Den store "Hvad skal vi leve af i fremtiden"-post

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Det er et spørgsmål, der trænger sig levende på her i krisen, hvor jobs forsvinder og de nye fag ikke formår at lægge nye jobs til.

Weekendavisen havde for nogle uger siden, en serie om det, påstås det, skjulte Produktionsdanmark ude vestpå, der hvor alle fabrikkerne ligger. Og der hvor alle arbejdspladserne tabes i disse år. Det er næppe noget tilfælde at artiklerne er skrevet af Jesper Vind Jensen, der vist voksede lidt længere nede af den samme gade i Ribe vi boede på.

Jeg ved ikke om jeg køber præmissen om at det vestlige industri-Danmark lever skjult, men reelt er det at der ryger en masse faglærte og ufaglærte jobs på fabrikkerne i de her år - og at de nyligt arbejdsløse fabriksarbejdere næppe bliver omskolet til symbolanalytikere lige i morgen, med lovende jobudsigter i organisationsudvikling og kommunikation nede på kommunen.

Det er jo noget juks, og som teknolog, en af de, der arbejder i mandskabsfrie, nærvirtuelle virksomheder, er der naturligvis lidt ekstra at tænke over, hvis man ellers godt kan lide det her og også ønsker naboen velstand og et godt liv.
Artiklen fik mig til at tænke på hvad for nogle jobs sådan nogen som jeg selv egentlig er med til at skabe. Jeg har arbejdet 4-5 forskellige steder. 3 af dem så tidlige projekter at der ikke rigtig foregik andet end udvikling, og de to andre "rigtige" virksomheder med omsætning og den slags. Så længe man er i de små udviklingsvirksomheder så producerer man ingen jobs, udover det man selv har. Jobskabelsen starter først når der faktisk er omsætning; så skal man have sælgere, supportere, regnskabsfolk osv.
De steder jeg har arbejdet var development/andre mixet noget i stil med

• 1:5 i SimCorp, som var en rigtig biks med rigtige kundekonsulenter og overskud


• 1:7 i Ascio/Speednames, som havde omsætning, men et ret permanent underskud i nogle hårde kriseår i starten af århundredet


• 1:0 i Imity


• 5:1 i Zyb, som forærede varerne væk, men dog havde en brugermasse


• 1:1 i Carecord, som har et mere fornuftigt startup setup end vi havde i Imity

Ingen af stederne - undtagen i Ascio - har jeg været mere til at producere en fornuftig mængde non-tech jobs. Jacob Bøtter ville i en serie tweets have den type virksomheder, der ingen jobs skaber, til at være en ny økonomisk verdensorden, men pointen er jo lige præcis at de ikke bliver en ny økonomisk verdensorden! Der udbetales formodentlig mere i løn til de supermarkedsansatte på Vesterbrogade end til de IT-startupansatte, uanset at supermarkedet betaler dårligere.

Jeg sad for noget tid siden over en middag og diskuterede hvad teknologi gør ved ens job, og konklusionen er brutal men indlysende. Teknologis hele virkemåde er at slide de ansattes kompetencer ned. Det er ikke fordi teknologien forsvinder med tiden.

Den forsvinder kun ned under overfladen. Automatiseres væk. Og så skal vi pludselig kunne det nye, der pludselig er overfladen istedet for. Der kører unix fra 1970erne nede i bunden af selv den nyeste mobiltelefon, men de færreste af os behøver vide noget om det. Det er klart at det stresser enhver kultur og enhver livsform, hvis facon ikke er konstant omlæring og konstant gentræning. The Economist havde fat i pointen fornylig. Teknologi nedslider de ansattes kompetencer hurtigere end mange af de ansatte kan følge med til. Det er lidt af et dilemma. På den ene side, så kan vi ikke gøre os selv rigere uden teknologi. Hvis vi ikke flytter vores indsats over i ny teknologi hvor vores indsats belønnes bedre, så bliver vi ikke rigere. Hvis du tror du ikke behøver være rigere, så tag et blik på livsstilen anno 1985 og forestil dig at skulle tilbage til den. Men omvendt så ligger det i teknologien at værdien af at arbejde også flytter sig, og vi kan ikke flytte hele befolkningen på én gang. Konsekvensen er gini-koefficienter under vildt pres. Kapital har vundet, som Henry Blodget skrev om Occupy Wall Street-protesternes baggrund, og det gælder også videnskapital. Med det ubehagelige forbehold altså at inflationen på videnkapital er skyhøj. Der skal spares op konstant.

Jeg læste engang at Bill Gates på et tidspunkt havde sagt til en amerikansk politiker noget i stil med "hvad angår landets fremtid, så kan I ikke satse på os. Der skal bygges nogle biler. Der skal fabriksgulve til." - underforstået; vi i tech kommer ikke til at skabe arbejdspladser der ikke kræver tech skills. Der skal skabes nogle jobs med at flytte rundt på nogle atomer, der vejer noget, hvis vi skal have fuld beskæftigelse her i landet. Så hvis vi skal tage den påstand alvorligt - hvilken startup skal man så gå ind i næste gang?

Kan jeg hjælpe med noget?

I december og de næste par måneder har Carecord ikke brug for særlig meget af min tid, så derfor er jeg til rådighed til korte og mellemlange opgaver, hvis du mangler ekstra hænder i den periode.

Jeg har arbejdet i internetstartups i et tiår i alle funktioner fra produktidé og ledelse til softwareudvikling. Jeg tilfører de fleste teams noget bredde, med idé og kommunikation i den ene ende og teknikken i den anden.

Hvis du har brug for

• diskussion af nogle Internet- eller videnrelaterede projekter


• research eller tekst om et digitalt fænomen


• oplæg eller indspark til din organisation


• intelligent sparring på den tekniske definition af din digitale idé


• prototyping af din digitale idé


• eller simpelthen god gammeldags softwareudvikling*

så kan det være jeg kan hjælpe, så ring (22 90 18 86) eller skriv.

* Mest C#/.NET og Ruby/Rails, men også alt muligt andet for lidt længere tid siden.

Min blog lider af alvorssyndrom

Der var engang hvor bloggen både var Twitter, FB, G+ og blog, altså både hurtige quips, sjove indslag, korte reaktioner på linkindtryk og så ting jeg faktisk satte mig ned for at skrive.
Så kom Twitter og siden Facebook og tog livet af de korte og sjove indslag - de finder simpelthen bedre publikum der, og er nemmere at fyre af der.
Siden kom så Google+, og det tog livet af linkreaktionerne, fordi man faktisk kan have en fornuftig samtale om links der.

Konsekvensen er at bloggen står tilbage til at modtage de lange og gennemarbejdede indslag, og det skaber jo lidt præstationspres. Det er mest for mig selv, for bloglæsning er næsten ophørt, men så som noget at linke til. Der sker så ofte det at tiden lidt løber fra blogpostideerne før jeg får dem skrevet, og så stiger kvalitetskravet endnu mere

Dette bare for at sige at jeg ikke opfatter denne blog som død på nogen måde, selvom den er infrekvent - lige nu har jeg i lageret 3-4 væsentlige posts, som tiden løb fra eller noget - men de må udkomme i en slags årsslutretrospektiv.

Serviceoplysning

Hvis du læser mit feed i Google Reader og syntes vi delte Reader netværk før Google bestemte sig for at ødelægge Google Reader, så vil du muligvis gerne på min 'Readers'-cirkel. Det er den jeg deler 'noter om links i min Google Reader' med.