Historien er vist egentlig ikke ny, men det er alligevel helt vildt. I 2009 var finanskrisen sat ind med fuld orkanstyrke. Den havde anbragt den første sorte præsident i Det Hvide Hus, og så sad der alligevel, ude på Amagerbrogade, en bankledelse, der synes det var en knippelgod idé at låne fallerede spekulanter 1.5 mia ekstra, så de kunne sætte ikke bare alt men altså en god del mere end det, på spil, i et sidste risikabelt væddemål. Det er den samme kasinostrategi vi husker fra store finanslys som Nick Leeson, der kørte Baring's Bank i sænk - if in trouble then double. Sats en gang til, for denne gang lykkes det. Resultatet er forudsigeligt, og historien viser med al tydelighed at den danske finanssektor - hvor kedelig og blåskjortet den end kan se ud - ikke er en pind bedre end de værste cowboys på Wall Street. Måske lidt dummere, og ihvertfald anbragt i et land med en alt, alt for stor tolerance for mænd, der ligner at de har vores fælles establishments bedste på sinde. Hvis ikke det er 'ansvarspådragende' så ved jeg sørme da ikke hvad, der skulle være det. Som mindstemål, burde man give stakkels Karsten Ree mulighed for at give dem et los i røven, for på den måde decideret at have gamblet hans formue op.

Is Instagram even a tech company? I'm not trying to be flippant here. I find this a real and interesting question. There's been hundreds of succesful social image sharing companies before and there's going to be a hundred more. In that sense, Instagram is just a recent hit in a string of hits.
In fact, Instagram's engineers keep it simple on purpose. They try to invent as little as possible.

The consumer side of the mobile revolution is more a media revolution than a technical revolution. Most of the hits are simply new rides at the amusement park, or fresh hit singles, because we got bored with last years' hits.
Isn't Instagram more the Angry Birds/Rovio of photos than the Apple of photos?

That's not to take away from Instagrams colossal succes, more power to them! It just means that we need to evaluate the succes differently. Instagram didn't disrupt or disintermediate or transform or restructure anything. Instagram entertained and connected a lot of people for some time. That's a different function than a typical tech company. It doesn't generate the same kind of aggregate benefits more and more tech output from a company does. It doesn't produce the kind of grinding deflationary pressure on older technologies, other companies, other kinds of photography, for instance, that we're used to. Sure, Kodak is dead - but didn't Apple do the killing? Was it Instagram? Weren't we sharing visuals at about the same clip before - just on Facebook + Photobucket + Twitpic + Yfrog + Flickr and on and on.

What's your take? Is Instagram transformative - or just this really nice way to share photos right now....

This video, with delicious robo-voice, sounds like viral advertising for some razor-smart near future sci-fi film, but is in fact an a real promovideo for an ad-hijacking server discovered in the wild by Justin Watt during a recent hotel stay. Movies routinely sell the in-film ad space to companies, so it's to be expected that this will happen in a fully mediated reality as well. Still great sci-fi fodder. Our lives online are subjected to unwilling full on transparency, while the transparency of the layers of tech beneath our world of ends degrades. Network neutrality is all about this kind of rewriting. Throttling is just another kind of rewrite.

En slags follow up om det dybere og dybere vand.

Sidste år skrev Marc Andreesen et meget læst essay i Wall Street Journal om hvordan software er ved at æde hele verden Den umiddelbare aflæsning af essayet går på, at Moores Lov og den stadig mere sofistikerede hardware rundt om os til stadig lavere priser gør at softwaresiden af... ja, af hvadsomhelst, fylder mere og mere. Apples revolution af mobiltelefonien går ud på at lykkes med at designe noget hardware, der pludselig gør telefonen til et effektivt og dynamisk apparat til at levere software på. Det handler ikke særlig meget om, at Apples telefon - som telefon - er bedre end hvad Nokia havde før. Så langt så godt.
Men det modsatte pres er ligeså relevant: Jo mere kultur vi gror rundt om os; jo flere processer, jo mere udtryksfuld bliver den kultur. Og efterhånden som udtryksfuldheden går op, sker der et kvalitativt spring: Kulturen bliver software. Wired online har en fascinerende historie om sådan et fænomen - om hvordan den kinesisk-/taiwanesiske IT-maskine med sin tiltagende sofistikation tager livet af de integratorer, HP, Cisco, Juniper, der hidtil har været specialiserede i at samle komponenterne til brugbare produkter. Komponentindkøbsprocessen er simpelthen på vej til at blive så sofistikeret at der ikke er nogen grund til at gå gennem integratoren - man kan lige så godt få leverancen direkte fra fabrikkerne. Leverandørerne bliver mere og mere til software - i stand til at integrere efter behov for brugerne. Integrationen i sig selv er gået fra at være hardware - Ciscos, HPs, Junipers, til at være software i købsprocessen.