På Tveskovs bølgemagasin diskuteres kønskvoter livligt. Debatten kommer ikke ud af stedet, da det indtil videre mislykkes fuldstændig at få centrale livsperspektiver ud af debatten, og sådan nogle kan man jo ikke lave om på, bare med en hurtig pro et contra i en ugeavis.
Urpræmissen i debatten er at "kvinder bliver opfattet som kvinder", altså at kvinder bliver udsat for en anden behandling end mænd, bare på kønnet*.
Det giver mig lyst til at komme med en muligvis beslægtet indrømmelse. I min beskedne karriere som mellemleder har jeg ansat og evalueret medarbejdere nogle gange. I den forbindelse støder man hurtigt på en bestemt persontype, mænd såvel som kvinder, der forklarer alle tilbageslag og problemer med eksterne udfordringer og begrænsninger. Og dem prøver man så at omskole eller undgå. Naturligvis skal man erkende virkeligheden rundt om sig, men at konstruere sine muligheder som om det er de andre, der står for at lave dem, er simpelthen usundt, og det er ikke noget man kan bruge på kontoret.
Det lyder selvfølgelig vildt unfair. Til hvilket, der kun er at sige: Det er vildt unfair! Men det er sådan. Det er langt nemmere, altså billigere og mere effektivt, hvis kollegerne ikke konstruerer alle mulige vilkår, de ikke kan lave om på, rundt om opgaven.
Det er her man får lyst til at citere Jorge Luis Borges (tilskrevet ihvertfald)
Han har fuldstændig ret. En grad af ufornuftig optimisme om hvad man kan er kernesund.
Intet bygges af sten. Alt bygges af sand. Men vi må bygge som om sandet var sten.
Det er naturligvis et farligt synspunkt herefter boblens katastrofale irrationelle overstadighed er imploderet, men mindre end total hovedløs "fuck det, vi kører" tænkning, kan også gøre det.
Og så tilbage til udgangspunktet. Har det noget med køn at gøre? Jeg kender for mange bomstærke og dygtige kvinder til helt at tro på det, og derfor ærgrer det mig at kvotesnakken så gerne vil have det magtesløse perspektiv ind i samtalen igen.
*Det er her kvoteargumentet falder af cyklen efter min mening, for hvordan man vil afskaffe stereotypering ved at udbygge stereotypen med bevidst forskelsbehandling savner begrundelse; men fair nok, man kan mene at tallene vil ændre kulturen down the road, selvom jeg ikke tror på det.