Hvem har ret? A eller B?
A:

I kender den sikkert. Den leg, der – i hvert fald i min barndom – var mere eller mindre fast ingrediens ved alle børnefødselsdage. Den hedder: Sæt halen på æslet.

Skulle der være enkelte, der fortsat er helt uforstående, handler det i al sin enkelthed om, at man med bind for øjnene skal forsøge at placere en hale på et tegnet æsel. Nemt, underholdende og alligevel ret svært.

Nu er det jo ikke Grønspættebogen, du sidder og læser, så måske undrer du dig lidt over, hvad Sæt halen på æslet har med it og innovation at gøre? En hel del, faktisk.

Forestil dig, at det omtalte æsel er dit problem. Udstyr nu hver af dine medarbejdere med en hale, hvorpå den enkelte skriver en ide til at løse problemet.

Du har nu en sjov leg til firmafesten og en anderledes måde at arbejde med de kreative ideer på. Vinderen er – som ved børnefødselsdagene – naturligvis den person, der formår at få sat sin ide tættest på æslet (læs problemet). Præmien er, at den vindende ide realiseres.

De vilde ideer
Lyder det skørt? Det er det nok også, men det er lige før, at det måske netop er kernen i innovation. Igennem den seneste tid er aviserne i stigende grad begyndt nærmest at svulme over med virksomheder, der står i kø for at sige, at de arbejder med vilde ideer – og at det gælder om at få så mange som muligt, for så er der jo noget at vælge imellem.

B:

Jeg bliver efterhånden så træt, når jeg – igen - bliver inviteret ind i arbejdspladsens helt unikke svar på børnehavens radissestue. Der hvor man går hen, når man skal i gang med ”noget kreativitet” – Innovationsrummet (hvor der sjovt nok aldrig er nogen mennesker). ”Jeg vil have nogle ideer!”, siger chefen. Og ind drøner medarbejderne i innovationsrummet, hvor de kan tage skoene af, sidde i rundkreds, spise kage, lege associationslege og klæde sig ud, eller lægge sig ned på gulvet og kigge på delfinerne, der er malet i loftet, mens idéerne bare ligesom kommer til dem.

Bliver man specielt motiveret for idéer så snart man sætter sig i en sækkestol? Og hjælper det på medarbejdernes skabertrang, hvis man får en farvekonsulent til at male kantinens vægge i alle lakridskonfektposens kulører? Og kan man kommandere idéerne frem?

En kær veninde som arbejder i et ”kreativt centrum”, fik nok og malede den ene væg i sit eget lille kontor hvidt, så der i det mindste var én rolig flade at kigge på. Og så fik hun at vide, at det måtte hun sandelig ikke, ”for det passede jo ikke ind”. Nej, skal man være skæv, ud-af-boksen-kreativ og nytænkende, skal det helst være på samme måde som alle os andre.

- læg din stemme i kommentarboksen.