Jeg kom til at overskrive denneher post med en anden tekste ved et uheld for nogen dage siden, men fandt den heldigvis i en cache
Jeg har lige dele ondt af Torben Sangild og af Søren Schauser efter at have læst den ene og den anden. Af Torben Sangild fordi spørgsmålet melder sig: Hvad er det vanskelige eller problematisk ved at
* Byde stilheden velkommen med en klapsalve
* Tie stille så man selv og de andre bedre kan høre musikken
* Takke for gode oplevelser med applaus
Hvorfor klappe hvis det ikke var godt? Af høflighed i et øjeblik, for ens egen skyld nogen gange (billetten var jo dyr) og hvis ikke det er nok, så lad dog være .
Jeg har ondt af Søren Schauser fordi han er så optaget af det hovski-snovski og vanskelige ved musikken at han ikke vil være ved at den er sanselig og opleves med kroppen.
For mig er Torbens tale om sanselighed og æstetisk erfaring en slags fremmedord. For nylig talte jeg med en af vores unge pianistinder, der samtidig er kæreste med et rytmisk musiker. "Ved du hvad, Søren" sagde hun. "Når jeg gerne vil fortælle ham hvordan klassisk musik lyder fedt – så kan jeg slet ikke finde ud af det!" Og jeg kunne kun svare "Ved du hvad, Marie: Det er fordi klassisk musik næsten aldrig lyder fedt". Nej. Klassisk musik er et sæt af koder, der kun kan fattes af folk med ordbogen i orden.Holy crap. Og den mands anmeldelser skal man tage alvorligt? Det er heldigvis noget galopperende vrøvl, men hvis det er sådan en samtale Sangild er modpart i, så forstår jeg bedre hans ellers ret planløse kritik fra foråret. Når jeg går glad fra salen er det fordi musikken har lydt fantastisk. Nogen gange stiller den krav, man skal være inde i sagerne for at kunne følge med og nyde turen, men... sådan er også grafitti, TV, Aqua, actionfilm og computerspil - det har ikke noget at gøre med at det er fint. Og gu' fanden betyder det ikke at "det handler om koder". Koderne er med i spillet, ligesom når hjerte rimer på smerte, men de er ligegyldige i det omfang de ikke bliver udtrykt i oplevelsen.
Tidens stil består efter min opfattelse (og oplevelse) af en kombination af en høj respekt for materialet, som det ligger og er skrevet, og for publikum, der jo også skal have en oplevelse. Æstetisk ytrer det sig ofte, f.eks. hos Thomas Dausgaard, i en nøgen stil, hvor der spilles uden sovs og vibrato, men samtidig fantastisk medlevende. Det giver virkelig nogen store, lette, farverige oplevelser når det virker.
Du beh�ver skam ikke at have ondt af mig, men jeg forst�r til geng�ld ikke hvad problemet er ved at skrive om koncertvaner og endda stille sp�rgsm�lstegn ved dem?
Jeg siger jo ikke at man ikke m� klappe, jeg siger heller ikke at man ikke skal v�re stille - hvis du nu havde l�st mit indl�g ville du have opfanget at jeg selv tyssede p� to bagved som snakkede under koncerten.
Jeg siger bare at man b�r overveje om alle vanerne altid er det mest hensigtsm�ssige, og jeg forst�r ikke at det kan provokere dig s�dan. F�ler du dig utryg ved at der bliver sat ord p� konventionerne?
Jeg har jo ikke svaret p� hvordan det skal v�re, men jeg har oplevet andre former der fungerede bedre. Der var b�de klapsalver (efter koncerten) og lydh�rhed, men man sad bekevemt og kunne bev�ge sig rundt. Det er da ikke noget at v�re bange for. Eller at blive provokeret over.
Posted by: Torben Sangild on July 22, 2007 1:22 PMDu beh�ver skam ikke at have ondt af mig, men jeg forst�r til geng�ld ikke hvad problemet er ved at skrive om koncertvaner og endda stille sp�rgsm�lstegn ved dem?
Jeg siger jo ikke at man ikke m� klappe, jeg siger heller ikke at man ikke skal v�re stille - hvis du nu havde l�st mit indl�g ville du have opfanget at jeg selv tyssede p� to bagved som snakkede under koncerten.
Jeg siger bare at man b�r overveje om alle vanerne altid er det mest hensigtsm�ssige, og jeg forst�r ikke at det kan provokere dig s�dan. F�ler du dig utryg ved at der bliver sat ord p� konventionerne?
Jeg har jo ikke svaret p� hvordan det skal v�re, men jeg har oplevet andre former der fungerede bedre. Der var b�de klapsalver (efter koncerten) og lydh�rhed, men man sad bekevemt og kunne bev�ge sig rundt. Det er da ikke noget at v�re bange for. Eller at blive provokeret over.
Posted by: Torben Sangild on July 22, 2007 1:22 PMDu misforst�r helt min forundring: Det handler ikke om stivnede vaner. Jeg er endda i tvivl om de vaner du s�tter til debat findes i virkeligheden. Det handler om at dine indvendinger er flade og ligegyldige, efter min mening. Det du siger er s� absurd ukontroversielt at det knap nok er v�rd at skrive ned - og det undrer mig at du vil h�nge s� meget betydning, om f.eks. den klassiske musiks selvforst�else p� den slags almindeligheder.
Men...min undren over det falmer i denne sammenh�ng helt stillet i forbindelse med Schausers absurde indl�g i debatten om den klassiske musiks selvforst�else og/eller betydning.
Jeg har ikke skrevet et indl�g for at v�re kontroversiel, og grunden til at skrive det ned er at g�re opm�rksom p� vanens magt - i al stilf�rdighed. Jeg beskriver en koncertoplevelse og kommer med nogle str�tanker om koncertvaner i den anledning. De bygger p� et opl�g jeg blev hyret til at holde p� �rets Spor-festival.
De handler om hvordan man navigerer i et felt hvor gr�nserne mellem institutionerne brydes op, og hvor det viser sig at helt up�faldende vanem�ssige koncventioner st�der sammen. Det skal du v�re velkommen til at finde uinteressant, men ligefrem absurd?
Posted by: Torben Sangild on July 26, 2007 1:21 PMFair nok - men hvis du ikke synes du siger noget skarpt ved at blive ved med at snakke om koncertformen, s� har jeg sv�rt ved at s�tte mig ind i at du g�r det s� meget. I ovenfor linkede indl�g og tidligere p� din egen blog med et efter min mening ret forfejlet indl�g om hvorfor man overhovedet g�r til koncert.
I den konkrete forbindelse er min indvending den, at det du skriver taler imod noget jeg mener mest er en karikatur af den klassiske koncertoplevelse. En karikatur, der ikke lever s�rlig mange steder, men som S�ren Schauser s� lykkedes med at personificere - godt g�et, egentlig.
Posted by: Claus Dahl on July 26, 2007 1:38 PMJeg g�r det ikke s�rlig meget. Jeg har gjort det p� min blog (som researchopl�g og sp�rgsm�l) og i 3mandsudvalget (p� opfordring), og har ikke t�nkt mig at forf�lge det yderligere.
Men jeg mener nu ikke det er en karikatur; jeg beskriver pr�cis hvad jeg oplever. Og �nsker mig at der oftere pr�ves noget andet. At man kan sidde bedre, bev�ge sig, drikke. N�r musikken eksperimenterer er det oplagt at koncertformen ogs� kunne g�re det. Det er ikke noget at have ondt af.
Posted by: Torben Sangild on July 26, 2007 7:13 PM