TV2 nyhederne har som et tema at videnskabsmænd og "systemet" er onde og fylder os med løgn, der slår os ihjel*. Det mener læger har medført et abortboom efter en overstyret advarsel mod P-piller og her til aften var temaet så ammestuesnak om strømallergi og strålerisiko ved trådløse net. Der er tonsvis af epidemiologiske undersøgelser. De viser mig bekendt ikke nogen erkendbar risiko. Så dukker 2-3 forskere op med vage formodninger om at der måske er noget. Og så tilføjer man nogen paranoide menneskers indbildte, ikke underbyggede, strømallergi og så har man "kritisk" journalistik.
Lad os starte med de absurde forskerudsagn: Vi er nødt til at arbejde med et forsigtighedsprincip. Når vi ikke ved det er sikkert så må vi hellere lade være med det, selvom vi heller ikke ved af at det er farligt. Det er ikke et forsigtighedsprincip. Det er paranoia. Vi kan forestille os at man skulle begynde at anvende det i sin dagligdag: Jeg ved ikke om jeg bliver overfaldet hvis jeg går ud af min dør. Der er gode grunde til at tro at jeg kunne blive det - jeg bor i et narkobelastet kvarter. Så må jeg hellere blive inden døre.
Det er det forskerne kalder fornuftigt. Men det er det selvfølgelig ikke, det er paranoidt.
I både p-pille tilfældet - hvor der er noget at komme efter, statistisk - og i strålingstilfældet - hvor der knapt nok er nogen facts, der bakker paranoiaen op - taler vi om forandringer i meget små risici. Dvs: Selv om risikoen er tredoblet, så er vi stadig ude i nogen højst usandsynlige problemer. Det er når man ikke tager det forhold med i overvejelserne at man har erstattet videnskab med paranoia.
Og alt imens så er vinklen på rygeforbuddet på restaurationer stadigvæk at det er upopulært - selvom historien kunne have været at hver anden ryger dør af at ryge, der er ingen historier om sygdomsrisici ved alkoholindtag, og der er ingen historier om risici ved fed mad og manglende motion - for nu bare at tage tre klassiske stordræbere.
*måske de skulle hyre Emil Bier.
Posted by Claus at October 28, 2007 10:15 PM | TrackBack (0)Hmm.
Det er vist ikke s� nemt. Hvis jeg siger DDT, hvad siger du s�?
S� siger jeg at man selvf�lgelig skal uds�tte videnskab for kritik - man skal bare g�re det p� videnskabelige pr�misser.
Det ville v�re fuldst�ndig vanvittigt at slutte fra udsagnet "Det er sket engang at menneskeskabte materialer/teknologi havde konsekvenser vi ikke havde forestillet os i f�rste omgang" til at teknologi som udgangspunkt nok er farligt. Der skal
1) v�re en funktionel teori for hvorfor
2) v�re en statistisk relevans
I de to tilf�lde jeg n�vner ovenfor er det ikke tilf�ldet.
Og du m� undskylde Morten, men jeg f�r ogs� lyst til at sige "l�ste du overhovedet mit indl�g"? For der st�r jo h�jt og tydeligt "Det er n�r man ikke tager det forhold [alts� statistikken, red.] med i overvejelserne at man har erstattet videnskab med paranoia."
Problemet er at journalistik behandler videnskabelig kausalitet som historiefort�lling. Indbygget i den opfattelse er den konklusion at vi m� fjerne alt det i samfundet der kan give triste udfald p� historier. Og lave mere af det der giver *gode* historier.
Det er bare kun i b�rneeventyr at det kan lade sig g�re. Ikke en gang i alle b�rneeventyr endda, for nogen af de bedste problematiserer lige pr�cis den slags ideer om at verden kan g� op p� den m�de.
Et moderne eksempel herhjemme fra er "mammografi til alle"-historien. Hvis mammografi kan afsl�re kr�ft s� m� vi have mere af det, siger fort�llerationaliteten.
Den statistiske rationalitet siger imidlertid at vi kommer til at scanne en masse raske kvinder. Scanning uds�tter dem i sig selv for en �get kr�ftrisiko. Der er en helt reel risiko for at testen skaber lige s� meget eller mere cancer end den finder. Hvilket l�ger fra starten af har gjort opm�rksom p� - men...pga journalistik (og politik) bygget op p� historierationalitet kan man bare ikke komme igennem med den viden og derfor blev mammografien indf�rt.
Til at begynde med: Det virkede ikke som om du betragtede de to tilf�lde isoleret, jeg opfattede i hvert fald dit indl�g generaliserende.
Og jo, jeg havde faktisk l�st dit indl�g, flere gange endda. Bem�rk at jeg brugte order "vist", netop for ikke selv at generalisere.
Min pointe er, at der af gode grunde ikke kan v�re statistik der underbygger eller undergraver noget helt nyt, f�r det faktisk har v�ret i brug i en eller anden form -- eller unders�gt p� forh�nd.
Ligesom med alle andre principper finder jeg at forsigtighedsprincippet er et godt udgangspunkt, alternativet er at give los og vente p� at problemerne eventuelt dukker op. Det var den indstilling der gav problemer med bl.a. DDT. Jeg mener naturligvis ikke at vi skal afvise videnskaben, tv�rtimod, jeg mener den skal bruges i st�rre udstr�kning.
Jeg tror m�ske du har l�st for meget Lone Frank! ;)
Jeg har ikke l�ste noget Lone Frank, s� jeg har n�ppe l�st for meget.
Beklager - men synspunktet at vi hellere m� lade v�re, bare for en sikkerheds skyld kan jeg alts� ikke bakke op om. Det er virkelig paranoidt ikke at basere sin handlen p� den viden man har, men istedet p� en frygt for hvad man ikke ved endnu.
Og det er den eneste m�de at forst� forsigtighedsprincippet p�. Der er jo ingen der g�r ind for at overh�re *viden* vi har i forvejen. Den skal bare vejes ind med den tiltro og effekt vi tilskriver den baseret p� vores erfaringer.
G�r man ikke det har man forladt videnskabet og bev�get sig ud i overtro.
Det er v�rd i sammenh�ngen at g�re opm�rksom p� at DDT-forbuddet skam ikke er uproblematisk. For det f�rste er den originale mistanke i Silent Spring om DDTs effekt p� fugleyngle stadig under mistanke for simpelthen at v�re forkert.
For det andet har man med forbud afsk�ret sig fra en effektiv m�de at forhindre millioner af malariatilf�lde p� - og alts� ogs� tonsvis af malariad�dsfald.
Jeg har ikke noget �nske om at "lade v�re, bare for en sikkerhedsskyld".
Jeg har et �nske om at unders�ge konsekvenserne og konkludere p� resultaterne inden man begynder -- for en sikkerhedsskyld.
Alts�: Jeg vil have viden at basere beslutningerne p�, ikke h�b. Og er der ikke viden p� et bestemt omr�de, m� den indhentes f�rst. S�dan forst�r jeg forsigtighedsprincippet.
Ellers har man vel netop bev�get sig v�k fra videnskaben?
Hvem har bragt h�b p� banen? Videnskaben arbejder med evidensbaserede forventninger. Ikke h�b.
"Er det farligt?" er et sp�rgsm�l man kan stille sig selv. S� tager man den viden man har og teoretiserer over om den viden giver anledning til at tro at det er farligt.
S�dan g�r videnskaben allerede. Hvis det bare er det du g�r ind for s� g�r du bare ind for videnskab. Men det er jo ikke s�dan forsigtighedsprincippet bliver brugt. Det bruges til at indiskontere forklaringer man ikke har endnu som risici.
"Konsekvenser" er ikke et meningsfuldt begreb uden en teori der g�r disse konsekvenser til konsekvenser. N�r man har s�dan en teori forlods s� indg�r det naturligvis i den videnskabelige praksis at unders�ge dem.
"Viden p� et bestemt omr�de" eksisterer simpelthen ikke, i den forstand jeg tror du mener det b�r.
Ideen om at der er skulle v�re en videnskabelig metode, der afd�kker endnu ukendt viden, der afg�r sp�rgsm�let om fare, er simpelthen forkert.
Der findes ikke en teknik til p� forh�nd at blive klar over hvordan vi kommer til at forst� et f�nomen om 10-20 �r.
Jeg citerer lige fra dit indl�g:
"N�r vi ikke ved det er sikkert s� m� vi hellere lade v�re med det, selvom vi heller ikke ved af at det er farligt. ... Det er paranioa."
Min kritik g�r p�, at du i ovenn�vnte situtation siger "Fremad!". Jeg siger "Unders�g og skaf viden!".
"Ideen om at der er skulle v�re en videnskabelig metode, der afd�kker endnu ukendt viden, der afg�r sp�rgsm�let om fare, er simpelthen forkert." Det kan jeg kun fnise af: Det svarer til at sige at videnskaben er f�rdig, og ikke l�ngere kan g�re fremskridt eller opn� ny forst�else.
Nej, det svarer det bestemt ikke til. Det jeg siger er at der ikke er nogen m�de at vide idag - eller imorgen - hvad vi finder ud af om ti �r. Man kan ikke selv v�lge hvorn�r videnskaben skal opdage noget.
Derfor giver det ingen mening at holde igen og vente p� vi opdager noget vi ikke rigtig ved hvad er.
Jeg kan kun gentage mig selv til bevidstl�shed: Man skal bruge den viden man har p� den bedste m�de. N�r man har gjort det, har man gjort det bedste man kan.
At afvente noget ubestemt viden fra fremtiden er meningsl�st.
Og lige til den med "unders�g og skaf viden". Hvad tror du egentlig videnskabsfolk g�r?
Og lige til den med at "alternativet er at give los" h�jere oppe. Nej. Lige pr�cis ikke. Der er millioner af alternativer til forsigtighedsprincippet. Det er kun forsigtighedsprincippet, der tror at alternativet er at give los.
�t af alternativerne er at give los. Et andet er at bruge videnskaben p� dens egne fornuftige pr�misser. Det er det jeg karakteriserer ovenfor og redeg�r for hvordan afviger fra forsigtighedsprincippet.
Vi bliver vist ikke enige, men alligevel:
"Man kan ikke selv v�lge hvorn�r videnskaben skal opdage noget."
Enig, men man kan bestemme sig for at unders�ge et omr�de for at skaffe viden om lige netop det. Det er det jeg pl�derer for: At man siger "OK, det ved vi ikke noget om, lad os finde ud af noget f�r vi s�tter igang" fremfor "OK, det ved vi ikke noget om, lad os bare g� i gang".
Jeg kan �benbart ikke forklare det godt nok, men det er den problemstilling og stillingtagen jeg mener ligger i forsigtighedsprincippet. At medierne alt for ofte citerer unders�gelser lemf�ldigt kan vi ikke v�re uenige om.
"Og lige til den med "unders�g og skaf viden". Hvad tror du egentlig videnskabsfolk g�r?"
Lige pr�cis det, nemlig. Jeg tror egentlig ikke vi er uenige der.
Og kan vi s� ikke vende tilbage og snakke om det min post handlede om: Forsigtighed fortolket som i de to historier i TV2 jeg snakker om.
At videnskaben skal udvikle sig er en selvf�lge. Den form for kritik der ligger i de historier jeg omtaler har bare ikke noget med det at g�re.
Og s� ER det alts� en vigtig pointe at man ikke nogensinde kan p�regne at der ikke kommer ubehagelige overraskelser i fremtiden. Ubehagelige forventninger skal man tage sig af selvf�lgelig - det er s�dan man laver videnskab - men overraskelserne kan man i sagens natur ikke tage stilling til.
Fair nok. Jeg hoppede vist et par trin over.
S�: Enig.
Posted by: Morten H�ybye Frederiksen on October 29, 2007 7:07 PMJeg kan godt lide at kalde det "hysteriprincippet".
Posted by: Rasmus on November 1, 2007 3:55 PMHysteri eller paranoia - m�ske er hysteri bedre, det kan godt v�re. Det er ihvertfald en indarbejdet term i analysen af den slags historier: http://www.columbia.edu/cu/cup/catalog/data/023110/0231104596.HTM
Min, sikkert noget iltre, tone til trods, s� var det jeg pr�vede ovenfor at give en karakterisering af den form for formidling, der ikke er en v�rdidom i sig selv - men kun en kritik n�r man l�ser sig ind i konsekvenserne.