Tony fandt en vred besked...

... jeg kommer nu - når jeg læser beskeden - til at tænke på en klassisk historie fra Egmontkollegiet, hvor man, som eksbeboere ved, bor i små kubiske kasser stablet præcist ovenpå hinanden. En af mine naboer, i en kasse på min gang altså, havde problemer med kassen nedenunder, der altid spillede enormt høj musik. Han var ikke en man sådan skulle lave pis med, så når det skete, hamrede han konsekvent i gulvet i gulvet og på radiatoren med en hammer.
Nogen tid efter mødte han en sød pige i kollegiecafeen, der viste sig at være en lidelsesfælle, hun havde også en underbo, der spillede enormt højt.
"Men, det er næsten ikke det værste", sagde hun "for hver eneste gang han sætter en plade på, begynder min overbo at hamre på radiatoren".