Det seneste nummer af fagtidsskriftet Oral Tradition - som er hvad det siger, et magasin om mundtlig sprogkultur - argumenterer for at Bob Dylan har fortjent en Nobelpris.
Hvis man skal tro Chronicles ville han synes det var udsøgt rædselsfuldt hvis det skete.

Det var aldrig gået uden jer. Og det siger jeg ikke kun fordi I vandt den interne kappestrid.

Med de utallige "kom med din egen idé"-børser der springer frem overalt forudser jeg et snarligt nyt erhverv - en slags Mechanical Turk for idégenerering. Idebørserne køber et vist antal posts og kommentarer og stemmer fra Mikroidé A/S for et fast månedligt beløb. Tænk på det som en slags marketmaking for brugerdeltagelse.

As part of the takedown of the NYTimes paywall on fishwrap they also abandoned the old blog link exception to the paywall that Dave Winer managed to negotiate many years ago. That means that instead of the old way - where bloglinks led to articles - you're now led to a "sign in to NYTimes" page. Much worse. So the upgrade is in fact a downgrade. I've heard that story before.

I Firefox 3 bliver canvas-elementet udvidet med 3D. Med lidt held funker det bedre end flash 3D libs som æder al CPU.

Jeg synes beatblogging har potentiale i retning af den brugerskabte avis - redaktøren, der selv sætter samtaler i gang inden for det emne han vil dække, og iøvrigt lægger sit indhold om til bloggenes "iterative historiefortælling. Eliot Van Buskirk forklare om hvordan det virker for Wired.

Han hedder Roger Federer.
Ligesom han var god til fodbold, ham George Best.

Henrik Føhns' samling af blogposts om revisionisten Erik Haaest og dennes forsøg på at rehabilitere en hipo-tilknyttet kvinde, der deltog i anholdelsen og mishandlingen af Føhns' far i 2. verdenskrigs sidste dage, er stærke sager. En af de stærke sager ved dem er at de gør sporet fra 2. verdenskrig til idag så kort, selvom jeg er sikker på at skolebørn idag synes det er meget længe siden - hvis det da overhovedet fylder særlig meget i skolen.
I min barndom i 70erne og 80erne var det nærmest det historie var. Men dengang var det jo også mindre end 40 år siden. Mange af lærerne kunne selv huske det. Sådan ligesom Vietnamkrigen, rumprogrammet og Woodstockfestivalen idag har levende viderebringere. De aktive fra krigen var stadig elder statesmen, der fyldte noget i hverdagen. Det der var på vej udover den levende horisont dengang var krigen en gang før. Min far, der var præst i Sønderjylland holdt dengang stadig hvert år en mindegudstjeneste for byens veteraner fra Første Verdenskrig - der dengang lå ca. lige så langt tilbage som 2. Verdenskrig gør nu, men disse veteraner var i sagens natur blevet virkelig gamle og var ikke længere aktive.

Klassiske selskabslege fra min barndom som "vi tegner på skift en del af kroppen" og "han sagde, hun sagde" var store som surrealistiske kompositionsteknikker i første halvdel af det 20ende århundrede.

Woohoo, tjek lige nogen superfede teknoord de har fundet på i <title> herovre: Hypergenic WebNize Virtual Signpost

Siden kommer iøvrigt fra den værste offentlige webside i Danmark - ifølge Bedst På Nettet.

[UPDATE: Det er endnu federe: Produktet hedder faktisk WebNize 1000 - virkelig et produktnavn fra rumalderen. Altså gamle dage.]

Valleywag linker til denne artikel om hvor absurd copyright lovgivning er hvis den skulle tages bogstaveligt sådan som der insisteres på at den skal fra plade- og filmindustrien. Det er en amerikansk opgørelse, men tankeeksperimentet er også vigtigt herhjemme.

Jeg er stadig ikke helt kommet mig over at Indenrigsministeriet er lukket og at vi har fået en Velfærdsminister. For mig at se er der ikke nogen partipolitisk farve på problemet med ansvar i samfundet, hvor gerne borgelige kommentatorer ellers ville have det. Det er en ulykke at staten bliver omformuleret fra en infrastruktur- og forsikringsyder til en generel pude, der lægger sig under og over det hele. Staten har nogen fornuftige opgaver med at tilvejebringe muligheder for de der ikke har dem (f.eks. god gratis uddannelse) og endda som meget robust forsikringsyder, men ydelserne er nødt til at være formuleret som en undtagelse. Noget vi alle burde ønske os der var mindst muligt af. Det er en forudsætning for at velfærden overhovedet kan eksistere at man konstant arbejder med at begrænse den.

Fake Steves Bono-posts ville være det hele værd selvom de kun var deres titler.

• How to dismantle an atomic blog


• I still haven't found what I'm shopping for (<- brilliant titel)


• Where the geeks have no shame

Turns out the design standards of Web 2.0 were already finalized in 1977...

(from here)

Selvtilfredsheden til højre efter valget er afløst af rædsel ved udsigten til Birthe Rønn Hornbech som integrationsminister. Uanset hvad så virker det heller ikke som en holdbar håndsrækning til midten sårn rent parlamentarisk.

Spørgsmål: Hvem er det, der griner af Birthe i baggrunden i Radioavisens interviewstump?

Vi får en "nej, vi skal ikke have mere af det der miljø"-miljøminister igen med Troels Lund Poulsen. Vi får en anstændighedsminister i integrationsministeriet med Birthe Rønn Hornbech, en klar gardering mod PR-kriser som den der næsten dominerede valget. Trafikministeren er blevet forfremmet fra et togvæsen der klages over til et sygehusvæsen, der klages over. Og så har ministeriernes navne fået et ekstra skud newspeak: Velfærdsministeriet og Klimaministeriet. Jeg får kuldegysninger.

Venstres nye politiske ordfører hedder Støjberg. Uheldigt eller stærkt navn? Jeg er selv i tvivl. Nu har vi altså både en Midtiby og en Støjberg. Navne forfattere ikke ville turde finde på, fordi de er for komiske.

Siden der er Hitchcockkavalkade på DR2 og siden filmene er så gode så kan vi lige få plads til at nævne at Psycho faktisk er et dogmeforsøg af Hitchcock. Han skød filmen med et TV-hold, altså meget mindre teknik og mandskab end på en normal filmproduktion. Det er jo svært at se - filmen er lige så omhyggeligt skruet sammen som hans andre film, hvis ikke endnu mere omhyggeligt skruet sammen. Hitchcock selv omtaler den i føromtalte interviewbog som "ren film" en film kun for filmelskere, fordi manipulationen af publikuems følelser når en slags total renhed her.
Hitchcock var, apropos, den oprindelige user experience ekspert. Alt hvad han siger om film, om hvorfor de er som de er, handler ikke om hvad han oplever eller vil fremstille, men om hvad han mener han kan få publikum til at opleve.

Såvidt jeg ved er afmatningen ikke slået særlig meget igennem i Danmark, men hvis vi går ud fra at udviklingen også når os til sidst, så kan vi godt glemme det der med aviser - til mindre end 60 kr stykket altså.

Halvdelen af alle briters CPR-numre og navne og adresser er forsvundet i posten. Det er virkelig et godt mareridt. Nu ved vi godt at det ville være dyrt at skifte den slags numre ud på alle borgere - men i princippet kan man. Forestillede man sig samme mareridt i en verden hvor vi stolede blindt på biometriske data, så var vi virkelig fucked.
Og for at man ikke skal gå rundt og være bange selv hver dag så var de rigtige procedurer - når der ikke begås fejl - at den slags data overhovedet ikke må bevæge sig nogen som helst steder. Man må tro reglerne er de samme her i Danmark. Mindre betryggede for briterne er at fejlen faktisk er sket en gang før uden konsekvenser.
Og så nævner vi slet ikke de utallige procedurer der også kunne være, som alle der nogensinde har arbejdet med nogetsomhelst data af værdi er blevet bedt om at indgå i. Kryptering. Udveksling af nøgler over flere forskellige kanaler det er svært at angribe samtidig, osv. osv.

Nå, men udover at det virkelig kan udvikle sig ubehageligt, så er det jo også anledningen til den helt perfekte "heist movie". Al offentlig info om millioner af mennesker i hænderne på en lille bande forbrydere. Plotmuligheder springer bare op: Stort set hvemsomhelst vil være efter dem. De mange informationer kan omvendt bruges på utallige måder i flugten. Varen er meget mobil og kan gemmes i næsten hvad som helst hvad der gør jagten og flugten mobil og underholdende. Og så nogen nebenplots om andre forbrydere de afslører med hjælp fra de mange data, så jagten bliver endnu vildere.

Det var sådan vi i dag i en IM-tråd indfangede den særlige form for god service, der ikke er servil, men bare god. Vesterbro har et par steder der kan det der.

Hvordan laver man en kæmpeprinter? Designer en lille en og skalerer den op, som Kottke udpeger. Det ligner næsten en vittighed. Selv skriften på printeren er bare skaleret op så den passer.

Journalistik - Fag, hvor man bliver betalt for at surfe lidt rundt på nettet, finde noget nogen andre har skrevet og så referere det uden at tænke mere over det, eller lede efter andre kilder eller vinkler på det man skriver af.

Eksempel.

Who thought it was a good idea to name an e-reader so that the name makes one think of things burning?

Valgkampen gav Venstre det helt store gennembrud på internettet. Partiets tv-kanal, Venstre TV, havde dagligt 750.000 seere.

Selvfølgelig er Karrieres website ASCII-smart - og ikke på Dubaimåden.

Lydmixeren Kevin O'Connell har været nomineret 19 gange til en Oscar - uden nogensinde at vinde.

Gabværdigt sortsyn.

- Det er slet ikke kedeligt herinde. Det er virkelig langt mere poppet end jeg troede og regnede med. Det er jo en kæmpe boghandel, hvor man kommer til at åbne bøger, man normalt ville være gået forbi. Jeg synes det er et rigtig flot arrangement, sagde alle børns ven Bubber.

Om bogmesse i Forum. Altså: Populært og "med bred appel" er afgjorte plusord, men ovenstående?

...er naturligvis at de også er sjove når det handler om deres egne penge. Her en Daily Show-esque sekvens om Hollywoods forfatterstrejke.

Lars Midtiby? Det ku' næsten ikke passe bedre på den nødvendige politik for et nyt socialdemokrati. Landet er tabt til DF og Venstre alligevel og midten er jo der slagsmålet foregår.

20 minutter med Frank Zappa i kamp med tre konservative familiy values idioter. Han holder skansen fantastisk godt på ytringsfrihedens vegne.

På dagen for endnu en fodboldskuffelse sender TV2 sørme i disse meget sene timer, EM-finalen 1992. Konklusionen efter 15 minutters spil er klar: Kors for en bunke knoldesparkere vi havde dengang. Virkelig. De eneste spillere på det hold vi ikke har i samme kvalitet idag er Brian Laudrup og Peter Schmeichel. Der er ingen af de andre 9, der var noget særligt. Povlsen er da meget god, men det er de offensive danskere jo også nu når det griber dem. Omvendt er der masser af spillere på '92 holdet der aldrig var kommet på banen idag.
Det får en til at mene helt entydigt at vores nuværende problem med landsholdet er et rent trænerproblem. Olsen kan ikke få noget ud af et hold, der mangler den kreative ener. Der må være en træner der kan. Selvfølgelig er det nemmere når man også har Laudrup og Schmeichel, men man må simpelthen kunne disponere de mere mådelige talenter på en mere fornuftig måde.

Jeg kan vældig godt lidt Alfred Hitchcock. Det har jeg altid kunnet, men da navnlig efter jeg i sin tid læste den fabelagtige interviewbog Francois Truffaut lavede med sit idol. Der er muligvis et generationsproblem for folk på min alder, men når man snakker med folk, der ikke rigtig kender Hitchcocks produktion, om Hitchcock, så tror folk altid at han er gyserinstruktør. Psycho dominerer via brusebadsscenen i bevidstheden. Fuglene har også chockeffekter. Og lige bagefter kommer så "der er også den der superuhyggelige hvor de har glemt at lukke et vindue". Hvilket er lidt ærgeligt, for den med det åbne vindue er sådan set bare old skool gys fra den TV-serie Hitchcock lagde navn til, som han hverken har skrevet, produceret eller instrueret. Hitchcock lavede selv nogen af TV-gysene, men bare ikke denne her. Overhovedet.

Idag, lige over midnat, er det den DR2 er nået til i de for tiden kørende reruns af serien.

På turné i en stor filmpakke, har man for nylig i reruns kunnet se en af Hitchcocks sene mislykkede film, Torn Curtain, med Paul Newman og Julie Andrews. Den er ikke god, men sjov at se, fordi Hitchcock, der var 68 da filmen blev lavet, stadig kan alle de tricks han fortalte Truffaut om. Filmens fejl er i virkeligheden at man kun kan se Hitchcocks teknik og ikke rigtig bliver fanget af den. Men det er sjovt at se hvad han kan alligevel. Midt i filmen optræder den mest karakteristiske, en lang replikløs sekvens hvor Paul Newman bevæger sig gennem først et museum og siden til et underligt tomt marklandskab i jagt på det næste plotpunkt. Han forfølges af sin DDR-handler Gromek - men hele tiden uden for lærredet, man hører bare hans sko, som synkoperet svar på Newmans hastige ditto, på flugt gennem museet. Tålmodigheden, brugen af stilhed, de omhyggeligt konstruerede bevægelser henover lærredet, det er altsammen klassisk Hitchcock - som bare ikke rigtig virker fordi historien simpelthen ikke er god nok, rundt om teknikken, og måske fordi Newman og Andrews ikke, hvad Hitchcock har brug for, er helt ikoniske og strålende nok på lærredet.
Top 4 film, der faktisk virker: Skjulte Øjne, Menneskejagt, Vertigo, Psycho.
Bonus Hitchcock-anekdoter her.

Mand taset ihjel i canadisk lufthavn, uden væsentlig umiddelbar fare eller voldsomhed som anledning.

Adam Greenfield tænker over om blogs er ved at gå i frø som medium.
Ledsages af de almindelige "det er facebooks skyld" kommentarer, som når jeg tænker mere over det, virker let overfladiske på mig.

Wikipedia er i færd med at devolvere til det det ikke skulle være - en lukket verden hvor viden skal være fin viden som medlemmerne har opdaget for at måtte være med. Det får en til at sige at vi måske slet ikke skulle have haft wikipedia men en række små fokuserede wikipedias - og så en elegant måde at aggregere dem på i søgninger. Seneste offer: Bruce Sterlings bredt anvendte term spime, som en Wikipedia redaktør ikke har hørt om. Den værste af alle verdener: Dumme gatekeepers.

At lave politisk PR på valget af formand for Folketinget er lamt. Når det så er sagt, så kan jeg ikke forstå - udover automatikken i at der er mere magt der - ideen med at Lars Løkke skal være finansminister. Han virker bedre egnet som minister for disponering af udgifter end jeg ville gætte på at han bliver som minister for påholdenhed. Og er der ikke også en pointe i, hvis det næste valg kommer til at ligne det her, at slagsmålet kommer til at stå om servicepaletten ikke ansvarligheden, sådan at man i virkeligheden har tager nogen våben fra Lars Løkke i en fremtidig rolle som samlende venstrefigur?

Jeg har lavet en Facebook-gruppe til SFs mange nye vælgere.

Det har sikkert været dyrt, men maskin-skuespillet i Beowulf ligner virkelig mere machinima filmet i World of Warcraft end det ligner god animation a la Disney eller Pixar.
Jeg tror vi skal have fat i noget med Scott McClouds realistisk/ikonisk kontinuum for at forstå hvorfor det er sådan. Den lavere realisme i klassisk animation gør os fri til at forstå animatorens hensigter med animationen. Den frihed går fløjten når vi kigger på en CGI-voksdukke af Angelina Jolie.

Gjort nysgerrig af en omtale i Computerworld var jeg inde på Amino virksomhedsbørs for at søge på virksomheder, der koster fra 10 mio kr og op. Her fandt jeg dette koncept, et røverkøb til 10 millioner. Hvorfor tankstationer? Skulle vi ikke "bare" komme pipelines med brændstof ind i rørledninger i midterrabatten og så lave nogen fantastiske mobiltankstudser der flyver afsted med 100 km/t sammen med bilen. Det lyder som løsningen på mig. Tænk bare på de trafikuheld vi vil kunne få at se. Og det er ren økologi. Se lige solcellerne der driver anlægget.

Idemanden Sjak Svendstorps hovedbeskæftigelse lader til at være at skrive action-dokumentarbøger for forlaget Warrior. I sit forfattererhverv er han manden bag et guldkorn jeg skal til at bruge meget mere selv

De er kendt af få, men respekteret af alle.

Engang var det åbenbart comme il faut også at oversætte forfatternavne til noget der passede bedre i et halvgermansk Danmark. Og dette engang var ... efter 2. Verdenskrig (jeg slog desværre ikke op i bogen da jeg gik forbi, men skuespillet er skrevet under krigen og førsteopført 1947).

Brahms: The go-to guy. Det er godt det hele. Navnlig klaverkoncerterne. Men det hele.
Shostakovich: Ikke helt så formsikker som Brahms, men sikke han kan. Ham jeg har mest af.
Per Nørgård: Fantastisk at en mand, der kan det han kan, går rundt og hygger sig her i København.
Bruckner: Jeg keder mig aldrig mere end når jeg hører Bruckner.
Pärt: Bvadr. Føj og spytud. Rædselsfuld, klæg "inderlighed".

At Fogh i magten har været en slags socialdemokrat er vel klart for enhver. Men hvor god er han til det? I en glimrende kronik på valgdagen gør Jørgen Grønnegård Christensen opmærksom på det paradoksale i på samme tid at ville lave frie velfærdsvalg til borgerne på skoler og sygehuse og så med den anden hånd annulere meningen i den frihed med en vildtvoksende superautoritær planstyring der udhuler enhver form for selvstyre i kommunerne.
Er det embedsværket, der gør det embedsværk kan, eller er det Fogh, der simpelthen ikke er en god systemmand og derfor, når valget er taget, at den offentlige sektor ikke skal gøres mindre, mangler redskaber til at delegere magten væk fra sig selv?

Traileren til P.T. Andersons næste film ser fantastisk ud.

Sådan vender man indersiden ud på en kugle. Supersej animation af lidt moderne topologi - noget af det mest anskuelige og hjernespinsskabende matematik, der findes.

Orson Scott Card, sci-fi forfatter bl.a. til klassikeren Ender's Game, mener at Star Wars er på moralsk gyngende grund. Sort/hvid er simpelthen ikke sort/hvidt nok (længere fremme læser man at det er fordi moralen er de gode iboende og ikke styret ind i dem fra en Gud udenfor, hvilket gør dem til elitære røvhuller iflg Card. Han selv er mormon)

Kommentarsporet (box helt til højre) er first rate. Sætninger som "As a martial artist and a pagan/buddhist, I relate well to the Jedi teachings" er altid gode åbningslinier.

Det er bare et formodning baseret på de tal, der er flimret henover skærmen, men er det som om det gamle socialdemokrati er blevet endnu skarpere ryddet op i et by-og-funktionær socialdemokrati (S) og et landsocialdemokrati (DF)? Socialdemokratiet har formået fremgang i hovedstadsområdet hvor DF er gået lidt tilbage - men på landsplan har det jo ikke virket hvilket burde betyde den modsatte bevægelse på de kanter. Kunne tyde på der er kommet en klarere separation mellem de to partier end før.

Det må være konklusionen på Ny Alliances beskedne resultat. Det er klart, fra medier og meningsmålinger undervejs, at der er et marked for et knap så traditionsafhængigt individualistisk midterparti med lav skat på programmet - men det er bare mislykkedes for partiet at levere den vare til de vælgere, der kunne have været.

Hvis man missede gårsdagens udgave af d. 11. time så gik man glip af synet af den mest usandsynlige faktisk eksisterende person, man har kunnet se på TV i et stykke tid. Wolle Kirk, zimbabweansk bonde, fair ligebehandler af sine sorte ansatte, og vider af fabelagtigte skrøner fra sin tid i Afrika. Og tjek lige det fjæs og den hat, mand!
Oveni kom så fuldstændig skarpe iagttagelser om nødvendigheden af en kompetent middelklasse for at få et demokrati til at fungere, og en afbalanceret holdning til Mugabe-styret Helt klart efterårets bedste program i serien.

Habermas blows off question about the Internet and the Public Sphere

Tusindvis af rødlige filosoffer og samfundsforskere er så skuffede...

(Jeg ser for mig en hel avis hvor alle overskrifter er "NN ligeglad med X" )

Fakesteves Norman Mailer nekrolog er god. En af de fine ting ved When We Were Kings var at The Rumble in the Jungle blev fulgt af de velskrivende sportselskere Mailer og George Plimpton, der derfor kunne fortælle os historien igen 20 år senere.

Det må være konklusionen på den meget omfattende dækning af at Asger Aamund ikke ved hvad han skal stemme i morgen.

På en eller anden måde så synes jeg det siger en hel masse om fremtiden at man både får konsulentkvalme og en anelse indsigt her.

Måske den bedste gruppe på hele Facebook.

De tekstuddrag, man har kunnet finde i berlingerens og weekendavisens omtale af Carsten Jensens nye roman, antyder at vi er helt nede på "novelle i Søndags-BT" niveau.

- iøvrigt skulle jeg mene at den stensikre Gyldne Laurbærkroning in spe simpelthen ikke er udkommet endnu i år. De store hits er oversættelser. De sidste 5 år ihvertfald har det været fuldstændig indlysende hvem der skulle have laurbærrene - gennembrudssællerten (Nordkraft, Den Lukkede Bog, Undtagelsen, Hundehoved, Den der blinker er bange for døden).

Der har været fuldt blus på. Vi har dobbelt så mange redaktioner nu som i 2005 - hvis vi tæller gratisaviserne, de nye radiostationer (aner ikke hvad de public service mæssigt har stillet op under valget må jeg sige) og Se og Hør med (ja hvem ville have troet at Se og fucking Hør ville melde sig ned med kampagnejournalistik). Og alligevel har vi vel næppe nogensinde haft et valg med ringere presse.
Årsag: Den fuldstændig overkørte journalistspekulation i begrebet spin. Aldrig har så mange second guesset så meget på så spinkelt grundlag. Istedet for at insisterer på at dække politik "Hvad foreslår de. Hvad er konsekvenserne. Er det en god eller dårlig idé. Kan de få opbakning til det" har vi fået evindelige "var det god kommunikation. hvem lavede den for ham" fuldstændig ligegyldige mellemregninger. Der er ingen grund til at interessere sig for det. Den egentlige politik er der endnu. Det er ikke hverken svært eller dyrt at interessere sig for den.

Jørn Mader er "chokeret" over at Jørgen Leth i en ny bog - hvor Leth også spiller det omsætningsgenererende sexnummer for fulde gardiner - mener at Mader både var jaloux på den mere cool og kunstneriske Leth og iøvrigt havde et alkoholproblem. Den sproglige jalousi burde være tydelig bare fra Maders i tiltagende grad absurde sprogblomster. Og hvad alkoholen angår. Jeg er da egentlig glad for at høre at den usammenhængende sløsede kommentar bare skyldes tømmermænd, eller måske en aktuel brandert, og ikke en mere substantiel mental defekt hos kommentatorerne.

Mand efterlyser pige han så i toget.

Så bliver resultatet af ikke at kunne følge med ikke sjovt, som i Chaplins Moderne Tider, men virkelig ulækkert.

Selvom Newsweek viste sig bare at være for tidligt på den med deres - om vietnam - fra denne liste.

If Facebook's new contextual advertising scheme is not a blind scheme - i.e. marketers can consult with Facebook on what behaviour to market to, but Facebook does all matching of individuals to behaviours internally - then it really should not exist. If it is a blind scheme, the alarmist response to the announcement is probably overblown. It would just be user centered versions of what amazon is already doing. It's interesting that this is causing such concern where Amazon didn't even though it's clear that if you like books Amazon has had a good idea about exactly who you are for some time now - and thorougly marketed to you. They know where you live too.
The danger of course is in the practice that Facebook has not been able to curb wrt. the apps feature: Commercial marketing as cold reading based in information you aren't expecting marketers to have about you: "Friend X wrote something on your Y wall" - only you don't have a Y wall, you actually need to purchase that first.

Det er jo som.. som hvis.. f.eks. en højrekristelig sekt overtog Ungdomshuset.

Webdame mangler lige det sidste.

Jeg finder det uoverraskende at Frank Gehrys huse er svære at holde i stand.

Det blev ikke, den ellers i sammenhængen meget nævnte, JP/Politiken-direktør Lars Munch, men hans næstkommanderede Merete Eldrup, der bliver ny chef for TV2.

Et interessant valg - bliver "dansk kulturs bermudatrekant" (Gyldendal, DR, Politiken) nu en firkant?

[UPDATE:
Bonusinfo: Merete Eldrup, der fik jobbet, og Anders Kronborg, der ikke fik det, er gamle klassekammerater fra Sct. Knuds Gymnasium i Odense.
- en odenseaner vender altså hjem.
]

"Den 7. november er dagen for den russiske revolution" var vel cirka-informationen da jeg gik i skole. Måske fik man ordentlig besked med meldingen om at det var kulminationen på længere tids uro, men stadig "den russiske revolution", en begivenhed, der afskaffede Zarvældet. Og et budskab der iøvrigt stadig fejres de mærkeligste steder. I virkeligheden var det hverken eller. Allerede i 1916 advarde Dumaen zaren om at den russiske krise nødvendiggjorde demokratisk reform. Zaren blev presset af Dumaen og af sine generaler til at afgive magten i starten af starten af marts 1917, efter de i sammenligning med hvad der siden hændte, ublodige, optøjer i februar. En provisorisk regering - med reformvenlige adelige og siden den "sociale revolutionære" Kerensky i front. Undervejs i den proces blev ideen om et militærdiktatur foreslået til den russiske generalstab, men man afviste at tage magten uden om et parlament.
Man var altså efter februarrevolutionen i en uhyre vanskelig situation, men det vigtigste, zarens abdikation, var allerede opnået.
Det der skete i november var at Stalin, Lenin og Trotskij fik mobiliseret den totalitære bolsjevikiske magtovertagelse og slukket den spirende demokratiske bevægelse. Den russiske borgerkrig var følgelig heller ikke bare mellem zarvenlige styrker mod bolsjevikkerne, men også med demokrater på den hvide side. Før borgerkrigen kom igang prøvede bolsjevikkerne faktisk med et valg til en demokratisk forsamling - men tabte valget stort til Kerenskys SR-parti - hvorefter bolsjevikkerne opløste den ulydige forsamling.

Der er en uundgåelig Irak-analogi derinde et sted med Zaren som Saddam Hussein og Lenin som Moqtada Al Sadr, eller noget i den stil.

De kan noget med direkte budskaber i Afrika. Petro Hanne er et benzinselskab i Mali - og ja, Hanne er bare navnet Hanne også på de kanter. Det mundrette slogan: Gud Velsigne Petro Hanne.

Den hollandske butikskæde HEMA har en ualmindelig festlig e-shop. Flash 3D er virkelig kommet langt - selv om CPUen totalt bliver spist af det.

Ja, det har været i Politiken, men det er da også helt genialt.

Der er masser af andre gode projekter på kunsterens webside - herunder en 3D shooter hvor man, helt bogstaveligt, skyder 3D grafik i stedet for kugler - og så noget der næsten skulle have sin egen post: Packet Garden.

Det her kan næsten ikke gå galt.

• Stereolab: Dots and Loops
• Pierre Boulez: Domaines (ensemble musique vivante)
• Efterklang: Tripper
• Per Nørgaard: 6. symfoni + Terrains Vagues (RSO)
• LFO: Frequencies
• Mylo: Destroy Rock'n Roll
• Charlie Mingus: Live at Antibes
• Miles Davis: Kind of Blue
• Steve Reich: Music for 18 musicians

- pladerne deler en interesse for klang, der fylder meget i forhold til interessen for melodi. Og så lige lidt monoton elektronisk pop som supplement.

Gad vide om det var den organisatoriske uro der fik Radiosymfoniorkestret til at yde det allerbedste i torsdags? Set fra tilskuerpladserne er sagen enkel: Orkestret er blevet bedre og bedre i de ti år jeg har fulgt med som abonnent, dvs. ca halvdelen af Per Erik Vengs regeringstid. Ligesom Jyllands-Postens leder har jeg svært ved at tro på at det kvalitetsløft har stået på så længe i et "vanskeligt samarbejdsklima" og kunne godt være bange for at vi i virkeligheden har fat i gårsdagens law of crappy people. Det er for besværligt at have en chef hvis eneste programpunkt er at orkesteret skal markere sig og lyde bedst muligt når nu det er salamiteknik og sparetid man skal kunne som leder for tiden.
Ærlig talt, orkesterets situation er vanskelig nok uden dette ekstra problem: Udflytning til en ufærdig koncertsal med større kapacitet, men til gengæld dårligere beliggenhed burde være nok risici på en gang.

Snubster: Select Facebook contacts will be sent a snub that says they are now “on notice” or “dead to me”.

David Byrne er på Facebook?

Google's annonce lock-in er afhængigt af at Google ikke bliver sat uden for via nye effektive siloer skabt af nye lock-ins. Er det sådan man skal forstå fem dage i hvilke Google både går til angreb på sociale siloer og mobilmonopoler?

Min web 2.0 blufartikel på KForum forleden har udviklet sig til en slags sporprojektil man kan bruge til at finde forbindelser og aggregeringer på danske weblogs med. Ved at opfinde ordet wæbtuøv til artiklen, et ord der ikke eksisterede på Google før artiklen, kan man nemlig følge med i hvor artiklen er nået frem i aggregatorer eller omtaler. Jeg ville egentlig ønske jeg havde fulgt præcist med fra første sekund, men jeg har kun fulgt trafiktendensen. Fra et par dage efter artiklen kom på at nå 600-700 forskellige urls er den nu oppe på 28800.
Det er selvfølgelig ikke 28800 omtaler af artiklen - i virkeligheden tror jeg kun der er en 10-15 forskellige referencer rundt omkring. Karin Høegh, Kollaborativ, Kåre Mulvad, En bibliotekstblog, Overskrifts Underskrift og så en række del.icio.us postings. Der interessante er at footprint for så få omtaler er så stort. De store kilder er del.icio.us aggregeringer, overskrift.dk aggregeringer, kforum blogbokse og jaikuaggregeringer.

Det kunne være sjovt at lave flere af den slags studier, så lad det være en opfordring til alle: Opfind et ord. Check at Google har nul hits på det. Post det i præcis én blogpost. Lad os se hvilke tal det giver baseret på kilden. Jeg tror kun det virker med ord, der optræder i titlen på en post - for kunstordet flabjoos, fra samme artikel, rykker overhovedet ikke.

En spansk undersøgelse viser at "The law of Crappy People" (A people hire A people, B people hire C people - ifølge Marc Andreesen) ikke bare er en overtro. Ledere, der oplever selv at være i kompetenceunderskud, hyrer dårligere medarbejdere end ledere der er i kompetenceoverskud. Om det er i cover-my-ass øjemed eller bare en Rip, Rap og Rup effekt (ansæt en der ligner dig selv) er endnu udokumenteret.

Automavision billederne i Direktøren for Det Hele og tilbagekomsten af den tidsklipning der drev Riget holder hele vejen. Humoren er det lidt mere spredt med. Regelstrategien for billederne har den effekt at ansigterne virker som om de hele tiden er nær billedets rammer. Givetvis fordi de er mere ligeligt fordelt end normalt istedet for at være centrerede.

Jeg er skuffet over at ovenstående ikke er tagline for Jeppe og Lærke Heins soon-to-be-cool bar i Kødbyen. Iøvrigt stinker navnet helt vildt. Men måske er det 80er-neon-ironisk netop nu at stinke lige på den måde. Lyserød og CV-sprog er bare allerede aktivt nede hos Strecker på Vesterbrogade.

Jeg kan godt lide udtrykket i titlen, der iøvrigt kommer fra en karakteristik af Jeppe Utzon i en australsk avis

a serious, earthy, program-driven quality, an impatience with ornament, but also a looseness, a subtle sense of play.

Min egen opfattelse af hvorfor Fogh - selvom det er ham der har valgt kampplads og våben - ikke rigtig rykker nogen steder i valgbilledet, er at både vælgere og medier har set virkeligheden i øjnene: Det her er ikke et præsidentvalg. Thorning har ikke en chance for at få et operativt flertal. Og så er valget jo nødt til at handle om indhold og balance i den næste regering Fogh. Hvad det angår har Fogh simpelthen ikke en plan. Hans plan handler om ham selv mod socialdemokratiet. Et opgør med rødder i 70erne, som udpeget af Holger - hvilket også forklarer hvorfor Mogens Lykketoft sidst var noget nær en ideel modstander, for han har den samme baggrund.
Ubehandlede emner i valgkampen, der ville lune:

• Udenrigspolitik. Bare en eller anden


• Velfærdskommisionen (kan I huske hvad der skete sidste gang? Det var da nærliggende for et eller andet midterparti at tage velfærdskommissionens anbefalinger op som økonomisk værdigrundlag.)


• Alt andet end asyl og personalenormeringer i børnehaverne.

"What really struck me about the Techmeme leaderboard (beyond, of course, Publishing 2.0 debuting at #58) is how it is dominated by media brands. And when I say media brands, I mean TechCrunch, GigaOm, Search Engine Land, Engadget and Gizmodo. There are very few “blogs” on in the “traditional” sense, i.e. a SINGLE voice, like Dave Winer or Jeff Jarvis.

Det ligner en juledekoration, men det er en opera for 100 Nabaztag "ambient devices"

Det Rudy Rucker-univers jeg har omtalt via hans blog er ved at blive til to romaner - den første af dem er lige udkommet og kan fås som PDF gratis.

Vil du gerne igang med en konsulentkarriere? Mangler du nogen slides til dine powerpoint decks? Jeg kan anbefale Google imagesøgningen coaching.

Bonussøgning: Hierarchical.

På Modkraft er det væsentlige ved Dimitrij Sjostakovitj ikke hans musik, men spørgsmålet om han var en god partikammerat. Musikken behandles som fodnote.

Torsdagskoncerten var en fabelagtig, omend grundigt parfumeret, version af Verdis Requiem med italienske sangere og italiensk dirigent. Navnlig bassen Ferruccio Furlanetto var mageløst god. Helt sikkert sæsonens højdepunkt indtil videre.
Koncerten opføres også lørdag kl 16, hvad jeg ikke ved om der er billetter til, eller også kan man høre den koncert der var i går i radioen søndag formiddag (4. november) kl. 10.

Med en eller anden form for blodmanipulation, siger en anti-doping-laboratorie-direktør. Og det er bare dem de opdagede. Ifølge samme mand må man regne med af 80% af rytterne tager indtil videre usporlige væksthormoner.

Hvis vi kan glæde os over en ting i den kørende valgkamp så må det være at den grundigt punkterer myten om at partiernes spinmeisters på nogen måde evner at styre medierne. Det er svært at forestille sig at valgkampen lige nu former sig på en måde, der har været plan eller ønske hos noget politisk parti. Det eneste parti alle har været venlige at have dybt forventelige holdninger til over hele linjen er DF. Og hvis man skal være lidt flink, så er der ingen, der rigtig angriber socialdemokraterne, men det er vist mest fordi deres opinionstal ikke rokker sig ud af stedet.

[rettet - for DF kan næppe klage over forløbet ind til videre]

David Trads, der tidligere på sin blog har erklæret sin kærlighed til Che Guevara og udnævnt Naser Khader til en ny Kennedy, har måske den meste labile politiske blog i landet. Overskrifterne på hans blog siden august er:

• TRADS: Fogh har revolutioneret Danmark


• TRADS: Fogh-regering med Khader og ...


• TRADS: Asmaa og Aaen er højst ...[et opgør med det totalitære tankegods hos nye og gamle enhedslistere, red. ]


• TRADS: De 'fremmede' afgør valget


• TRADS: Helle kan slå Fogh!


• TRADS: Foghs kyniske valg


• TRADS: Fogh er socialdemokrat!


• DAVID TRADS: Barnagtige socialdemokrater!


• TRADS: Thorning-Schmidt leverer varen!

Boingboing TV bringer os en "så dårlig det er sjovt" video med mænd i fe-kustomer.

Den megen fokus på spinmeisters i valgkampen minder mig om kunstjournalistikkens fokus på kuratering og kuratorer: Det er nemmere at snakke om og med dem, hvis arbejde det er at snakke om tingene, end det er at snakke om tingene selv. Synes journalister åbenbart. Det er mere tvivlsomt om det også er bedre.

Bonus kuratorvinkel: Selv forbrug er blevet så indviklet at det er lettere hvis der er kuratorer mellem varen og forbrugeren.

Welcome to SVIN.

Man er nødt til at bakke op om Pollas' "byen lever" rant. "Nytænkning er også en god ide for jer. Det gælder ikke kun alle de andre." må være den bedste linie - udover posttitel.

- man kommer i tanke om Søren Ulrik Thomsens nyklassiske raserianfald i Politiken

Idealet er kartoffelrækkerne, Brumleby, haveforeningerne og alle de andre steder, hvor suset fra storbyens heksekeddel er fadet ud i så flad en hyggefis, at man ængstelig må spørge sig selv: Og hvor er det så, jeg har oplevet det her før? Denne klamme kombination af forlorent fællesskab og kiggen skævt til de skævbenede og til dem, der humper rundt uden for hækken? I provinsen, selvfølgelig, i Store fucking Heddinge, såmænd