Tja.

Ingen myndighed = intet ansvar?

Det jeg h�fter mig ved var at kvinden italesatte det her som et rent socialt problem, som om hun slet ikke var i familie med drengen - som om noget kunne v�re vigtigere end hans og hendes ansvar.

Jeg har sv�rt ved at s�tte mig ind i �nsket om at blive tilsidesat som den vigtigste person i sin s�ns liv - og det er jo konsekvensen, hvis det er det offenligt der b�r kunne holde styr p� ham, og ikke hende selv.

Jeg havde det samme indtryk. M�ske med den forskel at hun gav udtryk for ikke at have magt over ungerne. Hun er allerede blevet um�gtiggjort (hvis det ord findes) af s�nnerne og �nskede klart at nogle andre gjorde magt g�ldende overfor dem.

Nu f�r hun s� sit �nske opfyldt.

Umyndigg�relse handler om ikke at have styr p� / magt over sin egen person, ikke?

Jo, eller noget som helst andet.

Jeg synes stadig - og jeg kan godt forst� det er nemmere s�dan - at hun foretog en bizar stillen sig selv udenfor problemet, til et sted hvor hun kunne komme med en kritik af det offentlige, helt uden at skulle se sit eget svigt i �jnene.

Jeg kan godt forst� det er nemmere, men jeg synes ikke helt det er godt nok.

Situationen er tilsyneladende, at moderen - uanset sit formelle ansvar som myndighedsindehaver - st�r med to s�nner, som hun ikke kan styre, og som er til fare for deres omgivelser, herunder for hende selv. Hvis vi anerkender, at dette er situationen, s� er sp�rgsm�let, om samfundet kan, skal eller b�r g�re noget i den anledning.
Moderens egen erkendelse af, at hendes ansvar forsl�r som en skr�dder i helvede, skal ikke vendes imod hende � ved at have gjort de sociale myndigheder opm�rksom p� problemet har hun vel gjort os andre en tjeneste, eller?
Nu er hun s� utilfreds med, at myndighederne angiveligt ikke har reageret p� hendes n�dr�b. Om hun har haft krav p� eller begrundet forventning om hj�lp, ved jeg ikke, men hvis det er tilf�ldet, og hvis det passer, at myndighederne intet har gjort, s� er det da helt relevant at erkl�re sig utilfreds.
Hvorfor kalde �utilfreds� for �aktivt forurettet�, �hj�lp� for �total umyndigg�relse�, og �erkendelse af egen magtesl�shed� for �bizar stillen sig selv udenfor problemet�? N� ja, undskyld, men jeg synes, at der er mere automatpilot her end ellers p� din blog.
Man kan s� v�re uenig i moderens vurdering af, om en indsats fra det offentlige havde gjort fra eller til, men det er en anden historie.

Alle de fine rationaliseringer du laver, savner jeg at h�re moren lave. Det eneste hun har sagt er at der er nogen andre, der har beg�et en fejl. Det er absurd - og uholdbart - at hun ikke starter med sit eget ansvar.
Hvis f.eks. jeg havde f�et den opfattelse at hun havde erkendt sin egen magtesl�shed, s� havde det straks v�ret en anden sag - men jeg har kun h�rt hende tale om de andres fejl og det er grotesk.

Og jeg vil da godt have lov at vende den p� hovedet: Hvorfor er det lige at det er illegitimt at tage andre synspunkter her end behandlersynspunktet "Ku' vi have gjort noget"?
Hvorfor er det odi�st at starte og slutte med b�rnenes ansvar og moderens rolle i deres mislykkede opdragelse?