Det er et virkelig godt interview med William Gibson i dagens Politiken. Han skriver bl.a. om hvordan ordet 'computer' formodentlig om 30 år vil være nærmest umuligt for unge at forstå, fordi regnekraften i disse år synker ind i tingene, og det der regnekøleskab, som vi andre netop havde vænnet os til var fremtiden, helt er forsvundet igen, som en parantes i historien.
Hvis man har læst Don Norman vil man huske en klassisk annonce fra anno dazumal for "elmotoren til hjemmet" fra dengang kraft ikke bare var en bestanddel af alle de andre ting vi har i hjemmet, og forstå at situationen med den rene computer er helt analog til denne.
Man kunne naturligvis læse netop den pointe i mit essay om kontoralderens afslutning (pdf, p. 14 og frem) i mit og min mon brors one-off magasin tilbage i 2001, men Gibson får sagt det dejlig klart.

Det er internettet, der har gjort det, mere end miniaturiseringen af computeren, beregning kan flyttes nu, hen bag en hvilken som helst overflade vi synes, og på den måde bliver en lille smule beregning i alting pludselig relevant fordi vi kan hægte det op på en hel masse baggrundsberegning ude i skyen, og så smide det ind på en vilkårlig overflade i nærheden af os. Vi kan flytte det i tid og sted, og omgøre den berømte kliché om det intelligente køleskab til en fancy altid-korrekt indkøbsliste vi ser på en af vores glasoverflader.

Overflader. Det er det andet interessante i interviewet - der spørges til de overflader Gibson har været optaget af og endda selv skabt; overfladen cyberspace f.eks. Gibson er meget bevidst om - og tak for det - hvor overfladisk science fiction egentlig er, hvor utrolig forkert meget vås fra science fiction bøgerne er, og han er bevidst om hvordan han selv har brugt sine forudsigelser: Det er billeder. Ikke ting, begreber, teorier, men lige netop billeder - overflader.

Det er ikke for at rakke ned på sci-fi (måske lidt på den trælse omdefintion af SF som Spekulativ Fiktion), for overflader er vigtige; de er en central bestanddel af verden omkring os, og til syvende og sidst grunden til at vi snart vil glemme den rene computer; som overflade er den uinteressant - med mindre man er en af os, der bygger den om, og det er gået med den som med alt andet der er blevet gjort billigere og billigere og vigtigere og vigtigere - den er sunket ind i virkeligheden.

Jeg må nok se i øjnene at denne blogplatform, rent teknisk, her i sit 11. år, synger på sidste vers. Distributionen til Twitter og Facebook er ikke god, og mere alvorligt er skriveinterfacet noget, der får mig til at skrive endnu mindre end jeg ellers ville nå, og bl.a. derfor er bloggen gået helt i frø. Min blog fylder 11 22. maj. Jeg regner med at relancere den dag.