May 02, 2009
Hvis der er nogen, der intet har lært af den eksploderede boble, så er det avisernes erhvervssektioner

Berlingerens erhvervstillæg kører hvert år en aktiekonkurrence, en sofaliga for aktieinvestering. Det er et godt sted at lære præcis de forkerte vaner, hvis man gerne vil investere. Vinderen af konkurrencen vil nemlig altid være den spade, der har taget den allerstørste risiko, men bare været heldig med det, i konkurrencens korte løbetid. Det er ikke så mærkeligt at årets vinder ikke bare bruger pokersprog, men også meddeler at det der gjorde forskellen var at han satsede hele butikken. Det gjorde rigtig mange af taberne givetvis også.
Konkurrencen præmierer altså lige præcis det forkerte, nemlig "Fuck det, vi kører"-tænkning, der virker for vinderen (for ellers havde han jo ikke vundet), men altså ikke i virkeligheden har noget som helst med energi, mod eller talent at gøre. Det er svineheld - som man bagefter i hovedet kan konstruere som egen dygtighed.

Desværre er det professionelle marked for investering lige så dårligt tankemæssigt funderet. Det er altid absolut gevinst, der fremhæves - ikke gevinst sat i forhold til risiko. Og forbandelsen er at den "succes" avler mere succes - pengene bliver flyttet over i de af de mest risikable investeringsforeninger etc., der i seneste runde havde mest held i lotto.
Det er ikke nogen hjælp her at se på "track record" over 2-3-5 år, det er stadig alt for kort tid, som vi kan lære af den cyklicitet vi nu oplever den dårlige side af.

Posted by Claus at May 02, 2009 06:20 PM | TrackBack (0)
Comments (post your own)

Spot on, og det der nager er den uhellige alliance af finansfolk, mikrofonholdere og investor-får der bare kører og kører forever. Jeg tror ikke at "vi" har "lært" nogetsomhelst af "finanskrisen", man lærer ikke af frygt og grådighed.

Posted by: tveskov on May 3, 2009 10:42 AM

Helt enig. Apropos det forhold, sender TV2 lige nu en debat om hvorvidt medierne "maaske" har overspillet svineinfluenzakortet. Det er samme graadighed, bare maalt i attention i stedet for kroner. At de kan vaere i tvivl om det er absurd.

Posted by: Classy on May 3, 2009 1:31 PM

Uden Risiko vinder man ikke noget! Det handler om at tage en risiko der er mindre end det forventede afkast! I et aktiespil er risikoen ikke mere end tilmeldningsgebyret, hvorfor vinderen tager højere risiko end i den virkselige verden. Ham der vinder aktie spillet er ikke en spade, det havde han været hvis han ikke havde taget risiko!

/Anders

PS. Det var ikke mig der vandt:-)

Posted by: Anders on May 3, 2009 5:38 PM

Praecis. Det er det der er galt med spillet: Det lader som om, det er noget det ikke er, og som om vinder-"strategien" er noget den ikke er. Det er et lotteri, men siger det er noget andet.

Posted by: Classy on May 3, 2009 6:26 PM
Help the campaign to stomp out Warnock's Dilemma. Post a comment.
Name:


Email Address:


URL:



Type the characters you see in the picture above.

(note to spammers: Comments are audited as well. Your spam will never make it onto my weblog, no need to automate against this form)

Comments:


Remember info?