oplysninger. Men vil så selvfølgelig have tabt den i offentligheden.

Jeg fortalte om hvordan jeg mødte min søster som jeg ikke anede jeg havde og altså heller ikke vidste var min søster. Jeg har spurgt hende tit, siden dengang, om hun egentlig vidste det. Hun siger altid nej, men lige præcis med den pause der skal til så man ku tro at hun gjorde.Hun er sådan lidt grænssøgertypen. Altså, hun er vokset op med penge og masser af stil, men hvis hun ikke var så lækker ku hun godt være en rigtig rocker.Så I kan forestille jer hvordan hun lyder da hun finder ud af at vi er gået lige i fælden og nu sidder låst inde på det samme klamme motorvejstoilet som hende selv.Hvis I ikke ka, så lad mig da bare sige det: hun er pissesur for ikke at sige fnysende arrig. Nu er det sådan at jeg sådan set lidt er til sådan nogen tøser, der ka slå fra sig og det er også OK at de bliver pissesure. Så jeg spiller da lidt op til hende, ikke, altså - man er vel en mand, ikke? Og jeg ved bare nada om at hun er min søster, for ellers havde det jo været herreklamt. Og du ka godt holde kæft med det der, jeg har hørt DEM ALLESAMMEN. Du lukker! Nu! OK, men altså Han Solo er jo heller ikke lavet af sten vel, og de der frikadellekfletninger, som ellers er vildt kiksede, er åbenbart hans stil eller noget, for han kører sgu også på.

Vi kommer væk fra panserne og afsted i bilen igen, og der synes Han jo klart at han scorer point, men før jeg fortæller den del af det færdig, så skal jeg lige huske at gøre plads til den triste del af den her tur. Gamle Ben, som vi har med, havde jo fortalt os det der med at han selv havde været en slags panser engang - og måske er der noget om det, for ihvertfald har kommissæren på pladsen et eller andet beef med ham; og det er faktisk sådan vi lykkes med at komme afsted. Ben går i flæsket på ham, men kommissæren er meget yngre end han er, og selv om han vist har astma eller noget, så er det stadigvæk vildt ulige - og det er sådan set fordi det er så ulige at jeg får et chok, da han trækker sin gun og skyder Ben! Jep, iskoldt, på to meters afstand nakker han ham. Og det mærkeligste er at Ben så ud som om han godt vidste at nu ville han gøre det. Det er fanme sygt.

Jeg tænker meget på Ben, jeg kan høre ham for mig lige så tydeligt. Og lige den dag, der reddede han os virkelig, for mens de var oppe at toppes fik Han startet bilen, og så var det ellers afsted, babu, alle mand. De fulgte lidt efter os, men det må jeg sku sige om Han, han kan fanme køre, kan han.

Vi kommer frem, hvor "frem" altså viser sig at være Albertslund. Og nu bliver det så lidt sindsygt, for hvad er det første Leias kontakt siger, da vi er kommet derover? At vi skal tilbage til panserne igen! Han er ved at samle et posse, og så er det meningen at vi skal afsted derover i alt hvad vi har, store og små biler; motorcykler endda, og så skal panserne have en på siden af hovedet.

Jeg er jo egentlig en ret afslappet fyr, ikke? Jeg kan godt lide ro og orden. Det er ikke mig, der bliver busted nede på hovedgaden, pikkestiv fredag nat. OK, kald mig bare kedelig, ikke, men sådan er jeg, altså. Men jeg vil sige, at det nummer de lavede med Ben sgu fik mig på andre tanker. Er det en politistat vi lever i, eller hvad? Det er fanme sygt bare at nakke en gammel mand. Fanme sygt.

Lang historie kort, jeg tager sgu også med. Planen er at de fleste skal køre i kortege ude på motervejen og trækker panserne til sig, og så skal en lille gruppe svinge lynhurtigt ind på tanken. Lige bag toilettet derude samler de alt affaldet i en kæmpe septiktank, og den er det meningen at vi skal smadre med nogen kanonslag og så ellers komme væk, inden pladsen der bliver helt umulig at være på.

Så kommer vi så derover; men så har ham kommisæren der sgu narret os. Før det første ved de godt vi kommer, og så de har totalt spærret vejen ind til pladsen. Vi kan ikke gøre så meget andet end at ligge og cirkle rundt ude på vejen, mens vi prøver at finde på noget. Panserne sætter endda efter os, og det går hårdt ud over mange af drengene. Men så er det at jeg tænker på gamle Ben, og jeg kan bare høre ham sige "det er dig, der har styrken! brug den!" og så får jeg en ret genial idé, synes jeg selv.

Jeg er på motorcykel på det her tidspunkt. Jeg dropper simpelthen af vejen, og finder ned i en grøft langs, som er rimelig tør - og så lusker jeg så tilbage til pladsen, ned i grøften. Det er sådan set pissefedt, rigtig kovbøjdere og indianere stuff, som om vi lå og var ude og sprae derhjemme. Jeg smider cyklen op på pladsen, og hamrer direkte imod septiktanken. Jeg springer selvfølgelig af inden, jeg skal sgu ikke nyde noget, men, kæft et syn man, da Kawasakien hamrer med fuld tank lige igennem hele lortebunken.

- jeg når lige at blive samlet op af Han og Leia inden hele pladsen svømmer i møg; panserne er knapt så heldige - undtagen jeg så lige kommissæren kom afsted inden det hele gik i luften, så ham har vi stadig til gode en anden god gang. Men alt i alt er folk sgu glade da vi hamrer hjem til Albertslund.

Så nu ved du også lidt om hvordan jeg kom til at bo herovre, og hvorfor jeg altid passer lidt på, når bilen lyser blåt. True Story

A while back I started publishing the Twitter Self-absorbtion Index, an index measuring how much of the Twitter conversation was just inane conversation about how to tweet. When I started publishing, the index was in the 30% to 40% range (i.e. 30-40 of the top links found on Twitter were about Twitter), but thankfully, that has given way to general usefulness.
As a consequence of that, I have stopped updating the TSI. The full history of Twitter self-absorption from when the index was conceived, and updated hourly since then, is archived here for posterity.