Så er det idag jeg er gæst i Kaffeklubben på P1 - det kunne man høre i formiddags kl 10, igen i aften kl 20 og ellers bare på nettet.
Matematikdelen af programmet gik lidt i vasken synes jeg. Der kom nogen lynhurtige tamme politikersvar om at "det skal kunne bruges til noget", men det er bare ikke pointen hvis man skal ionteressere sig for det som fag. Det er rart at have i baghovedet, men oplevelsen af at være beskæftiget med det har intet med anvendelser at gøre. Payoffet er ikke anvendelser heller. I den retning kan jeg anbefale interviewet med Lene Hau, fysikeren der standser lys på Harvard, i den seneste Weekendavis. For det første siger hun noget godt om de misforståelser der er omkring forskning i al almindelighed :"[Ideer] kan plantes af diskussioner, hændelser i laboratoriet, ting, man har regnet på for længe siden. Ideer opstår jo aldrig i et vakuum, men i samspil med forskerfællesskabet. Det sjove er, at mange, også studenter, har den opfattelse, at forskeren primært sidder alene i sit kammer og grubler.", det andet er spørgsmålet om anvendelser. Hau citerer Charles Townes, manden der opfandt laseren - som vi jo idag ved har masser af anvendelser, f.eks. giver den os hurtig kommunikation i lysledere og CD- og DVD-drev: "Da han fik det samme spørgsmål, kløede han sig i håret og kunne kun komme i tanke om, at hvis man satte en laser på skrivehovedet af en skrivemaskine, ville den kunne zappe eventuelle skrivefejl."
Og her snakker vi altså om noget helt konkret og praktisk, en teknologi ligefrem - og alligevel er den opfundet på nysgerrighed og ren erkendelsesinteresse. Det er den eneste måde. At diskutere anvendelser i al almindelighed af universitetsforskning er en absurd politisk fremskrivning af de fordele vores viden giver længere nede ad vejen.
Det er sl�ende, at man kan finde masser af eksempler p� store kreat�rer, som har v�ret s� optagede af deres opdagelser, at de samtidig var blinde for anvendelsen. Ernest Rutherford, som var den f�rste der splittede et atom sagde, at 'energien i at splitte atomer er for ringe til at blive udnyttet til noget'. Bill Gates sagde at folk aldrig ville f� brug for mere end en 64K-computer. HC �rsted s� heller ikke husholdningsmaskiner for sit indre �je, da han opdagede elektromagnetismen.
Jeg tror simpelthen at det er en s�rlig form for tunnelsyn at v�re optaget af noget. Og at anvendelsesorienteringen skal ske et andet sted end hos opdageren. Endnu et varmt argument for at kreativitet, der bliver til noget nyttigt, er en social foreteelse, der inkluderer forskellige kompetencer og synsvinkler.
Posted by: Claus on April 11, 2007 3:59 PMJeg er helt enig. Det er en frygtelig modproduktiv id� at bede folk huske p� alt mulig andet hvis man ogs� vil have dem til at fordybe sig i noget, der kan blive vigtigt senere.
Ledelse af specialister handler tit og ofte om at skabe milj�er, hvor der kun er h�jt specialiserede bekymringer tilbage.
I offline comments til radioprogrammet har jeg ogs� f�et nogen udem�rkede kommentarer ind, som lige pr�cis handler om det her. Det er i videnskabernes natur at v�re helt ligeglade med alt andet end deres egen faglighed. Det er ikke et problem ved videnskaberne at de er det. Det er derfor de kan lade sig g�re. Hvis videnskab er vigtigt for samfundet (det er det), s� er det samfundet, der har et problem, n�r man ikke kan fatte interesse for disseher �er hvor man tager fri fra alle mulige menneskelige hverdagshensyn.
Posted by: Claus Dahl on April 11, 2007 4:07 PMNja, jeg er ikke enig i, at videnskaberne bare skal passe deres egne interesser. Der er nemlig sket det (ca siden Niels Bohr), at hvor videnskab tidligere var en del af det oplysningstidsprojekt, som skulle s�tte mennesket i centrum og skabe sammenh�ng, s� er vi nu i en tid, hvor videnskaben s�tter viden i centrum. Alts� g�r selvreferencen til vigtigere end at skabe sammenh�ng mellem mennesket, dets omgivelser og de mange m�der at vide noget p�. I jagten p� at skabe sikker viden inden for stadig mindre omr�der, har vi mistet videnskabens evne til at skabe sammenh�nge og dens samfundsm�ssige engagement. Det er et meget stort tab, synes jeg.
Posted by: Claus on April 11, 2007 4:27 PMDele af det du siger er rigtigt, men ikke n�dvendigvis i forbindelse med naturvidenskaberne, som prim�rt var dem jeg sigtede til - selvom videnskaber selvf�lgelig er en bredere st�rrelse end det. (og her er jeg p� linje med det du siger, som det vist er klart fra en lang r�kke tidligere posts om det hyperkomplekse samfund og fragmentsamfund og hvad jeg ellers f�r kaldt det).
Naturvidenskabernes erkendelsesm�ssige status er hverken truet eller udfordret af fragmenternes tidsalder. Kvaliteten af de naturvidenskabelige udsagn er ikke blevet relativeret og den verden naturvidenskaberne snakker om er pr�cis den samme Euklid og Aristoteles kiggede p� dengang de undrede sig f�r vi begyndte at g�re det.
Det er rigtigt at naturvidenskaberne har oplevet en indholdseksplosion, der helt har afskaffet enhver ide om et overblik - men lidt afh�ngig af hvor meget man vil have ind under hatten naturvidenskab, s� skete det allerede for flere hundrede �r siden.
S� kan man diskutere om de forbehold, der ikke eksisterer p� erkendelsesm�ssigt grundlag, s� alligevel er rimelige, bare baseret p� et �konomisk argument "vi kan jo ikke studere det hele" - og s� kommer nytte og samfundsrelevans ind som eksterne vurderinger, der hj�lper os med at v�lge retning. Men det er s� �konomiske betragtninger, der helt eksplict er *eksterne* til videnskaberne selv. De kan muligvis begrunde bevillingerne, men de er - og det var min pointe - unyttige internt i videnskaberne, som en logik til at drive udviklingen.