October 27, 2004
Politisk design

Holger har startet en ny lovende kategori af posts på sin weblog. Det handler om de politiske partiers designprogrammer. Første post her - om det konservative redesign af de konservative. Den bedste del af indlægget er slet ikke om grafisk design, men om mission statements, og navnlig Konservatives (det hedder ikke De konservative, eller Det konservative fokeparti mere) nye tagline:

"Mod til at skabe sammenhæng". Her må tekstsnedkerne hos Kunde og co da have arbejdet på meget stærk kaffe i lang tid. Man ser det for sig: Der er tre core values: Mod, arbejde og sammenhæng - de kan samles i sætningen: Mod til at skabe sammenhæng. Ikke særlig mundret og helt umuligt at huske. Så tæt på at være meningsløst, man kan komme uden at gå over til at tale sort:

Konservative: Efterkrav gelejder hydrograf

eller det mere mundrette

Konservative: Indpak emblem og cockerspaniel

God tackling, brormand.

Apropos vattede formuleringer af målsætninger, så synes Guy Kawasaki at man skal droppe mission statements. Der er ikke nogen der kan huske dem alligevel. I The Art of The Start foreslår han at man sparer en masse tid og holder sig til Dilbert's mission statement generator

Posted by Claus at October 27, 2004 11:24 PM | TrackBack (0)
Comments (post your own)
Help the campaign to stomp out Warnock's Dilemma. Post a comment.
Name:


Email Address:


URL:



Type the characters you see in the picture above.

(note to spammers: Comments are audited as well. Your spam will never make it onto my weblog, no need to automate against this form)

Comments:


Remember info?