Det ser ud til, at det er Peytz og co, der udvikler encyclop�dien. Se http://www.denstoredanske.dk/pages/om

Hvor har jeg mine tanker? Selvfølgelig er det Peytz når det er et job i dansk kulturs bermudatrekant - Politiken, DR, Gyldendal.

N�r Danmark ligger i Wikipedias 2. division, er det s� et ubetinget plus at brugergenereret viden bliver gemt v�k i endnu en informationskrukke?

Deraf mit forbehold ovenfor - og da isaer hvis man maa frygte en bait and switch fordi copyrighten ligger forkert.

Til 1 kan vi klart svare: Nej Gyldendal beholder ikke copyrighten p� brugernes tekster. De kan selvf�lgelig frit bruges andre steder. Og til 2 - narhhh det er ikke en konsulent eller to som har overbevist os. Ideen er s�et og spiret internt :-).

En flot spire, Cliff - og godt at hoere med copyrighten, saa er der vist ikke noget at vaere bange for.

Jeg syntes det er godt fundet p�, m�ske kunne jeg godt have set det komme f�r, men fint nok herfra, tror dog at brugerinvolveringen bliver lidt af en h�rd nyser, men det er bare min mening =)

(her stod foer noget vroevl)

Bortset fra en solid ballast i form af de allerede eksisterende encyklop�di-artikler, ligner setup'et det, som vi ser i Citizendium - og det er vist ingen stor succes. Det kan naturligvis v�re, at de 160.000 gamle artikler g�r en afg�rende forskel, men jeg tror nu mere p� Wikipedia-konceptet.

Jeg er ikke saa sikker lige for Danmark - jeg synes ikke rigtig dk.wikipedia helt har loeftet opgaven, saa mere blus paa i form af et godt udgangspunkt er da ren plus. Hvis det ovenikoebet er op til folk selv om de vil cross poste mellem de to projekter, saa synes jeg klaveret spiller som det skal.

Wikipedia har 96000 DK-artikler, og en del af dem er s� tynde at de ikke kan g�re nogen glade. 160000 artikler med �ben tilgang og et l�s frie oven i ser jeg frem til.

Ole, de frie brugergenererede kan jo bare skubbes over i wikipedia hvis man lyster.

En svaghed ved Eksperter er at de ikke kan fatte sig i forst�elig korthed. Dels er de ofte for eller imod det de skriver om, eller de har en bestemt tanke gang.

Ofte mangler de en glose liste.
Hvordan kan man skrive om noget uden at definere det?!

Eksempel: Er sn�reliv en form for et korset eller er et en mods�tning, fordi sn�relivet h�nger p� skuldrene og et korset hviler p� hoften?

Der altid en masse ballade om copyrighten og den er ikke det samme, som ophavsretten. Kan I ikke sk�re det ud i pap, hvad man m� og ikke m�? Gerne ogs� p� engelsk.

cj: Sp�rgsm�let er jo hvor mange frie artikler, der bliver - som udgangspunkt m� det jo v�re den enkelte skribent, der skal l�gge artiklen ind p� Wikipedia.

Istedet for at lave et enten eller saa kunne da.wikipedia jo starte en kampagne for at faa folk til at cross poste, eller maaske endda hjaelpe dem med det.

ophavsretten g�lder ikke faktas men kun kunstv�rker.

To af hinanden uafh�ngige forfatter m� ikke kunne skabe den samme tekst.

Hvis der er kildehenvisninger til alt, s� kan der ikke v�re en ophavsret.

Det er naturligvis forkert hvad du siger, Peter. De ord jeg skriver ejer jeg, selv om jeg ikke ejer de fakta de handler om. Du maa referere indholdet i dine egne ord, men du har ikke retten til, andet end hvad god citatskik tillader, at gengive tekster andre har skrevet.

Det er ikke et sp�rgsm�l om citatskik. Men om klare kort fattede artikler om faktaer, med kildehenvisninger. Ved at bruge de samme kilder vil det v�re en mulighed for at ramme den samme ordlyd. ex: Hvis man beskriver en landsby faktuelt s� er der ikke ret mange kunstneriske variations muligheder, hvis man skal holde den t�rre leksikalske stil.

Der er et krav til forskere at de skal f� forskning trykt, b�de videnskabeligt og popol�rt-videnskabeligt. Men var det ikke rimeligt at n�r staten betaler l�n til en forsker, at han ogs� p�tager sig arbejdet med at holde nogen artikler opdateret p� dansk?

Hvis vi er nede i saa korte artikler at det er ligemeget kan man maaske lave en sag paa at der ikke kunne staa noget andet, men ellers har du bare ikke ret.

Jeg synes ikke det var rimeligt med et leksikonpaabud for forskere, men er bevidst om at mange forskere heldigvis er saa optagede af det de forsker i at de af selv gaar ind i den form for oplysning.