Det er da et alt andet end liberalt synspunkt du opsummerer. Med mindre du er med p� den omsiggribende forr�else af sproget, hvor frisind er blevet er ideologi - som ikke kan sammenlignes med den ideologiske kamp for alles frihed til egen lykke.

Inden jeg kaster mig ud i en l�ngere udredning om samfundets moraliserende krav om, at modtager af passiv fors�rgelse, skal p�tage sig offerrollen for blot at modtage hj�lp, vil jeg gerne bede dig bruge 15 minutter af din kostbare tid p� at forklare dine l�sere (eller bare mig) hvad dit udsagn er.

Er det at, jagten p� �re giver magt og �re (og nassere har d�rlig moral og �re)?

Kr�veriet i samfundet kommer ikke bare nede fra de lavere lag. Kr�veriet er motoren i samfundsdebatten. Velhavere kr�ver fx. mindre skat, og mere ydelse for pengene etc. fordi det er deres moral. Jyder kr�ver motorveje for de vil v�re lige med de andre).

Det liberale i det synspunkt jeg sammendrager er den n�ste f�lgeslutning: Hvis velf�rdsstaten har de konsekvenser, s� m� vi for guds skyld have noget mindre af den, s�dan at vi kan blive frie, selvgjorte mennesker igen.
Du m� lige forklare mig hvorfor det er "alt andet end liberalt".

Og en ting mere: Skru lige harmekvotienten ned engang, og g�r mig den tjeneste at holde de forskellige lag af udsagn ud fra hinanden.

Det jeg siger er at der er udkommet en bog, der s�tter �re p� programmet som en motor i den rolle vi v�lger at spille i samfundet.
Bemeldte bog identificerer forskellige slags �re, og en af de identificerede holdninger er "den krigeriske taber", det vil sige en holdning hvor man harmdirrende kr�ver sin velf�rdsbestemte ret til at nyde f�r man yder.
Bogen identificerer ogs� tabertaberen som en anden rolle btw. Dvs. det offer du snakker om.

S�dan som jeg har l�st bogen indtil videre, s� er kriger�ren, den store �re, et f�nomen der er krigeren iboende som bestemmer krigerens tilgang til samfundet.
Omvendt er det sv�rt at l�se taber�ren, b�de krigertaberen og tabertaberen, som andet end noget samfundsskabt. Eller rettere sagt, hvis indholdet er at taberne har taberiet iboende i sig, s� er vi jo ude i noget helt sort.

Det sp�rgsm�l jeg stiller, det *eneste* sp�rgsm�l jeg stiller er, om ikke tilf�jelsen af begrebet �re, som forst�else af hvorfor vi g�r som vi g�r, b�r ske p� lige fod for krigeren og taberen:

Bliver �ren, hvis den alts� findes overhovedet, ikke lige pr�cis den individuelle handlekraft vi skal bruge til at argumentere for at velstanden sagtens kan bygges op uden at korrumpere os?

OG s� var der m�ske alligevel to sp�rgsm�l. Det andet vendt om, men besl�gtet: Hvilken mening giver �resbegrebet overhovedet hvis ikke vi har �n og kun �n teori om hvor �ren kommer fra?

Min ordkl�veriske indvending er blot, at det forekommer mig at v�re et *liberalistisk* og ikke "liberalt" synspunkt, du laver et effektivt sammendrag af.

Der er ikke megen frisind i at s�ge at fris�tte andre mennesker fra deres uerkendte tr�ldom.

Jeg kan sagtens have sympati med din pointe, men dit ordkl�veri holder ikke i sprogretten.

Selvf�lgelig kan jeg bruge liberalt her istedet for r�dslen liberalistisk. Liberalt er den mundrette variant af det sproglige skvalderk�l du foresl�r til erstatning. Ordet er ikke blevet bedre ved at f� en l�ngere dannelseshistorie.
At ordet under alle omst�ndigheder har r�dder i ordet fri - uden bekendende tilh�ngere - har ikke noget med sagen at g�re.
Liberalt betyder - liberalt, og fungerer fremragende som till�gs ord til at beskrive synspunkter der deles af mennesker, der kalder sig selv liberale.
Hvis du vil til at indf�re et skel a la det amerikanske skel mellem folk der bare synes om ordet fri og folk med et ideologisk system, s� g�r det lige et andet sted, der er vist irrelevant for forst�elsen af det jeg skriver.

Jammen det g�r det da. Vi er �rek�re og vi har et samfund hvor folk generelt yder deres bedste uden det giver streng �konomisk mening for dem? Var der andet?

Nej. Jeg ville bare gerne s�tte bogtitlens sproglige pr�mis om taberens opgave i samfundet til debat, med et helt indlysende sp�rgsm�l.