Jeg fik endelig set Almodovars Volver, en fremragende oplevelse. Enkel og magisk fortælling på samme tid og det med en helt genial plotløsning, der var et hårdkogt film noir suspensemareridt værdigt. Det eneste gennemabsurde ved filmen er at superhotte, og af kamerat kælent dyrkede, Penelope Cruz, har det svært og er rengøringskone.
Almodovar er en europæisk ener og en fremragende instruktør af kvinder. Sådan en døde idag (altså igår, men jeg sover ikke endnu), nemlig Ingmar Bergman. En af de bedste ting ved Volver DVDen er faktisk en af extra-featuresne, en nærmest Bergmansk kortfilm, et små 40 minutter langt gruppeinterview med filmens skuespillerinder.
Det er et helt skuespil i sig. Figurerne er: Den aldrende diva, Carmen Maura, med hos Almodovar lige siden hans gennembrud, hendes unge afløser Penelope Cruz, den både i filmen og i virkeligheden stille og beskedne Lola Duenas, den garvede og seje teaterskuespillerinde Blanca Portillo, og den helt unge, næsten et barn, Yohana Cobo. Samtalen mellem dem ledes af Pedro Almodovar selv, og han spiller også selv med, så at sige.
Magtforholdene, loyalitet blandet med stikpiller, mellem skuespillerinderne er virkelig underholdende. I centrum en slags diva-opgør mellem Cruz og Maura. Maura Vi started med at snakke kjoler til Cannesfestivalen: Cruz fortæller om de talrige kjoler hun måtte have på og med "Man nyder det først, men til sidst står det en ud af begge ører". "Ja, ja, men det er jo nemt for dig - i min alder er det sværere. Forneden er jeg en 36 og for oven en 40.", svarer Maura - og fortsætter med at forklare hvordan hun gjorde et stort nummer ud af at se godt ud, så alle kunne se at sådan som hun er i filmen, gammel og gråhåret, er hun bestemt ikke i virkeligheden. Gennem hele interviewet er Maura inde i en slags magtkamp med den yngre og smukkere Cruz, som Cruz på sin side bøjer så godt af fra hun kan. Hun går endda så vidt som at fedte for Maura, "den store zen mester". Det er en hel del som at se Ghita Nørby dominere sine yngre medaktricer herhjemme.
Der stilles en del rundespørgsmål, men på komisk vis springes den beskedne Lola Duenas hele tiden over når der skal svares! Det er ligemeget hvilken kjole hun havde på, hvad hendes yndlingscene var osv. Helt komisk bliver det da Almodovar vil komme med en særlig ros til hende og Blanca Portillo for deres fine spil: "I har jo mest spillet teater, og jeg var særlig imponeret af hvordan I" - Lola får afbrudt ham: "Jeg laver næsten kun film. Jeg har ikke stået på scenen i 12 år.", instruktøren fortsætter uanfægtet "Jeg var særlig imponeret af hvordan du, Blanca, formåede..."
Yohana Cobo behandles høfligt som et barn, der taler med, men hun er ikke rigtig med i magtkampen. Blanca Portillo har sin egen power og får den respekt hun vil have for den, men har ikke så meget brug for den. Men hele tiden kredser samtalen tilbage til Mauras egen divafortid og åbenlyse misundelse på Almodovars nye diva, Penelope Cruz.
So social software sites are horrible ad-machines, seasonal fashiony things with fickle audiences, but amazing attention grabbers - maybe the most infectious media we've yet seen. Clearly something is still missing from the web 2.0 revolution and tons of social networks will fail in a few years as they fail to come up with more compelling ideas than 'eyeballs for ads'.
Should we make a distinction between experience media like games, film and TV and connective media like phones, SMS and social software? It seems experience media generate much larger incomes than connective media - but that the attention reach of connective media is better. Or more precisely, experience media generate more direct income, whereas the income for connective media comes from platform fees and not the media content or stuff in the media stream. With experience media the value is transmitted, with connective media its not.
Some terms must already exist that describe this distinction. I hesitate to say experience media are about stories - because I hate the idea of the age of storytellers - but clearly goals are an important aspect of it. Are experience media good ad-machines because we're mentally in goal receiving/validation mode when we're enjoying experience media, which we're not when we're enjoying connective media?
De er allesammen dopede, ingen har taget ham i noget, og alligevel er det hans ligeså dopede kollega A.C. (udelukket sidste år pga Operacion Puerto), der med lidt held erklæres vinder.
De er nødt til at finde på en anden måde at se på doping på, hvis de vil redde cykelsporten. Når Brian Holm siger "den reneste sport længe" og Brian Mikkelsen taler om mere politi i dopingsager, så taler de begge mod fornuften: Når selv dårligt betalte hjælperyttere er grundigt dopede, så er det et godt bud at de værdifulde ryttere også er performanceoptimerede. Der er ingen som helst anledning til at tro andet end at de allesammen er dopede endnu. Løbet er jo heller ikke blevet langsommere siden de store EPO-år. Brian Mikkelsen glemmer at vi befinder os i underholdningsindustrien og at cykelsport er noget kommercielt værdifuldt, men ikke noget vigtigt. Det giver ingen mening at lovgive om det som om det havde en samfundseffekt, der rimelig gjorde politisk indblanding.
De skulle lave alle de reglementer de finder nødvendige, straffe dem der ikke kan overholde reglerne - og så betragte doping som en del af hverdagen. Om Michael Rasmussen så havde fucket op i sit dopingprogram og røg ud på en teknikalitet alligevel, så kunne man dog i det mindste sige at han havde fået en fair behandling. Istedet for nu, hvor en fuldt dopet rytter vil vinde alene fordi han var heldig at der ikke startede en heksejagt mod ham.
For a week or so.
(Means no posts - and no comments accepted)
Bonus: En samtale, der burde have fundet sted.
Chris "Long Tail" Anderson er ikke bare Wired-redaktør og meme-originator, men har en hobby ved siden af som kapabel selvflyvende hobbyfly konstruktør - han er ifærd med at bygge en kameraduelig, GPS-automatat-pilot styret minikopi af Predator flyet, den ubemandede flyver der drøner rundt over Irak og recognoscerer (og skyder folk med hellfire missiler).
Som en lille bonusinformation, så lader det til at Nokia N95 er på vej til at blive en slags standardplatform for hacks af denne slags: Prisen er stadig lidt for høj, men dog tålelig. Til gengæld har man "let at scripte" Python-kontrol over alt man skal bruge: Rigeligt af netværkskonnektivitet, GPS, Kamera. Folk flyver allerede N95ere rundt og tager GPS taggede billeder.
Der kunne ende med at være et langtidsholdbart marked for N95 nær den falder lidt i pris.
Hvis man ikke lige så det tour-TV-indslag hvor journalisten undrede sig over at ZDFs mand på stedet talte dansk (har indslaget været der? Jeg har ikke set det), kan vi oplyse at manden ikke er fra det danske mindretal i Sydslesvig, men tværtimod fra det tyske mindretal i Nordslesvig, det vi andre kalder Sønderjylland. Dar har ligefrem været en feature om ham her, længe før touren.
De sociale softwaretjenester generer masser af trafik, eyeballs, attention, brugstid - folk bruger meget energi på dem. Til gengæld virker de ikke kommercielt. Facebooks reklamer virker f.eks. ikke, og Myspaces væsentligste indtægt er en stor aftale med Google. Til gengæld virker Google, det kedelige katalog, fremragende kommercielt, selvom folk kun bruger Google en gang hver dag, i gennemsnit.
Er vi ude i at vores fangne opmærksomhed faktisk ikke var det, der var interessant? Sikkert fordi de sociale tjenester virker lige præcis fordi vi er optaget af noget vi vil, ikke af at lede efter produkter at bruge penge på?
Det er også en god forklaring på hvorfor Yahoo´s enorme loyale brugerbase ikke er særlig kommercielt attraktiv. Gad vide om Google ser det samme mønster med GMail. Det kunne man mistænke f.eks. fordi Google orker at bruge energi på at få folk til at købe GMail og GApps. De fungerer ikke som reklamemedier.
Nej, det er ikke tre skærmbilleder fra et godt spil Linerider. Det er faktisk amerikanske studerendes brug af biblioteker der kun har én retning - nu hvor så meget information er tilgængelig online.
Jeg fik endelig set "De andres liv", og den var jo fremragende. Tænk hvis der var en dansk filmmager der kunne lave en film af den slags: En film, der er alvorlig uden at være selvbevidst alvorlig, og uden at alvoren handler om vores allesammens famiilære velfærd. Den danske hverdagsfilm er da bestemt udemærket, men registeret er så uendelig begrænset.
Historien om den afbrudte Harry Potter film i Imperial - man troede at filmen måske blev filmet - illustrerer, men desværre uden at medierne opdager det, den proportionsløse panik der præger underholdningsbranchens rettighedshavere. Hver gang man sætter sig i en biografsal er man nu under underforstået anklage for lovbrud. Og den overvågning har så ovenikøbet ingen klar effekt på tilgængeligheden af piratkopier.
Fik de 1000 biografgængere, der fik ødelagt filmoplevelsen, fordi filmselskabet syntes de skulle behandles som forbrydere, forresten deres penge igen?
Er der nogen der kan en robust måde (der ikke involverer at flytte til et andet land) at sikre sig at alle Googles interfaces vises på engelsk og ikke dansk? Det er ikke fordi jeg ikke elsker mit modersmål, men det gør Google sandt for dyden ikke. Den sproglige kvalitet af de danske interfaces er super lav.
UPDATE: Det fremgår af kommentarerne at jeg er nødt til at være mere præcis: Google selv og GMail er nemt. Google Maps - jeg kan simpelthen ikke finde en sprogsetting og det er irriterende. LIgesådan med nogen af de andre mindre GTjenester.
UPDATE II: Jeg er meget lidt af en Google-basher, men har gonnok mange dårlige interfaceoplevelser med Google for tiden. Finder mindre, og med større besvær. Med andre ord: Tid til det næste kvantespring.
Den danske tradition for at afvise det udenlandske, uanset verdensklasse, har gamle rødder. Såvidt jeg ved er der en lignende hemmelig historie gemt i at Statens Museum for Kunst ikke har nogen videre samling af Picasso. Direktøren for museet kunne nemlig ikke lide Picasso. Og så må vi jo heller ikke glemme historien om Allis Hellelands nej til en kæmpebunke Fluxus for nogen år siden.
As a metareflection on the now classic adage that the iPhone is a device from the flying car future we always dreamed of, the speculative device in Bruce Sterlings near-future short story in the most recent Wired Mag has a flash demo that looks conspicuously like the iPhone.
I would be extremely dissappointed if we still have this interface in ten years...
If we look back in ten year increments it goes something like this:
2007: Usable smart phone
1997: Usable laptop - smart phones exist but suck
1987: Usable PC - laptops exist but suck
1977: Personal computers exist but suck
So, hopefully the next decade gives us something completely else. If we use the "it exists now, but it sucks" barometer to gauge the future, what will it be? Arduinish hackable physical objects? A big ass table? eBooks that are cheap and don't suck? Speech recognition we actually want to use?
Note above that I'm not talking about "useful at all" but "generally useful". For each of the generations above, the generation before was heralded as "actually useful" - it's just that there's a long way from actually useful to generally useful.
I'm hoping for "a physical turn" in interfaces.
Anil Dash samler sammen på hvorfor vand på flaske - som erstatning for almindeligt vand fra hanen - mestendels er bullshit.
(Når det er sagt: Klorsmag er ikke rart. Jeg glæder mig til at komme ud i vores sommerhus, hvor vandet bare er lækrere - men det er både noget med hvor hårdt/blødt vandet er og den der klorsmag)
Tour-observationer:
- Normalt skal der et HC bjerg til at splitte alting ad, i år er det nok med 1. kategori.
- Dagens etape afvikles langsommere end den langsomste af de 3 officielle tidstabeller - og feltet er langt foran de førende. Måske er der faktisk færre stoffer i brug i år, siden der ikke rigtig er nogen hold, der kan mønste trækkrafterne til at give feltet power?
- Skal der stå "Kylling i karry" på Ekstra-Bladets forside i morgen?
Jeg kom til at overskrive denneher post med en anden tekste ved et uheld for nogen dage siden, men fandt den heldigvis i en cache
Jeg har lige dele ondt af Torben Sangild og af Søren Schauser efter at have læst den ene og den anden. Af Torben Sangild fordi spørgsmålet melder sig: Hvad er det vanskelige eller problematisk ved at
* Byde stilheden velkommen med en klapsalve
* Tie stille så man selv og de andre bedre kan høre musikken
* Takke for gode oplevelser med applaus
Hvorfor klappe hvis det ikke var godt? Af høflighed i et øjeblik, for ens egen skyld nogen gange (billetten var jo dyr) og hvis ikke det er nok, så lad dog være .
Jeg har ondt af Søren Schauser fordi han er så optaget af det hovski-snovski og vanskelige ved musikken at han ikke vil være ved at den er sanselig og opleves med kroppen.
For mig er Torbens tale om sanselighed og æstetisk erfaring en slags fremmedord. For nylig talte jeg med en af vores unge pianistinder, der samtidig er kæreste med et rytmisk musiker. "Ved du hvad, Søren" sagde hun. "Når jeg gerne vil fortælle ham hvordan klassisk musik lyder fedt – så kan jeg slet ikke finde ud af det!" Og jeg kunne kun svare "Ved du hvad, Marie: Det er fordi klassisk musik næsten aldrig lyder fedt". Nej. Klassisk musik er et sæt af koder, der kun kan fattes af folk med ordbogen i orden.Holy crap. Og den mands anmeldelser skal man tage alvorligt? Det er heldigvis noget galopperende vrøvl, men hvis det er sådan en samtale Sangild er modpart i, så forstår jeg bedre hans ellers ret planløse kritik fra foråret. Når jeg går glad fra salen er det fordi musikken har lydt fantastisk. Nogen gange stiller den krav, man skal være inde i sagerne for at kunne følge med og nyde turen, men... sådan er også grafitti, TV, Aqua, actionfilm og computerspil - det har ikke noget at gøre med at det er fint. Og gu' fanden betyder det ikke at "det handler om koder". Koderne er med i spillet, ligesom når hjerte rimer på smerte, men de er ligegyldige i det omfang de ikke bliver udtrykt i oplevelsen.
Tidens stil består efter min opfattelse (og oplevelse) af en kombination af en høj respekt for materialet, som det ligger og er skrevet, og for publikum, der jo også skal have en oplevelse. Æstetisk ytrer det sig ofte, f.eks. hos Thomas Dausgaard, i en nøgen stil, hvor der spilles uden sovs og vibrato, men samtidig fantastisk medlevende. Det giver virkelig nogen store, lette, farverige oplevelser når det virker.
Der er forskellige ting, der er vigtige hvis man vil nyde tour-dækningen på TV
- Tænk på Touren som man tænker på et formel 1 løb: Rytteren er vigtig, men sportslægernes input er også afgørende. De er alle sammen på stoffer. Stadigvæk.
- Skift til Eurosport (hvis du kan) når der sendes fra studiet, fra målområdet, fra startområdet, fra alt andet end ruten, mens løbet foregår. Cykelryttere er nogen af de dummeste sportsfolk, der overhovedet findes. De journalister, der ikke kan bruges til at dække løbet fra kommentatorboksen er heller ikke noget at skrive hjem om. Og de absurde fortygninger af dagens muligheder og dagens resultater som studieeksperten kan lave er helt unødvendige. Der er minimum 2 timer ude på selve ruten, der er rigeligt meditative til alle de analyser man skal bruge, så resten er ren spild af tid.
- Få styr på tallene.
...think again, as you read your way through this patent application for an "Advertising services architecture " which does all things evil in one convenient package:
- It's spyware: "The other source [to derive advertisement targeting from] may be any number of locally available data including, but not limited to, user document files, user e-mail files, user music files, downloaded podcasts, computer settings, computer status messages (e.g. a low memory status or low printer ink), "
- It's unavoidable: "The advertising manager 312, alone or together in conjunction with the advertising framework 302, may log ad placement results and may even take steps to verify ad consumption by the targeted consumer. "
- It's monopolistic: "For example, an e-mail client may specify that ads from competitors must be excluded, that its own display client must be used,"
- And of course the basic evil is that this is tied right into the OS
This is contemptible at a level where it's almost a human rights issue. Stalin or George Orwell could not have conceived of a more paranoid scheme of control over "targeted customers" - what to the rest of us is known simply as people.
I can't wait for this to be granted and to see which other companies are going to get sued for being as bad as this. The spectacle of someone claiming lots of prior art in the field of total emasculation of unsuspecting consumers is priceless.
Dages Fatwatrussel må opfattes som sidestillets med ungdomshusets "Vi er 500 voldspsykopater"-trussel. IslamiskTrossamfund true med at mobilisere gadens parlament eller det der er værre. Om det er tomme trusler eller ikke må så vurderes for sig, men at det er en trussel om vold er indlysende.
Hansens Is har et gyldent slogan "Oprindeligt fra 1922". Som i: "Altså, vi er sådan set ikke fra 1922, men er en helt ny virksomhed. Vi har givet vores firma denneher fup-aura af gamle dage for at kunne forsvare de absurde priser vi tager for vores is".
En ting der irriterer mig voldsomt ved overskuds-København er den absurde inflation på den lille luksus. Den gode kop kaffe. En god is. Det gode brød.
Giuliani var åbenbart ikke konservativ nok - ihvertfald er der blevet stablet en anti-Giuliani kampagne på benene om hvordan han faktisk ikke klarede 9/11 særlig godt. Sådan a la den forløjede kampagne, der skulle demontere Kerrys Vietnam-krig credentials for tre år siden.
Richard Dawkins viser os en smuk illustration af hvor bibelbæltet spænder på USA (stor version her). Modsat hvad Wikipedia vil have os til at tro, så er det ikke syden men midten, der er mest religiøs.
Sammenfaldet med stemmekortet fra 2004 (kontekst her) er overvældende.
Morten har gjort noget mange af os har tænkt på at gøre: Tjekket hvem der bor Rønnebærparken 42. Baggrundsmateriale-wikien er imidlertid forsvundet, og givet at Kamilla faktisk er en rigtig person er det nok meget godt.
iPhone møder Will it blend? - serien.
David Weinberger, Doc Searls og den slags mennesker tester for tiden "lamineret" vs. "delamineret" som sprogbrug for services, der ikke tilbydes i klumper hvor man skal købe ting man ikke vil have, eller acceptere andre monopol-baserede kompromiser, for at blive kunder. Lamineringseksempel: "Du skal have et telefonabonnement for at få ADSL". Den ku godt være god, men er måske lidt for omstændelig at redegøre for i starten.
Clay Shirky's Supernova presentation that I previously talked about here (in danish) is now online. Two choice quotes
They didn't care that it worked in practice because they already knew it couldn't work in theory(on non-commercial community support)
We have always loved one another. We're human, it's something we're good at. But up until recently the radius and half life of that affection has been quite limited. With love alone you can get a birthday party together. Add coordinating tools and you can write an operating system.(closing remarks).
For en halv time siden var der en Simpsons episode med et spoof af S.O.S. Poseidon på TV3+. Klokken 22.05 er der et remake af S.O.S. Poseidon på DR. What are the odds!?!
Det skulle være sådan hver dag - et hurtigt Simpsons premake af dagens genudsendelser på de andre kanaler. I den anledning et spørgsmål: Har Simpsons nogensinde lavet en Tour de France episode?
Når man er på ferie er "winner takes all" ikke bare et problem for taberne, men faktisk også for de kunder vinderen får. Selvfølgelig vil alle se de helt centrale ting - Empire State Building, Pyramiderne, Pantheon - men meget af ens turisttid går jo med bare at nyde livet - og her ville man egentlig ønske sig at man kunne få nogen virkelig gode tips, som ikke med garanti er blevet givet til dem alle sammen. Faktisk vil man ikke have side 1 i søgemaskinen, men bare noget der er rart lidt længere nede - så man ikke skal løbe spidsrod som man skal på side 1.
Last.fm starts to enjoy the perks of being close to the four families with a Sony BMG promotion deal.
Should we expect Universal to join soon too, to make the iTunes saber-rattling even remotely credible?
Hvis det mislykkes for Starbucks at slå igennem herhjemme, så bliver det ikke fordi Baresso allerede var der. Man får altid dårlig service hos Baresso, de høje priser til trods. Personalet er langsomt og knapt nok høfligt - men nedenstående oplevelse tager dog prisen: Morten har købt kaffe og venter på mig nede på Baresso. Siden vi nu er der, skal jeg også lige have kaffe med. Jeg stiller mig ved skranken. Der er intet personale. Der går to minutter og så kommer to piger ud fra baglokalet og går gennem butikken ud på gaden for at få står på et eller andet de synes er enormt vigtigt. De går ud i baglokalet igen. Der går et minut. Morten signalerer ud i baglokalet at der faktisk er kunder. Han får en tavs "to minutter" vist med fingrene (altså: De vipper ham en v-finger). Lidt efter kommer de to piger faktisk ud i butikken, men det er som om jeg er usynlig. De kigger ned, på hinanden, på deres maskiner - jeg står lige foran dem og taler endda til dem - og alligevel bemærker de simpelthen ikke at jeg er der. Det er virkelig rigtigt. Både jeg og Morten står og forsøger at gøre opmærksom på at jeg gerne ville have noget kaffe, og alligevel snakker de to piger bare videre og udfylder nogen tilsyneladende utrolig vigtige skemaer.
Latterlighedsgrænsen er overskredet for længst, men nu er også min "jeg er nødt til at se hvor længe de kan blive ved med det her"-græns overskredet og vi går uden kaffe.
From Adam Greenfield's del.icio.us stream about "New York Plans Surveillance Veil for Downtown":
"Veil" sounds so gossamer, so shimmeringly innocuous...and then they botch it by keeping "surveillance" in there.
Jeg skal ikke kunne sige om det er en Kronprinsesseeffekt, men virkelig grundige cykelstier, ordentligt adskilt fra bilerne, hedder nu på australsk Copenhagen bike lanes.
Ancient rope-driven robots vs ancient rope driven computer.
Hvad skal vi med nyheder der err så langt fra at kunne følge med det de angiveligt handler om? Lad os skille den historie om et multitouch interface, jeg linker til ovenfor, ad:
- Selve multitouchoverfladen bruger, efter materialelisten at dømme, den meget omtalte FTIR touch sensing teknik. Dem kan man ikke købe endnu, men kun bygge selv
- Projektet handler, ifølge den Powerpoint præsentation man kan finde, om repræsentation af musik med farver på sådan et interface
- Den eneste forbindelse mellem MS Surface og de desktop metaforer der leges med der og dette projekt er selve pladen - som altså er en gammel opfindelse af nogen andre. F.eks. er detteher eksamensprojekt, flot som det er, ikke et generelt interface. (I virkeligheden er det svært at se på demoen at de muligheder fladen giver bruges til andet end "en overflade man kan klikke på" - i den forstand kunne projektet ligeså godt have været afviklen på en PC - men det er en anden snak)
- Multi touch? Jeg ved godt at pladerne kan - men på demofilmen betjenes hele interfacet med én finger
- Hvorfor skal "infrarødt lys" dummes ned til "to pærer af den type, der bruges til at holde kyllinger og nyfødte grisebasser varme i stalden"?
Helt ærligt, er der nogen der forstår historien bedre af at artiklen fuldstændig misforstår hvad den handler om?
De tre mest funky mennesker, der nogensinde har vandret på jordkloden er James Brown, Sly Stone og George Clinton. Brown er død og Stone spiller stort set ikke mere, så det var det mest funky menneske, der stadig optræder, der beærede København med et besøg i går. Tivoli, hverken arena eller publikum, er ideelt til musikken. Funk er noget man skal deltage i. Der er et enormt register af call and response musikerne kan håbe på folk kan, og det kneb lidt med det i Tivoli til en begyndelse, ligesom det tog enormt lang tid fra Clinton begyndte at efterlyse en joint fra publikum til nogen endelig smed en op på scenen, men bortset fra den indlysende udvanding mindede koncerten faktisk lidt om den fabelagtige koncert Clinton gav i Vega for ni et halvt år siden. Jeg har ikke set nogen af de (to?) koncerter han har givet på Roskilde, men forestiller mig det har været samme show. 15-20 musikere på scenen. Jam-lignende musik der bare ruller fra nummer til nummer, Clintons barnebarn på scenen for at rappe den saftige Hard As Steel (og nævn mig iøvrigt en anden bedstefar, der inviterer sit ikke alt for gamle barnebarn på scenen for at rappe et hårdkogt nummer om at hun godt vil "ha den hårdt") og lissom sidst må musikerne nærmest hives af scenen. Det bliver de så ikke efter tre en halv time, men kvart i tolv, i Tivoli, men 7 kvarters musik med levende legender som George Clinton og med-siden-begyndelsen guitaristen Blackbyrd McKnight og også-med-siden-begyndelsen backup-sanger P-Nut er absolut godkendt, også på trods af det usammenhængende Rock'n Roll medley (inklusive danskudseende hvid gæst på guitar), der pludselig afbrød the funk. I det mindste morede de sig på scenen imens, og det er halvdelen af det sjove med de mange mennesker på scenen.
Bonus: timelang George Clinton doku på Youtube.
Nå, men egentlig var det jo Roskilde der var musikken i går. Regnen var standset og kun mudderet var der endnu. New Young Pony Club er et eksempel på tidens stil, danserock, der lidt lyder ligesom LCD Soundsystem til tider og lidt ligesom Tom Vek til andre - sjovt nok, men ikke så distinkt.
Stenalder-rock fra Roky Erickson var da maed sjov - musikerne var ligeså gamle som Clintons, og ligeså friske, bare på en anden måde. Og så blev jeg mindet om Sort Sols cover af The Interpreter, for den spillede han nemlig.
Endelig Beastie Boys som var plaget af lidt dårlig lyd (herunder et egentligt udfald), men ellers stillede med et all star lineup hvor begge deres vigtigtste samarbejdspartnere, Mixmaster Mike og Money Mark, var på scenen. Det var bestemt OK, men lyden var lidt et problem. Det var fedt for mig at de også havde de funky groovy ting med for de manglede meget den eneste anden gang jeg har set Beastie Boys - i Forum sådan ca dengang Hello Nasty var den nye plade. Men tænk hvis BB havde været afslappet funky på samme måde som Clinton i stedet for den trods alt lidt krampagtige stemning der var.
* Af dem, der stadig optræder, Hvis han optrådte endnu var Sly Stone trods alt nok endnu mere funky
Fra en intern email liste
Jeg har lige talt med [NN]. Hun har talt med
flere store medier [...], der alle melder ud at VEJRET er den eneste
rigtigt interessante vinkel på Roskildefestival lige nu.
Ikke alene skal man leve med regnvejret, man må heller ikke snakke om andet! Lortemedier.
Ham med "Get a First Life" parodien på Second Life har lavet en iPhone sequel. Ikke helt ligeså sjov - måske fordi de faktisk solgte en million af de suckers - og på den måde bedre kan stå inde for hypen (og 2 mia $ i samlet omsætning, hvis AT&T bindingsperiodeabonnementer tælles med)
Det er da en smuk historie
- Både lokofører og togpersonale synes, det var så synd for festivalgæsterne, at de tilbød at tage noget overarbejde og tage tilbage for at hente de sidste. Så da toget kommer ind på banegården, tilkobler vi et ekstra togsæt og kører til Roskilde, får tømt perronen og bringer folk hjem i tørvejrifølge Dennis Sørensen, souschef i DSB-trafik.
Jeg er meget tilfreds med at blogposten mærket 3000 handler om en pille der kan give selv ubehagelige oplevelser et lyserødt skær i erindringen. Både fordi det er en sej pille - og fordi 3K er lidt snyd. Min blog er muligvis nået til ID nr 3000, men der er stadig 150 posts derop, sådan ca., bl.a. pga aktivitet på hackebloggen.
(jeg er mindre glad for at mit diss af de herrer Sangild og Scheuser er forsvundet i en update et sted. Jeg leder eller skriver det igen)
Selvfølgelig er dronningen af den korte sætnings kunst på Twitter.
Bonus, "det var jo det jeg sagde" (ok tænkte, da jeg sagde det andet) øjeblik fra Robert Scoble:
One trend that bloggers don’t want to talk about? A number of my blogging friends have seen their traffic go down lately. They assume that their readers are off in social networks. I think they are absolutely right.
Gapingvoid synes det er godt, fordi der er mindre kontrol - hvilket ikke rigtig giver nogen mening givet ejerskabet af de sociale netværk og de, med garanti snart flere, sager om TOS-overtrædelser som vi andre ville kalde ytringsfrihed.
Jeg synes det er en skam fordi jeg godt kan lide at blogging er et offentligt rum hvor man ikke skal melde sig til. Og så kan jeg godt lide den blanding af den sociale og den undersøgende samtale man har på blogs.
Omvendt er det klart (fra Nyhedsavisen, eller her) at blogkommentarer har det svært i stor skala, og at de sociale netværk er bedre beskyttet mod den slags problemer.
Det siger sig selv at Al Gores søn, når han kører for hurtigt og tager stoffer, alligevel er miljørigtig til det sidste.
Den oversættelsesteknologi fra Google jeg skrev om for to år siden er nu på gaden, så Google Translate kan nu oversætte arabisk. I en anden blogpost, som jeg ikke lige kan finde, skrev jeg at vi virkelig havde brug for at få pålidelig oversættelse fra arabisk til dansk så vi kan få færre andenhånds oplysninger om hvad der egentlig bliver sagt i den del af verden. Man skal være forsigtig med at tage maskinoversættelse alvorligt, men hvis det kunne hjælpe bare lidt, så...
Vi tager lige en 80er post mere og mindes Grace Jones, køns- og racepolitisk suspekt i efter-70ernes Danmark som en sort kvinde omstylet af en hvid mand, og i al almindelighed som ren krop og stil - men showet er jo stadig ren klasse.
At dømme fra singlen, så er Princes næste plade en tilbagevenden til hans originale crossover greatness med rock-guitar og (langt) bagved liggende funk credibility a la Purple Rain. De tre comeback plader, som man kan kalde musicology, 3121 og forhåbentlig den næste er således et hurtigt ultrakompetent remake af hans guldalder, men sådan nærmest i omvendt rækkefølge. Hvis det betyder at der snart kommer en plade med sange a la de bedste fra Dirty Mind og Controversy så er jeg helt med på den.
(jeg ku' desværre kun finde en lip sync video af When U Were Mine - og har svært ved at bestemme mig for om jeg skal grine eller græde over The Beautiful Ones som modern dance - det er noget Candice laver meget af)
I toget mod Roskildefestivalen så jeg i den anden ende af kupeen en T-shirt:
ulighedulydighed skaber mere dynamik i samfundet
- man kan mene hvad man vil om både det overstregede og det nye budskab, men det er en god T-shirt uanset hvad.
Via Tveskov blev jeg opmærksom på Greg Packer, der mere end 100 gange er blevet citeret i pressen som "manden på gaden". Han er kort sagt "area man", som brugt af The Onion og fulgt lidt med i af mig.
Jeg er nødt til at linke til denne oversmarte "find blodåren" patch, der med infrarødt lys lokaliserer blodårer der ligger skjult lige under overfladen. Jeg har ikke set den blandt narkomanerne nede på gaden endnu, dog.
Glimrende udpegning af hvor meget Margrethe og Henrik ligner Yvonne og Keld.
Det er flippet så lidt elektronikken fylder inde i en iPhone hvis man ser på disse billeder - et 2x4-3x5 cm printkort med ganske få chips på. Resten er sensorer (antenner, kamera, skærm) og batteri.