DR2s Smagsdommerne er den triste erstatning for egentlige kulturnyheder man må nøjes med fordi det, indrømmet, er mere underholdende at se nogen friske slag i bolledejen og lidt glad uenighed end bare at få forklaret hvorfor et eller andet kulturfænomen giver mening i en eller anden tradition, eller bare en eller anden forstand.
Modsat er det der er helt rædselsfuldt ved programmet,den indbyggede spilleregel: Der er aldrig nogen af smagsdommerne, der indrømmer deres totale ligegyldighed for eller afskårethed fra et eller andet kulturfænomen som de simpelthen ikke, hvis ikke de kunne komme på TV, ville beskæftige sig med i 5 minutter. Konsekvensen er, at programmet aldrig er fri for en solid mængde af det, nogen engang skarpt kaldte "ligegyldige privatmeninger" - dvs. personlige synspunkter som er dannet ud af gud må vide hvad der nu er i smagsdommerens egen kulturbaggrund der er blevet aktiveret af det betragtede, men ikke af nogen form for sammenhæng med værket det giver mening at formidle til seerne.
Det er komplet uinteressant at være vidne til, ligesom det til enhver tid er langt, langt mindre interessant ikke at forstå noget end at forstå noget. Det svære er at forstå. Ikke at forstå er den nemmeste sag i verden. Det klarer vi allesammen fint uden TV opbakning.
De værste syndere i smagsdommerne er helt uden tvivl Sørine Gotfredsen og Iben Tranholm, der efterlader en uden indtryk af at have noget som helst forhold til noget som helst af det de bliver bedt om at mene noget om. Storslem er også Marie Tetzlaff lige så snart man er uden for en snæver ramme af litteratur, og det plejer heller ikke at være nogen nydelse at høre Bjarke Ingels snakke om ikke billedlige kulturfænomener. Resten af gruppen er mere diffus i sin smagsligegyldighed, med et par vigtige hovedgrupper. Der er de gamle drenge der bare ikke kan lide nye ting og omvendt de unge der ingen sans har for nogen form for tradition.
Siden det nu er underholdning der handler om, og ikke oplysning eller egentlig kvalificeret debat, kunne man så ikke indføre et pointsystem og måske nogen muligheder for at tage timeouts, sådan at smagsdommerne kunne undskylde sig selv én gang hver aften når samtalen skulle handle om noget de virkelig var fuldstændig ligeglade med.