Denne nyhedsdag har budt på mange tråde om hvordan mediefremtiden ser ud. Hjemvendt fra Le Web 3 konstaterer man at bloggerne reagerer voldsomt på at blive proppet tilbage i æsken, og pludselig blive sat i en verden hvor medier ikke er samtale mere, men istedet er TV og politikere der holder flade taler for kameraets skyld. Reaktionen, der også er en overreaktion, er rigtig på bunden. Det var fælt kedeligt med den hi-jacking. Måske er det også rigeligt selvsving i Gus Jensens der går overground i berlingeren, men at man på den måde kan få flyttet de andre mediers behandling af Nyhedsavisen fra frydefulde historier om fiasko, til historier om helt nye måder at være medie på er da godt klaret. Også selv om det virkelig ikke er nogen ros til de gamle medier at de har haft så svært ved selv at lave den historie.
Og sidst, men ikke mindst, så sker det samme dag som man på Berlingeren bestemmer sig for at der ikke er nok penge i at være gammel avis (her som konkurrentfryd). Man skal selvfølgelig ikke tage fejl af den sidste historie: Der skal tjenes flere penge, ikke nødreddes en dødsdømt platform, eller lignende dundertale. Balanceforskydningen i redaktionel energi væk fra de etablerede medier er imidlertid den samme.