March 16, 2004
De selvfede vender tilbage
I 80erne var det yuppies, og de skildredes primært som livsstilsfænomen, selvom betegnelsen i virkeligheden kom af yuppiernes beskæftigelse, young urban professionals. I 1991 hed de symbolanalytikere hos Robert Reich. Hos Reich er det en karakterisering set udefra af en række nye erhverv som Reich (korrekt og yderst fremsynet) postulerede ville udgøre hovedvægten i den økonomiske vækst i de moderne, rige sen- og postindustrielle samfund. Reich er økonom og hans karakteristik af symbolanalytikerne beskriver dem udelukkende som en ny produktiv klasse af medarbejdere og slet ikke som livsstilsfænomen.
Nogenlunde samtidig med Reich dukker vores helt egne Kaospiloter op med total fokus på kommunikation og netværksorganisering og den tankegang rider på en bølge op gennem boomet i 90erne. Undervejs når det at koge fuldstændig over for Rolf Jensen der proklamerer at symbolanalytikeren er blevet til symbolskaber i The Dream Society.
Så presser en krise på, men nu efter en kort pause er de selvfede nu tilbage med en let omskrevet gang Robert Reich i The Rise of The Creative Class. Såvidt man kan vurdere på den dybt overfladiske karakterisering den nye bølge giver af sig selv er der intet nyt under solen pånær en væsentlig ting:
Fra en beskrivelse af klassen som overskudspariaer (yuppies) via nyttig elite (symbolanalytikere) til netværkskultur (KaosPilots som det vist hedder) er vi nu nået til selvfedme som livsstil. I TROCC er selvfedmen blevet en livsfilosofi man skal indrette og optimere sit liv efter (du optimerer forhåbentlig dit liv? Ellers er du håbløst bagude). Det er ressourceguides med Alt for Damerne quizzer der skal give dig svar på spørgsmål som "Er din by kreativ nok til dig?" "Hvor kreativ er din virksomhed?" "Er DU kreativ?". Quizzerne har nogenlunde samme ambitionsniveau som en horoskopbaseret datingquiz i det dameblad. Tag f.eks. denneher quiz. Tåkrummende platituder om åbenhed, virksomhedskultur, flad organisation og alle de andre bannerbegreber vi har hørt til bevidstløshed op gennem 90erne.
Denne totale trivialisering af ideen om symbolanalytikeren, og bevægelsen i det offentlige billede af denne type medarbejder fra en kynisk ydre karakteristik af noget nyt og fremmed til en ny genre selvhjælpslitteratur for en nu ret bred (middel)klasse af symbolanalytikere demonstrerer selvfølgelig for os hvor god den fredsommelige økonom Reichs observation var midt på rejsen. Om kort tid vil symbolanalytikerquizzen faktisk stå i Alt for Damerne - ligesom HK og voksenuddannelsescentre over hele landet arbejder hårdt på at skabe omstillingsparate generalister der er klædt på til videnssamfundet. Posted by Claus at March 16, 2004 01:32 AM | TrackBack (0)
Ligesom der hvert efterår starter et nyt kuld børn i skolen hvorefter aviserne flyder over med historier om farligt høj fart i nærområderne og stræberforældre, så udkækkes der også hvert 2-3 år en ny generation af selvfede. I modsætning til skolebørnene arbejder de selvfede imidlertid tit på aviser så de får lov at beskrive sig selv. I de sidste ihvertfald 25 år er selvfedmen blevet karakteriseret på samme måde, som en gruppe der er
- ny
- ung
- global
- intellektuel
- kreativ
- selvbevidst
- succesorienteret
- glad for kaos, forandring, kommunikation, etc
I 80erne var det yuppies, og de skildredes primært som livsstilsfænomen, selvom betegnelsen i virkeligheden kom af yuppiernes beskæftigelse, young urban professionals. I 1991 hed de symbolanalytikere hos Robert Reich. Hos Reich er det en karakterisering set udefra af en række nye erhverv som Reich (korrekt og yderst fremsynet) postulerede ville udgøre hovedvægten i den økonomiske vækst i de moderne, rige sen- og postindustrielle samfund. Reich er økonom og hans karakteristik af symbolanalytikerne beskriver dem udelukkende som en ny produktiv klasse af medarbejdere og slet ikke som livsstilsfænomen.
Nogenlunde samtidig med Reich dukker vores helt egne Kaospiloter op med total fokus på kommunikation og netværksorganisering og den tankegang rider på en bølge op gennem boomet i 90erne. Undervejs når det at koge fuldstændig over for Rolf Jensen der proklamerer at symbolanalytikeren er blevet til symbolskaber i The Dream Society.
Så presser en krise på, men nu efter en kort pause er de selvfede nu tilbage med en let omskrevet gang Robert Reich i The Rise of The Creative Class. Såvidt man kan vurdere på den dybt overfladiske karakterisering den nye bølge giver af sig selv er der intet nyt under solen pånær en væsentlig ting:
Fra en beskrivelse af klassen som overskudspariaer (yuppies) via nyttig elite (symbolanalytikere) til netværkskultur (KaosPilots som det vist hedder) er vi nu nået til selvfedme som livsstil. I TROCC er selvfedmen blevet en livsfilosofi man skal indrette og optimere sit liv efter (du optimerer forhåbentlig dit liv? Ellers er du håbløst bagude). Det er ressourceguides med Alt for Damerne quizzer der skal give dig svar på spørgsmål som "Er din by kreativ nok til dig?" "Hvor kreativ er din virksomhed?" "Er DU kreativ?". Quizzerne har nogenlunde samme ambitionsniveau som en horoskopbaseret datingquiz i det dameblad. Tag f.eks. denneher quiz. Tåkrummende platituder om åbenhed, virksomhedskultur, flad organisation og alle de andre bannerbegreber vi har hørt til bevidstløshed op gennem 90erne.
Denne totale trivialisering af ideen om symbolanalytikeren, og bevægelsen i det offentlige billede af denne type medarbejder fra en kynisk ydre karakteristik af noget nyt og fremmed til en ny genre selvhjælpslitteratur for en nu ret bred (middel)klasse af symbolanalytikere demonstrerer selvfølgelig for os hvor god den fredsommelige økonom Reichs observation var midt på rejsen. Om kort tid vil symbolanalytikerquizzen faktisk stå i Alt for Damerne - ligesom HK og voksenuddannelsescentre over hele landet arbejder hårdt på at skabe omstillingsparate generalister der er klædt på til videnssamfundet. Posted by Claus at March 16, 2004 01:32 AM | TrackBack (0)
Comments (post your own)
Help the campaign to stomp out Warnock's Dilemma. Post a comment.